Natkultur

Så åbnede Distortion og som altid føltes festen lidt for kort, da musikken blev slukket i Pisserenden. Til gengæld fungerede det perfekt som appetizer for de næste tre dage og har givet masser af appetit på mere. Måske man endda kan håbe på, at de næste dage byder på lidt andet end det der også blev serveret sidste år.

Det er ekstremt uforskammet at brokke sig over noget, som er så skønt som Distortion og som bringer så meget godt frem i København og menneskerne i byen. Når jeg nu alligevel lufter en enkelt anke, så er det fordi, at der ikke var noget som helst at sætte fingeren på i går. Alting fungerede smukt. Solen skinnede, menneskerne var skønne og glade og der var en fantastisk stemning. Man kunne nærmest mærke glæden som strakte sig lige fra mødregrupperne til de fulde studenter og forplantede sig i selv de stiveste hipster mundvige. Musikken spillede. Øllene var kolde. Hvad mere kunne man ønske sig?

Personligt gad jeg godt være blevet overrasket. Jeg savnede, at Distortion tog røven på mig med et eller andet vildt indfald, som ikke var set tidligere år. At sætte Snöleoparden til at give los på guitar på Rådhus taget, mens en eller anden gjaldede ”Distortion” ud over pladsen var et smukt påfund, men det var annonceret, så man vidste det ville komme.

Ligesom man vidste, at der ville være afsindigt mange mennesker. At musikken for en stor dels vedkommende ville bestå af ensartet, crowdpleaser techno (her undtaget en virkelig god musikalsk oplevelse med Spejderrobot og Emil De Waal, som leverede en super god koncert og et meget festligt set fra Copia Doble Systema). At Klashy fyrene ville have et nyt, sindsygt køretøj. Og at festen i Ørstedsparken ville være umulig at finde.

Alt sammen godt og som det skal være, men der manglede lige de sidste vilde og spontane tiltag, som tidligere har løftet Distortion op i transcendentale oplevelser. Publikum har selvfølgelig et stort ansvar for at være med til at skabe de situationer, men arrangørerne kan også puste til gløderne og anspore med nye tiltag. Jeg savnede det i går, men havde en alligevel en skøn aften. Nu er der så også fire dage tilbage af festivalen og en fandens masse kan nå at ske endnu og kommer helt sikkert også til at gøre det.

Den korte tur over Nørrebro på vej hjem fra arbejde omkring kl. 17 har i hvert fald allerede gjort mig helt kåd og utålmodig efter at komme afsted og igen blive en del af festen.