Posted by Thorfinn | Filed under Feature
RAW 2010 – Beretninger fra docken
RAW CPH 2010 var traditionen tro en heftig dansefest, men kæmpede dog også med halvtomme dansegulve og flakkende drukzombier med koncentrationsbesvær.
Læs her hvordan natkulturs gæstereporter oplevede skandinaviens førende klubevent.
Når man cykler den lange vej ud mod docken for at komme til RAW, sker noget særligt for mange af de besøgende. Når det tilstrømmende publikum indsluses som medvirkende i den massive, indgående taxi-/cykel-konvoj, hvorfra der i tour de france-stil kastes øl og dåser over hækken, er jeg stensikker på, at der aktiveres et festivalhormon i kroppen. Man er pludselig helt klar over, at man ikke længere er underlagt de sociale trafikregler og helt automatisk laver man større kropsbevægelser, begynder hop på stedet og reagerer hellere på rytmer end på folk, der råber ens navn. Også selv om rytmen stadig er langt uden for synsvidde. Det første man ser ude ved selve pladsen, er tre kaffedrikkende ambulancefolk, der sidder i campingstole og smiler rart til folk. De er helt klart et tegn på, at det er okay at komme til skade.
Men selv om jeg hoppede på stedet og nikkede et par luftskaller, blev min kæreste pludseligt meget alvorlig. Azagaia var allerede gået på. Fra et humanitært ophold i Mozambique kan min kæreste (med sine fantastiske sprogører) høre Azagaias oprigtige afrika-tekster om korruption og undertrykkelse af det mozambikanske folk. Jeg kunne dog ikke høre noget. Men kæresten ville absolut ind og høre det sidste af ham, så hun stillede sig i kø. Mens hun stod i kø, færdiggjorde jeg de sidste medbragte håndbajere. Køen var hurtig og smertefri.
Da jeg kom ind og så priserne i baren, var jeg lettet over, at min kommende brandert ville være forskyldt af før-entré-håndbajere og medbragte, underbuksevarme mini-snaps. Dåse-Heineken kostede en 50′er og et shot lige lidt mindre. Avs.
Arrangørerne havde valgt at indrette docken med flotte containere i forskellige farver på præcist samme måde som i 2009. Når man går rundt derinde, bemærker man ret hurtigt at deres nazi Auswitch projektører har flere funktioner. Dels skal de være ophængt tilstrækkeligt lave for at ødelægge folks orienteringssans og dels skal de sørge for at pigerne ikke har nogle mørke hjørner til at tisse i. Og det var sgu’ helt ærligt lidt trist.
Vi startede ved global/urban-scenen for at høre Malmø-trioen Liljellylove fyre en del 90′er hiphop af. De var absolut tændte og droppede Missy E og Snoop (og Nirvana). Lidt anakronistisk men meget humoristisk.
Herefter v. dubstepscenen for at høre LD åbne bassballet. LD spiller underspillet, hård bass, nuanceret, hvor jeg vist nok godt kunne høre nogle undertoner af jungle. I hvert fald klart mere hyperdubbet end Distance, der fulgte efter. De var begge meget professionelt vejledt af MC Jakes, der lige præcist er undtagelsen, der bekræfter fordommen om den larmende, fejlplacerede MC til dubstepkoncerter.
Distance heavydubstep er lige det mere melodisk og indbydende end LD, så dubstepscenens skrånede gulv blev rimeligt pakket. Distance var den første til at smide Jokers Digidesign, som vist nok blev smidt adskillige gange i løbet af aftenen, men det er vel også fair nok, når nu det er Digidesign: mit alltime favorit dubstepnummer til dato.
Men gulvet forblev kun rimeligt pakket. Det blev aldrig HELT pakket… og sådan var følelsen for hele RAW 2010. Som en del af en omflakkende zombiepøbel søgte man konstant rundt efter det bedste dansegulv. Det endte lidt for ofte i, at ingen af de syv container-omringede scener kunne vedligeholde stemningen i særligt lang tid. Jeg skal ikke afvise, at dette er en personlig fejl, men jeg tvivler. Folk stod ofte i en behagelig betragterdistance i pladsen mellem de ellers tætforbundne scener. Der var altså lige lovlig megen søgen rundt efter det næste dansegulv midt i et peak.
Særligt slemt gik det ud over Geeneus og Scratcha, som i røven af hinanden på UK Funky-scenen spillede suverænt lækkert – men aldrig foran flere end et beskidt dusin… Forhåbentligt er fyrene fra RinseFM vant til at spille uden alt for megen publikumfeedback, når de er i æteren, men ikke desto mindre stod Geeneus og Scratcha for den mest underbesøgte koncert på RAW 2010.
I løbet af aftenen tilbragte jeg maks. et kvarter i main room, som mest af alt var et meget oplyst kødmarked. Men en del folk svarede, at Ibiza-dj’en Steve Lawler var aftenens højdepunkt. Han smed dog også et dubbet dancemix med Nina Simones Sinnerman, som på trods af en stærkt forvrænget vokalsampling er enormt dansabelt.
For det meste var det dubstepscenen, der holdt bedst på mig. Efter Distance stod TC for en oplagt og legende omgang underholdning. At dubstep er blevet mainstream er tydeligt med TC, men det er også af indlysende årsager sådan. Bass virker bare.
Af andre nævneværdige optrædener skal columbianske Hety & Zambo fremhæves. Med fornem dancehall viste de, hvordan en fest skal rykkes. Det kulminerede med en lettere eleg(f)ant, overfladisk ”rape” af en dansk dancehall turist onstage og de optrædendes åbenlyse frustration over et stillestående og usexet publikum. Hele seancen fik en lille skov af kameraer til at blitze op, så der må findes dokumentation online et sted. Selv øjnede jeg kun noget af begivenhederne, fordi min kæreste selv lagde op til noget ass-rubbing.
Som morgenen pressede sig på, samlede folk sig til Sunrise Arenaen. Godt nok var der overskyet og hele stemningen virkede helt ærligt lidt mat, men det var nok også mig, der var ved at være godt brugt.
Som vi trillede derfra, begyndte der en behagelig støvregn. Den faldt blødt på de unge, der dinglede/sad/lå langs vejen og opløste langsomt brækklatterne under dem. Vi blev igen mindet om den stor-festivalsstemning, som RAW formår at fremmane. RAW stod måske ikke for den mest sindsoprivende musikoplevelse, men vejen ud gennem sluserne vidnede i den grad om en event, der kan samle folket omkring musik.
Tekst: Mikkel Lund Jensen
Billeder: Klaus Rix (flere billeder følger, når vi har dem fra den anden fotograf)
One Response to “RAW 2010 – Beretninger fra docken”
-
Natkultur » Blog Archive » RAW 2011 Says:
august 10th, 2011 at 19:49[...] sidste år, så kan ikke udtale mig om, hvordan det gik for sig (det var der heldigvis andre der gjorde) og efterhånden har jeg skrevet stolpe op og stolpe ned om københavnernes forhold til [...]