Så mange gode ting denne weekend. Og Dunkel står for en masse af det.
Fredag går det løs med James Pants, som ligger et godt stykke fra den mere straight elektroniske profil Dunkel normalt kører. Pants udgives på det ekstremt velrenommerede pladeselskab Stones Throw, som primært gør sig i hip-hop og måske er mest kendt for at have udgivet J-Dilla og Madlib. Det stenede og skramlede deler James Pants med de to selskabsfæller, men ellers er der ikke mange lighedstegn. Snarere lyder Pants som en mere funky Ariel Pink, der har stoppet godbidder fra musikhistorien i lommerne og har hevet en stor sammenfiltret klump med skæv pop og lommeuld op. Der bliver trukket på alt fra electro, rock, funk og shoegaze(!) og resultaterne er måske ikke altid lige dansable, men så absolut interessante og værd at troppe op på Dunkel for.
Når man dertil lægger, at bl.a. Zzzune og Sound Escape varmer op, så er det bare med at komme afsted – selvom der også er en del at nå lørdag og der nærmest er mødepligt på Dunkel igen.
Når man er kommet sig over James Pants genrenedsmeltninger fredag, har set Suspekt på Carlsberg lørdag eftermiddag og flygtet fra DAD samme sted, så er der kun et par timer til Dunkel serverer endnu en monster booking – Todd Terje. Norsk disco wonderboy. Han nyder kæmpe respekt for sine produktioner og edits og skulle også være en virkelig god dj – tjek et set her. Sidst han spillede var i Pumpehuset (i dets sidste inkarnation), så det er noget af et scoop at kunne opleve ham i Dunkels intime rammer.
En anden norsk Terje, efternavn Bakke, varmer op for Todd. Her skulle der være tale om mere pumpet, men stadig melodiøs house, så mon ikke også, at det skulle kunne få noget varme ind i de sommerskuffede kroppe.
Den danske support står Boy Division (Christian Alexander og Kristian Kjöller) og Gaukelei for.
Vi har haft en Finsk udsending i Wales. Her er en frisk reportage fra den spektakulære hippie-festival Green Man i sidste weekend (19.-21.8.2011). Tekst: Maria Lillkåll
Selv efter flere dage føler jeg stadig varmen fra Green Man, har stadig et smil på mine læber. Vi besluttede os for at prøve noget nyt i år. Har prøvet et dusin forskellige finske festivaler, Way Out West i Göteborg, Roskilde og flere af de forskellige byfestivaler i KBH. Efter lidt skuffelse over, at Glastonbury festivalen bliver udsolgt et år i forvejen, googlede vi lidt og fandt den grønne mand i Wales. Green Man er blevet kåret som den bedste medium størrelse festival i UK med omkring 15.000 besøgende. Den har eksisteret siden 2003. Bedste festival oplevelse jeg har haft indtil nu.
Green Man er for dem, der nyder at opdage ny musik i Folk/Psychedlia/Dance/americana/indie enden af spektret. Ingen store kunstnere som U2 eller Lady Gaga. I år var de største kunstnere Explosions in the Sky (fredag), Fleet Foxes (lørdag) og Iron & Wine (søndag). Store bands kan ses overalt, men den største gevinst var alle de små, ukendte for os, bands vi har oplevet. Festivalen er den eneste i Storbritannien, som har en 24/7 alkoholbevilling. Hvilket også betyder, at du kan feste til de lyse timer, hvis du ønsker det. Sidste act gik på ved 4-5 tiden om natten. Der spillede også to danske bands Our Broken Garden og Treefight for Sunlight – vi gik glip dem begge. Klubnavnene herunder Square Pusher, Horse Meat Disco, Holy Fuck for at nævne et par stykker starter senere på aftenen og er i telte – Far out Stage og Far out after dark.
Green Man er placeret i en nationalpark, Glasnusk Park, som kun er åben en gang om året. Utrolig flot overalt hvor man kigger hen. Bjerge, dale, grøn natur og så smukt at man bliver målløs. Den store scene er omgivet af et amfiteater-lignende bjerg/bakke, så er der 3-4 scener til og flere mindre spontane. De har også et stort biograftelt hvor de viser film, installationer, og et Comedy telt, hvor der blev vist stand-up hele dagen og natten. Den faktiske festivalplads er dekoreret med masser af kunst, kreativitet og indånder magi. Små stier tændt af lys som faldende stjerner, en gigantisk grøn mand, lavet af hvad naturen kan gøre, med et lejr af gamle logs indenfor, hvor du kan sidde og filosofere. Søndag, brænder han op som en endelig afslutning på festivalen.
Green Man er en meget børnevenlig festival med masser af aktiviteter og underholdning for de yngste. Campingpladserne var meget rolige og rene i forhold til ex. Roskilde. Folk syntes at fejre det meste af inde på festivalområdet.
Der var masser af spisemuligheder og vi gik aldrig sultne i seng. Meet pies med mash og franske specialitetter, fish and chips, falaffel og masser af andet lækkert. Cirka 50 kr for en portion og 30 kr for en fadøl/drink.
Varmen spreder sig i maven når jeg tænker tilbage til Green Man 2011.
Billetterne koster omkring 1140 kr. Vi lejede telte all inclusive for 760 kr. (et rejst telt, store luftmadrasser og soveposer til to personer). Billige flybilletter til London omkring 1000 kr., tog fra London til Abergavenny cirka 250 kroner. Fra Abergavenny er der gratis shuttle busser til festivalområdet.
Bare fordi de fleste skribenter på Natkultur pt. er udenlands, så stopper anbefalingerne jo ikke stoppe af den grund. I morgen fredag holder klubben, Surprise Party, fest på Rust. Fyrre små spir koster en aften i selskab med hovedparten af Københavns bedste bas-party dj’s, og tilmed får man Jubilee fra NYC. Jubilee kan bedst beskrives ud fra hendes musikalske samarbejde med den absolutte hårde ende af New Yorks festsegment. Hun har været fast inventar til de legendariske Brooklyn Bass fester og hænger med folk som, Drop the Lime, AC Slater, Jason Forrest ( aka Donna Summer), og Hostage. Så man kan forvente et prægtig samsurium af B’more, Rave, Baile funk, Electro, Dubstep, House, Moombahton, Bassline, Drum and Bass og UK House.
De lokale helte er:
Inspektøren
Morden One & Poul Plade (Juice!)
WeAreSkitzo (residents)
Jeg tror Strøm er min favorit af de københavnske sommerfestivaler. Til juni vil jeg sikkert påstå, at det er Distortion, men lige nu er det Strøm.
Der er noget meget sympatisk over festivalens insisteren på at elektronisk musik er andet end fest og at også de mere up-tempo variationer rummer noget, der gør, at denne musikalske afart skal respekteres på linje med rock, jazz, klassisk og de andre etablerede genrer. Det er en opfattelse jeg er absolut enig i og synes er vigtig at fremhæve, da elektronisk musik, og især de ‘festlige’ afarter, har en tendens til at bliver omtalt stedmoderligt og overbærende i mange medier – som et larmende barn, man ikke mener siger noget relevant, men blot støjer. De seneste måneders debat omkring Politiken, Erik og Pernille Jensen fra samme avis, Roskilde Festivalen og Ralf Christensen har båret præg af det skisma. Pernille Jensen kunne ikke lide Deadmau5, men kunne i sin anmeldelse heller ikke anerkende værdien af, hvad hans koncert/dj-set gjorde for folk – den fest han skabte og de havde. Efter en afsindig mængde kommentarer til artiklen var Erik jensen så ude og forsvare den unge anmelder og sige, at anmelderens job ikke er at anmelde en fest, men udelukkende musikken.
I så fald skal man måske så holde sig fra at anmelde visse typer musikalske arrangementer. Deadmau5 siger mig ikke noget og derfor var jeg heller ikke til koncerten. Det lyder dog til, at han formåede at skabe en kæmpe fest og det har jeg sindsygt meget respekt for. En stor del af moderne, og især elektronisk musik, handler lige så meget om det der sker i og blandt publikum, som på scenen. En dj kan spille det mest monotone techno uden synderlige variationer, men hvis han gør det godt, så kan det have en fantastisk effekt på dem der lytter og, specielt, oplever det. Den klassiske anmeldelses fejl i mødet med elektronisk musik er muligvis, at den ikke formår at beskæftige sig med oplevelsen, men fokuserer på hændelsen – det der bliver spillet (jeg er ude på dybt vand her, så sig gerne til, hvis I skulle være uenige).
For mig dyrker Strøm både oplevelsen og hændelsen. Festivalen handler lige så meget om, hvad der kom ud fra scenen, som rammerne og oplevelsen af det. Åbningskoncerten havde ikke været nær så interessant, hvis ikke det havde foregået foran Musikvidenskabs gamle hus med den fantastiske visuelle baggrund. Mad Professor var næppe sluppet nådigt fra sin optræden torsdag aften ved Skatehallen, hvis ikke det var for de rare rammer og den skønne stemning. Jeg har svært ved at bedømme den musikalske værdi af det nye kuld Nørrebro rappere, men oplever man dem på en scene i fuld effekt, som Klumben og Topgunn var det samme torsdag ved Skatehallen, så er de noget af det mest spændende på den danske musikscene pt.
Weekend arrangementerne i Enghaveparken tilbyder på samme måde en ramme for den elektroniske musik, som i stedet for at fokusere på festen, som Distortion, fokuserer på musikken og den fælles oplevelse af den. Det er ikke fordi, at folk ikke fester eller ikke kan feste – det er bare ikke nødvendigvis det de er kommet for. Min vurdering var da i hvert fald fredag, at folk var der for at høre musikken fremfor at drikke sig ned og ryste røv og glowsticks. Folk bevægede sig rundt til de forskellige scener når et nyt navn gik på og var for det meste også ret fokuserede på musikken, selvom om fremskreden aften og alkoholindtag selvfølgelig også svækkede koncentrationen. Ikke alt musikken var lige god, men alligevel formåede de fleste af de optrædende at give en ide om, hvilke oplevelser den elektroniske musik kan give og hvorfor også festmusikken har sin berettigelse ved siden af alt den ‘seriøse musik’. Og hvorfor Strøm er en virkelig vigtig begivenhed i det københavnske kulturliv.
Som resident dj og booker for Mesteren & Lærlingen, som del af det nørrebronxske Yo Fok! Studio og som makker til Simon Dokkedal, fra Den Sorte Skole i dj-projektet, Dokkedal/Dixen, er Anders Dixen eller Dixone, som han hedder i musikalske sammenhænge, her, dér og alle vegne for tiden. Natkultur har sat Anders Dixen i stævne, ikke som dj/producer, men som helt almindelig nattegæst.
Hvad gør en perfekt aften i byen?
Generelt set overraskelser – nye klubber og alternative steder, der kan give nye vinkler på byrummet. Piratfester er som reelt bedst, de skaber en anden atmosfære, hvor man aldrig ved hvad man kan forvente. Samtidigt spiller folk deres bedste tracks, da de aldrig ved hvornår festen bliver lukket ned.
Hvor er dit stamsted og hvorfor vender du tilbage?
Mesteren & Lærlingen! Det er vores sted – ´where everybody knows your name´. Og så, er jeg medansvarlig for musik-profilen.
Hvad er dit bedste natteminde?
Godt spørgsmål – svært at huske, men sidste sommer var rigtigt god. Mørk Rum (http://moerkrom.blogspot.com/) smed nogle fede fester. Tømmerflåde Bash står ud blandt mængden.
Jeg troede egentligt, at der kun var en ting at glæde sig til lørdag i Enghaveparken, men lidt research gjorde mig klogere. Bare noget lort, at jeg ikke kan være der.
Anbefalinger skal I dog få.
kl. 18-19, Ghostpoet, Asfaltscenen
Hvis man forestiller sig en singer-songwriter, hip-hop udgave af Jamie Woon, hvor soulstemmen er erstattet af en træt Roots Manuva, så har man faktisk en meget god ide om, hvordan Ghostpoet lyder. Der bliver trukket på solidt på den urbane britiske musiktradition og det hele koges sammen til en dejligt udbombet lyd med fin lyrisk ledsagelse. En dejligt chillet måde at starte dagen på.
kl. 19-20, Fulgeance, Græsscenen
Også et nyt navn for mig, men Fulgeance kommer klart til at blive en fyr jeg vil følge op på i fremtiden. Som alle de seje navne på Christianshavns Beboerhus i løbet af ugen, så har han udgivelser på All City bag sig og arbejder også med en beatorienteret tilgang til produktionsgerningen. Hans stil er mere pågående og danseorienteret end fx Onra, men der er også smurt godt på med synths og samples hos denne franskmand.
kl. 20-21, Space Dimension Controller, Asfaltscenen
Den person jeg nok havde set mest frem til at høre på Strøm i år. Space Dimension Controllers blanding af house, disco, funk og boogie er i en klasse for sig og formår på fremragende vis at forene det tilbagelænede med det energiske og det løse med det stramt komponerede. Han leverede et glimrende sæt på Dunkel for ikke så mange måneder siden, hvor der også røg en god del electro med i mixet. Hans kosmiske house nok skal gøre sig ekstremt smukt i Enghaveparken
Efterfesten:
Ingen tvivl denne dag – Aphex Twin i Tap 1. Det er simpelthen så vild en booking og så vildt et arrangement.
Igen i år præsenterer Strøm et helt igennem imponerende line-up af kunstnere til gratisfesterne i Enghaveparken. Her er et par af de vilde ting du bør se fredag:
kl. 19-20 – Lone, Græsscenen
Lone imponerede sidste år med debutalbummet Emerald Fantasy Tracks, som bød på en overlegen gang legesyg house med referencer tilbage til genrens begyndelse og tidlig rave. I år fulgte han så op med den lige så fremragende ep Echolocations. Der er tale om utrolig musikalsk dansemusik, som vælter sig rundt i melodiske indfald og skønne detaljer, som gør musikken lige så egnet til høretelefoner som til klub.
kl. 22-23, Girl Unit ft. Crazy D., Asfaltscenen
På genre legepladsen finder man også Girl Unit, som med rave inspiration og udgangspunkt i post-dubstep og funky passer perfekt til pladeselskabet Night Slugs musikalske linje. De bragede igennem sidste år med nummeret Wut og med sig til Enghaveparken har de den garvede dubstep MC Crazy D., der nok skal sparke gang i parken når mørket falder på.
kl. 23-24, Egyptrixx, Asfaltscenen
Egyptrixx kommer også fra Night Slugs stalden, men dyrker en lidt mere straight-house lyd, som dog blandes godt op med dubstep inspirerede produktioner og rigeligt med synth. Det fungerer rigtig godt og selvom Girl Unit måske havde været et mere oplagt lukke act, så skal Egyptrixx nok også kunne fortsætte festen.
Efterfesten
Her bliver det ekstremt svært at vælge. På Vega har Le Social booket Actress og 2562, mens Hest/Pony og Ottoman har booket Rockwell og Untold på Dunkel. Alle fire navne som har været med til at præge lyden af basmusik og sprænge rammerne for dubstep og d’n'b. Actress og 2562 ligger begge i den techno orienterede ende af genrespektret, men har hver især så særegen tilgang til musikken, at de er svære at smide i samme skuffe. Begge udgav virkelig gode plader sidste år og 2562 er en rigtig god dj.
Det er Untold også. Jeg har set ham spille helt fantastisk før og han springer gerne rundt i alskens basmusikalske genrer. Rockwell er ud af den nye skole af drum’n'bass producere, hvor elementerne defineres klart i forhold til hinanden og og der gives luft i produktionen. I modsætning til dBridge og Instramental, så er der dog sjældent så meget leg med tempoet. Som det kan høres nedenfor, hvor han arbejder sammen med netop Untold, så er der masser old-school gang i den:
Er man typen der har svært ved at vælge, så er Untold og Rockwell garanteret senere bag pulten på Dunkel end kollegerne på Vega og længere er der jo heller ikke fra Enghavevej til Rådhuspladsen…
Det er virkeligt et imponerende line-up af kunstnere Sound Escape præsenterer i samarbejde med pladeselskabet All City fra Dublin. Selskabet har over en stribe ep’er præsenteret en række af disse års fineste beat-magere og nu kan de så opleves på Christianshavns Beboerhus, sammen med nogen af DK’s egne stoltheder.
Onsdag aften handler det om Ras G. og Mike Slott. Førstnævnte har udover udgivelser på All City også en fortid på Flying Lotus’ Brain Feeder selskab og skal man sammenligne, så er FlyLo da også en oplagt reference. Ras G. eksperimenterer også med hip-hoppens formsprog og sprænger det til uigenkendelighed i skitse-agtige kompositioner, der støjer og skramler. Mike Slott dyrker også beatet, men med en mere melodisk tilgang, der også gør, at hans numre kommer nærmere det dansable, selvom de stadig har en meget udforskende karakter.
Lidt i samme boldgade er Onra, som spiller onsdag, men er i den noget mere neonfarvede ende. Hans musik trækker på referencer til disco og boogie og han er ikke bange for at smide lidt lækker vokal ind. Det bliver måske lidt for meget for nogen, men jeg er ret så solgt til det. Han spiller med en fyr der kalder sig Buddy Sativa og hvis du er nysgerrig, så kan du tjekke et live-set lavet til radio ud her.
Torsdagens anden hovedperson er Om Unit. Ikke et navn jeg har dyrket tidligere, men han virker til at ligge godt i forlængelse af Onra, men med en sprælsk og hårdere, mere electro inspireret lyd.
Det er virkeligt guf fra grænselandet mellem det eksperimenterende og tilgængelige Strøm har gravet frem her, så selvom det er urimeligt, at man skal op og arbejde dagen efter, så er det bare med at komme afsted.
Strøm fik lagt godt fra land, da festivalen i går i smukke omgivelser i indre by blev sparket i gang af Bjørn Svin, komponisterne Jacob Eriksen og Svend Hvidtfelt Nielsen samt 20+ musikstuderende fra Musikvidenskab, hvor åbningen fandt sted.
Bjørn Svin var som altid en fornøjelse at se på med hans rastløse gestik bag pulten, som forsøgte han at opildne publikum til et godt gammeldags raves. Selvom hans lydbillede læner sig stærkt op ad det ambiente, så er det stadig interessant at høre, hvor meget han trækker på netop den gamle rave og techno musiks lyde og former. De to modsat rettede stile gør, at der altid er noget interessant på spil i musikken. Bliver sindsygt interessant at høre, hvad han disker op med til Aphex Twin ravet på lørdag.
De to herrer Jacob og Svend havde komponeret et fint værk, som befandt sig godt mellem elektronisk og moderne kompositionsmusik. Det var imponerende at se musikerne i hver deres vindue og der er ikke andet at gøre end at bøje sig i støvet for Jakob Kvist Hansens lysdesign på den smukke bygning. Det var sgu sejt.
Kulturborgmester Pia Allerslevs tale var der ikke meget sejt ved, men til gengæld var det ganske morsomt at høre hende tærske gennem samtlige sproglige klicheer der involverede ordet strøm i et forsøg på at skjule, at hun sandsynligvis ikke aner noget som helst om, hvad der skal foregå. Vi kan selvfølgelig kun anbefale, at hun bliver klogere på det hele ved at læse anbefalingerne her på bloggen.
