Orbit # 1, Kosmisk release.

18. november 2011 00:00to19. november 2011 00:00

GRAF bevæger sig i sprækkerne af Københavns gader og har i det stille sivet sig ind som en atmosfærisk lydkollage, som kommer til lytteren, der leder . Duoen har spillet på overraskende lokaliteter, dukket op på de gode festiver og i nysgerrighedsvækkende konstellationer med andre kunstnere, med deres bibbende og prikkende lydlandskab. Det er eksperimenterede på den minimalistiske og ømme måde: abstrakte lyde møder maskinelle gentagelser  som inviterer lytteren ind i et ambient og kosmisk univers, som får mig til at tænke på filmen The Moon af Duncan Jones (også kendt som Zowie Bowie, altså David Bowies søn). Iøvrigt en film, man skal se.

GRAF udgiver nu deres debutplade Orbit # 1 på eget nyoprettede selskab “Space Craft” og jeg kan anbefale at tage ned på Mayhem på Ragnhildgade til deres release og lytte mere til GRAF og evt. købe vinylen billigt. Noget af det interessante ved GRAF er at de har ry for at indgå i tværkunstneriske samarbejder og spændende konstellationer. Tidligere har de samarbejdet med forfatter Jan Sonnergaard, Thomas Knak og forskellige Københavnske VJ’s.

Fredag fra kl. 21.00  fortsætter de i samme spor og du kan opleve GRAF sammen med VJ’sne  Julian Grenaae & VJ André Chercka, dodebum, der spiller elektroniske lyde på alle mulige maskiner samt performance og danseduoen UNTZTANZ. Det bliver formentligt (forhåbentligt) en smuk/aparte oplevelse blandt dygtige nørder, der kan få maskiner til at synge.

God fornøjelse.

 

 

 

 

 

 

Tags: , , , ,

Leave a Reply