For mit vedkommende gik natkulturs aften i byen ud til Christianshavn. En bydel jeg sjælden kommer i faktisk. På trods af mit ellers lidt romantiske billede af Christianshavn, formår jeg sjælden at bevæge mig derud, men ender oftest på mit elskede Nørrebro – dovenskab, måske?!
Men derfor fandt jeg det interessant netop denne aften at hive mig selv op på cyklen og tage afsted til Christianshavn og på den måde endeligt afgøre, hvorvidt mit romantiske billede nu også er det faktiske billede af bydelen. Uden alt for meget research, men med idéen om at aften skulle forføre mig og tage mig rundt på Christianshavn tog jeg og mine veninder efter et par flasker vin således afsted.
Efter en mindre vildfarelse og en afhoppet kæde stod vi altså foran bodegaen Stærkodder kl. 21.50. En anelse tøvende bevægede vi os ind i den noget mørke og bombastiske bar, der både udvendig og indvendig ligner noget fra en fjern fortid, hvor sømænd røg pibe og var fyldt med tatoveringer. Udefra mødes man med en mørk grå facade, døren er af massiv træ og ovenfor hænger et tungt træskilt med “Cafe Stærkodder” brændt i gotisk skrift. Havde det ikke været for de to spotlys på dette skilt, havde beværtningen nok ikke haft den umiddelbare tiltrækningskræft, men blot stået hen som en mørk og skummel hule. Indenfor fortsætter indretningen i denne stil, hvor der noget skødesløst er kastet om sig med mørke træmøbler, gult lysarmatur og fyldte askebærer. De lokale hilser en velkommen med et noget dovent blik og hvis man er heldig en kort kommentar. Men vi finder en plads og køber en billig flaskeøl, og når man lige har vænnet sig til mørket og den tunge luft er stedet så mænd meget hyggeligt. Og hvad der særlig faldt i min smag var musikken, der denne aften bød på blandt andet The Beatles.
Efter en times tid på Stærkodder beslutter vi os for at fortsætte turen, vi bevæger os væk fra kanalen, ned gennem de små brostensbelagte gader og finder Eiffelbar. En særdeles populær bodega menneskemængden taget i betragtning, der hovedsageligt bestod af studerende denne aften. Her var det umuligt at få en siddeplads, så vi valgte at hænge i baren og derfra indsnuse stedet. Ud fra en efterfølgende research på stedet blev jeg opmærksom på, at omkring 1950 blev baren udviklet fra værtshus til parisisk café med den klare forventning om en invasion af kagespisende hattedamer med puddelhunde fra Frederiksberg. Derfor er baren således indrettet med en røgfarvet spejlvæg med billeder af Eiffeltårnet og Triumfbuen, en slags tricolorestribet markise rundt om baren og en forgyldt vindeltrappe. Denne idé slog tilsyneladende aldrig igennem. Der stod vi altså midt i den mislykkede pariserstemning med en uinteresseret og afvisende betjening, men billige øl var der og endnu en røg ned.
Kl. 23.30 bevæger vi os videre og ender denne gang på Fingerbøllet. Endnu en gang er det umuligt at få en plads, så vi går efter baren igen. Her står vi i vejen for både den ene og den anden, der ikke kan se billiardbordet eller synes vi skal lægge vores kamera væk. Vi føler os således en anelse uvelkommen, men bliver og drikker en øl. Indretningen virker upersonlig og består af mere moderne pubmøbler. Her mærker man ikke ret meget til Christianshavn og den maritime stemning, vi ellers møder.
Vi bevæger os hurtigt væk herfra og over på den anden side af hovedvejen, hvor vi ud til kanalen finder, med meget passende navn, Kanal Bodega. Klokken er nu 00.15 og de lokale er åbenbart gået tidlig i seng denne aften. Her møder vi kun få mennesker og en særdeles afslappet stemning. Kanal Bodega er indrettet i overensstemmelse med en 1950′er dagligstue, men indfanger i høj grad en maritim stemning med fiskenet, redningskranse, koøjer osv. Stemningen er virkelig autentisk her, og man føler netop dette sted må være en ægte christianhavnsk værtshus. Denne aften blev der desuden sat trumf på med Gasolin på anlægget. Vi endte således resten af aftenen her med terningspil og endnu flere billige øl.
Bodegaer er der altså nok af på Christianshavn, dog med varierende kvalitet, og de fleste med en særlig maritim stemning, der gør Christianshavn så karakteristisk. Og det er ikke blot bodegaerne, men bare det at bevæge sig rundt mellem dem, er en del af oplevelsen og understreger det maritime. De smalle brostensgader, kanalerne og de gamle skæve bindingsværk huse er alt sammen efter min mening med til at sætte Christianshavn i et romantisk lys og gør bydelen særdeles attraktiv.
Et ordentligt måltid, 2 glas vin og en dry martini. Fornuftigt fodtøj og uldhalstørklæde. Kamerataske over skulderen og en opladet telefon. Det kræver mentale og fysiske forberedelser med 8-9 værsthuse og klubber at besøge forude og en aftale med de andre Natkultur-skribenter kl. 4.00 om morgenen. Så meget kan gå galt inden da, og jeg håber nervøst at mine stamina holder ved natten igennem.
Jeg har fået Vesterbro. Peace of cake, tænker man måske, for det er jo herKøbenhavnerne går i byen og det er Vesterbro, man falder tilbage på i jagten på den sikre bytur (hvilket i sig selv er et paradoksalt begreb). Men så nemt er det heller ikke. For i Natkulturs ånd bør jeg undersøge det nye af Vesterbro, afsøge andre oplevelser, kaste nyt lys på det, de fleste af os tager for givet og prøve at forstå, hvad det er der gør Vesterbro særligt. Alt dette håber jeg at få afklaret inden kl. 4.00 i morgen tidligt.
Kl. 20.40: Den navnløse Café Jeg mødes med Louise på cafeen uden navn til den første øl. Louise har lovet at stå mig bi under aftens eventyr, så længe hun holder (og det håber jeg virkelig hun gør).
”Det er rart at kunne drikke sin øl i fred og høre hvad hinanden siger” siger kvinden ved siden af mig til sin kæreste. Og jeg tænker, wow, det er da en kedelig reklame for en bar. Men Louise og jeg bliver enige om, at den navnløse faktisk er et rart sted, hvor man har lyst til at blive og hænge ud.
Det smarte ved den Navnløse er at den ikke har noget navn. Det er i sig selv ret hype og et godt samtaleemne. Noget andet rigtig smart er ”Raiden” spillemaskinen, gæsterne kan lege med (Billede nedenfor). Et fremragende bud på en god 80’er-agtig overspringshandling.
James og Nele, 2 hærdede natteravne i Vestebros natteliv, gør os selskab og vi er nu 4 udsendte i Natkulturs tjeneste. Det tegner godt! Vi skal videre.
Kl. 21.45: Lesbisk Kaffe og Ølbar Jeg er tro mod missionen og at prøve nye steder, så derfor lander vi på den nyåbnede ”Lesbisk kaffe og ølbar”. Hvor fordomsfuldt det end er, kan jeg ikke se mig fri fra forventninger om at en bar for afvigere fra den heteroseksuelle norm, har noget eksotisk at byde på.
Men nej. Det er faktisk ikke tilfældet. Baren er oplyst og nydelig og jeg synes ikke at det er fedt, at der lugter SÅ meget af duftlys. Hvis det ikke var fordi jeg var halvfuld og det var mørkt kunne jeg ligeså godt have været på brunch-café med veninderne. Dog er der en øm collage kvindeporno fra 70’erne på toilettet, som er sjov at kigge på, mens man tisser.
Vi vælter en glas rødvin ud over selv og tænker det er en god idé at komme videre.
Kl. 22.15: Brass Monkey Vi skal bare dele en drink Louise og jeg, for Louise er asiat og de bliver nemt fulde, og jeg er også nervøs for at det kan tage overhånd med alle de steder og alle de genstande. James anbefaler en med ingefær, som smager helt vildt godt. Det er i det hele taget skide skønt at sidde på Brass Monkey iblandt koksmøder og palmetræer, stråhatte, rockabilly DJ’s og kulørte lamper med et sugerør i munden. Det kunne være for cheesy, men det er gennemført og stilet og nemt at drømme sig væk fra efterårsoktober i København og hen i en tropisk og bekymringsfri parallelverden.
Men vi har en vision, som er større end Brass Monkey, så på med vanter og halstørklæde og videre ud i den kolde nat.
Kl. 23.00: Paté Paté Vi er på vej mod Mesteren og Lærlingen. Men Louise har ikke fået aftensmad og det ved alle er uholdbart. Nele og Louise går på jagt efter en kebab og i mellemtiden havner James og jeg i baren på Paté Paté.
Jeg har fået smag for ingefær og vi tager en drink til i samme dur. Dette er en af de få steder i København, hvor jeg føler mig selv indtage rollen som den tilbagelænede og sofistikerede kosmopolit jeg drømmer om at være. For Paté Paté er jo ikke en bar, men en restaurant, hvor man frit kan komme ind og få gourmet flæskesvær og rustikke skorzonerødder kl. 23 om aftenen, serveret af beskæggede og behagelige hipster-tjenere. Eller bare nyde et godt glas i en levende og hyggelig atmosfære. Det er casual og cool på en måde det sjældent bliver i København.
Kl. 23.40: Mesteren og Lærlingen Nele og Louise er mætte og nu skal vi hen på en af mine stambarer, hvor jeg kan være sikker på at møde ligesindede halvgamle, uimponerende og plørede Københavnerne. På Mesteren og Lærlingen hopper DJ’sne fra Soulsystemet op og ned og spiller rock and roll, der svinger og gynger og som sædvanligt bliver der danset, råbt højt, gnubbet baller og spildt øl. Det er forudsigeligt for sådan er det altid på Mesteren. Men dejligt.
Kl. 00.30: KB 18 Nu indtræder det altafgørende tidspunkt, hvor vi siger farvel til det magelige og lalleglade barliv for at bevæge os ind i den mærke, dunkende og pulserende klubnat, hvor vi ikke kan regne med noget som helst.
Det er ikke nogen hemmelighed at Natkultur og undertegnede begræd Kødboderne 18’s død og anbefalede stedet som en af de mest kvalitetstunge bud på en klub i København. Jeg har ikke være på KB 18 før, så jeg har store forventninger til det nye sted.
Jeg er skuffet. Marc Romboey står bag pladespilleren - en international booking og en lidt halvstor kanon inden for electrohouse. Det fungerer ikke. Der er få mennesker i et stort, tomt lokale, lyden er for diskant, technoen for forudsigelig og folk er spredt vilkårligt i rummet og danser lidt tilfældigt rundt for dem selv. Der er ikke noget samlingspunkt og ikke noget stemning at skrive hjem om. Jeg spørger bookeren for at høre, hvad tankerne er bag KB 18 og får at vide at det nye er, at de både spiller live aftenkoncerter og holder elektroniske fester. Alle genrer. De er meget åbne. Hvorfor og hvad det er KB 18 lige særligt kan, kan jeg ikke få afklaret.
Skuffet må vi videre i programmet. Min venner begynder at gabe.
Jeg går derfra med følelsen af at stedet ikke rigtig har nogen profil og med et håb om, at der bare er tale om begyndervanskeligheder. Hvis KB 18 skal være en succes og tiltrække kræsne Københavnere, der kan fylde det store lokale ud, bliver de nødt til at kunne skille mere ud fra de andre tilbud, og tilbyde noget af det something, vi ikke ved vi mangler i vores klubtilværelse.
Kl. 01.00: Vela gay club
VI tager en meget kort afstikker på Vela: måske med et ubevidst håb om at få en succesfuld oplevelse på en lesbisk bar og det er der også rigelig grobund for i det lirede old-school og orientalske erotica-interiør på Vela, hvor Justin Bieber spiller på anlægget. Vi deler en lyserød drink, men vi kan ikke helt slappe af. Det sidder i kroppen at vi skal videre. Aftens sidste kluboplevelser er forude og alle mine venner hænger stadig ved!
Kl. 01.50: Pumpehuset
Åh nej.
Der er ca. 15 ludere og en lommetyv på Pumpehuset denne aften og de har været nødt til at lukke det store lokale af og afholde festen nede i foyeren. Det er et sølle syn. L-Vis 1990 (udgivet på Mad Decent), spiller for en lille flok dansende mennesker.
Alt tyder på, at nu skal festen dø. Nu må mine venner give op. Men så sker der noget smukt og helt uforudsigeligt. Selvom vi befinder os midt i en utvivlsomt skuffende fest, går vi all in. Der går vodka-redbulls på omgang og jeg har det personligt for vildt på dansegulvet til rigtig god dyb, men varierende og intenst opbyggende basmusik. Louise blevet ret fuld og hun holder ud og danser. James og Nele danser også. Den lille flok, der holder ud på Pumpehuset, laver deres egen fest. Jeg har der faktisk så fint at jeg lægger mærke til at klokken har passeret fire. Det er tid til at møde flokken på La Fontaine. Vi gjorde det.
Efterord:
Er Københavns klubber ved at dø ud eller trænger vi bare til udskiftning? Klubber i København lever et skrøbeligt liv og København virker til at være en for lille by til at kunne huse store, kollektive undergrundsfester. Det er synd for, der er gode kræfter bag mange spændende initiativer, som aldrig får udfoldet sig som de burde. Efter denne omgang kan jeg konkluderer at de små nichébarer gjorde det bedst. Heldigvis er der mange at vælge af på Vesterbro.
Ps. Jeg beklager de slørede billede. Jeg blev ret vist fuld.
Havde hele tiden fra starten da vi skulle vælge bydel at gå ud i .
At Østerbro skulle være bydel der skulle stå min Fredagsmenu!
Det var til dels fordi det er bydel der ret geografisk ikke ligger lige over på den anden side havneløbet 5-10min fra bryggen på cykel hvor jeg bor !
Og ja så ender man næsten altid sammen med dem man kender ud i natkulturen i de andre mere velkendte gå ud bydel så som Nørrebro ,Vesterbro og Indre by eller Frb,eller Chrhavn hvis det gå vildt for sig !
Så Østerbro bliver lidt langt væk for en og tag hen medmindre der privat fest eller en undergrundsting der sker på ydre Østerbro Ragnhilgade/Blosjefarbrikken! Lidt al hvad nogle folk har det med at tage til Lorteøen Meget langt væk!Og nok heller ikke det mest oplagte sted af tage hen i byen fordi man har nogle gamle indbygget fordomme om bydel. Som det pæn rige sovekvarter! Nærmeste nabo til reservatet 2900 Rice Hellerup!
Så derfor for prøve sig selv i en letter ukendte bydel som den scenesters som jeg blevet hevet ind til bloggen her som!
Havde jeg valgte Øbo som mål for at dække /gå ude i den fredag aften/nat ! Og desuden havde jeg fået mod på at prøve kræfter af ud i natkulturen i bydel da jeg havde haft en såkaldte wow oplevelse i feb måneden efter en koncert på krudttønden ,hvor i godt selskab før og efter havde besøgte to steder i bydel og fået en fin oplevelse!
To steder jeg havde tænkte jeg ville besøge igen for se om jeg kunne få et lige så god indtryk som første gangs indtrykket!
Havde tænkte min Aften på Østerbro skulle starte med,at jeg og en af mine venner/ gå i byen sidekick som jeg ville vise bydel frem for! Vil starte med gå ud og spise på en af bydels mange Vietnam spisesteder og så tag en drikke bagefter og starte med på et Cocktailbar.
Aften fik ikke helt den starte da sidekicket var fredagstræt efter hård jobuge på det grafiskfabrik !Jeg var desuden også selv træt ikke oplagte på bytur og ikke lige kunne overskue at gå ud af alene/bange for at køre træt ind kl 04 hvor Natkultur gå-ud holdet skulle mødes efter bytur! Og ja så var jeg blevet budte på privatfest på Nørrebro hos en gamle gå ud med mandlig ven!
Noget der kan få selv den mest opsøgende ´tage ud nye steder` type som mig Fætter Niels til at falde i og falde i /nød til at tage til!
Ja så til starte med svigte jeg vores vigtig mission for bloggen
Det skulle dog hvis sig for mig at være en rigtigt god ide for min bytur fordi jeg fik starte min aften i godt selskab og fik dækket mit behov for starte aften blødte ud ! Ved at få sådan nogle gode samtaler over en kaffe og hjemmelavet kage øl og rødvin man gerne kommer ud i til mere private ting med de nye mennesker , man møder mere åbent nemmet inden ud i det offentlige på barene !
Men jeg måtte jo ikke svigte bloggen så kl2230 måtte jeg forlade selskabet for tage ud på Østerbro!
Første Stop på Øbo! En Cocktail på KITJN
Starte med og køre langs søerne var egentlig på jagt efter en meget cocktailstedet omtalte på AOK/IBYEN http://theofficebar.dk/home/ men af end eller anden grund svigte jeg igen/kunne ikke finde det!
Så jeg endte med kørte til af de steder jeg ville gense på Østerbro
Kitjn i Århusgade http://www.kitjn.dk/findus.html en bar som folk som også driver steder såsom Salon 39 på Frb og Brass Monkey Vrb.
Her nået jeg frem lidt over 23 ! Blev mødte af en ok fyldt sted men en meget venlig pæn bartender og et barkortet hvis omslag var en gl opskriftsbog med lammekød fra 70erne!
En meget personlig stil /god betjening hvor man i ro kunne vælge sig en cocktail
Dog var den anden bartender var lidt langsom og ham jeg havde bestilte hos måtte joke med ham at han var langsom! På sammen måde han lige skulle drille en anden gæste der ville havde en Long Island Tea at der altså ikke stod fidels hen over døren
Det gjorde ikke meget noget at det tog lidt tid. viste fra mit tidligere besøg at det nok ville være en rigtigt god drink/cocktail til penge 85kr og så havde jeg tid til få en indtryk/ overhøre hvad der blev snakket om bla. De andre gæster! De Tre fyr hvor to af dem skulle havde Long Island tea snakket om det var godt at der var en der tidligere havde reddet dem fra samtale fra kvinde! Der var i deres øje lidt for smarte og høre på. Noget med noget at hun arbejdet på et af Dk største reklamevirksomheder! Syntes de dog det var mærkeligt at de ikke havde mødte hende da de komme meget kontakt til disse kredse i deres job!
På mig virket det meget dejlig afslappet hvordan de var.
Som om de følte sig fredag afslappet meget behageligt !Fik så min Cocktail og satte mig langs væg på bar stol og så hvordan det god barter satte sig ned i bløde stol og gave mere meget personlig vejledning i forskellig rom til tre andre lidt ældre mænd i jakke og slips der sad ved et bord og havde fået en del små glas af kvalitets spurt som rum , whiskey m.m. Det er nok den bedste/mest oplysende betjening jeg har set i byen i nu ! Enormt god stil denne bar har passer godt ind til bydel hvor man vil gå ud og tage en rigtigt kvalitets drik men stadig være sit lokal hood!Et sted der være tage hen hvis man skal forklædes sig selv lidt uden for ens nærhed:
Blev dog hurtig lidt rastløs her i at mangle på selskab og tænkte jeg måtte indhente lidt tabte tid . Så fik på ven der bor på en kvist i bydel for at høre om han var hjem/ude i bydel ville tage en øl med mig på jazzværthus han snakket varmt om!
ØLstopVinstuen Femmeren Classensgade 5
Til mit stor held sad han der og tog en godnatøl! Så jeg ankom og start ikke så godt ud ved og tage et foto med blitz af døren det lagde den yngre fyren med lang sort hestehale i passe afslappet jazzet boheme klædt bag bardisken mærke til og påpeget det så jeg måtte forklarer jeg var på en mission!
Her var næsten fuldt hus en mere blandet skar af yngre gæster!
Så som en fødselsdag selskab i starten 20erne der var på værtshus og fejrer den stor dag med masser pilsner og shot´s og en flok fodbolddrenge der på samme måde fejret fredag også raflet!
Et par nok lokal beboer ung gymnasieratøser ude på freøl også og en par ældre fyr på jagt efter noget og tage med hjem for natten!
På Stedet virket som alle var i godt fredagshumør og som et godt mere normalt bredde bodega som der er i være bydel. Nok et godt sted og få et par øller før man tager videre ud på i natten på mere danseartige bar/steder!
Sidste Stop på Øboruten Cafepixie Bopaplads
Sådan et sted var mit næste stop ved på turen href=”http://cafepixie”> Et sted jeg havde fået en lille wow oplevelse af da jeg havde besøgte det i feb. med en folk glade folk efter koncert.
Da ankom kl0210 var folk ved og være godt fredagsfulde!
Var mange folk lige hurtigt i de første 20min efter min entre!
De sad ved borde og i baren og snakket, og nogle danset til hits musik med Miss Jackson med Outkast ikke lige min kop te denne aften!
Så jeg satte mig til rette med en Gin ale. da jeg nu syntes jeg ville spar den sidste gas til at mødes med resten af flokken fra NK gå ud i by folkene på La fontaine.
Der bleve ret hurtigt tomt her på Pixie næsten samtid som jeg opdraget at dj var en af vores tidligere djspot Waqar. Han smed lidt lukketid03 nogle gode remix nr kaftwerk/blandt op med noget mørkt house meget dejligt men desværre var der kun ca fire-to på dansegulvet men jeg nød musikken og tænkte at dette sted er fint lille sted men nok bedste og ramme med nogle søde mennesker man kender kan snakke med, så kan man hen få en rigtigt hyggelig aften på bar lidt al hvad man kan finde på div. små pladser i Berlin. Da jeg sad og begyndte og kede mig mangle selskab drak jeg op og rundne lige kort Bopa ved siden af hvor det virket alle var gået ind ! Det var det også men her var for mange for meget som jeg troet Østerbrosteder var proppet og poppet ! Så for ikke at ødelægge mine gode indtryk fra de tidligere steder på aften sprang jeg på cykel mod velkendte jazz/rolige La F for mødes med de andre der havde været ude i natkultur tjeneste denne nat i oktober.
På min tur på vej mod indre by blev jeg rammet af denne happy følelse jeg tit bliver rammet af at Kbh er dejlig by og bo i gå ud og finde ny eventyr steder ukendte bar m.m. Hvis man tør/er frisk på og udforsker siden by i alle dens afkroge:
Denne aften/nat på østerbro havde igen fået i dette dejlige humør og jeg havde en dejlig meget Lokal afslappet oplevelse i natten i rar omgivelser! Så tak til Østerbro for fin nat og specielt til
bar-mændene /tjenere på de to første steder for være så personlig!
Ja og til sidste også tak til jer andre der var med ude for NK.
Var så dejligt og et fedt pust rush og sidde og få jeres begejstret på være sin måde fortælleringer fra gå ud i byen:)
Reglen, om end uskreven, er klar. Man opholder sig ikke i indre by fredag efter midnat. Man skynder sig væk inden teenagere fra forstæderne indtager Strøget og barerne med druk, vold og hærværk. Ud til det trygge Vesterbro eller Nørrebro, hvor man kan være på hej med gamle studiekammerater og andre kreative.
Men jeg var på en mission denne aften. Der var ingen vej uden om. Jeg skulle dække indre by. Og jeg var villig til at gå hele vejen.
Ruten var ikke fastlagt, men jeg vidste, at jeg måtte forsøge at komme rundt om samtlige klassiske bar- og diskotyper inden for indre by. Mere pub medley end end pub crawl, hvis jeg må være så fri.
20.42 Café Floss, Pisserenden
Jeg mødte min gode ven kokken på Floss. Neutral grund. Her var vi stadig i trygge rammer og kunne planlægge aftenen i ro og mag. Floss er med sin smalle stueetage, sit kæmpe kælder, 80′er historie og rock’n'roll møder hipster crowd en fucking fed bar. Sådan er det bare. Kbh K classic.
Det var ikke helt fyldt her tidlig fredag aften og det var en ung knægt og ikke Peter Floss der stod baren og jeg fortalte ham om projektet, inden vi gik, da han spurgte om vi allerede havde fået nok. Han synes det lød fedt.
Reglerne var som følger: En genstand pr. sted og så videre (sidevogn tilladt). Og så skal vi skal steder, vi aldrig har været. Der tages ingen fanger.
21.37 Billy Booze, en sidegade i den billige ende af Strøget
Fulde af ungdommeligt overmod vraltede kokken og jeg med løftede hoveder ned af strædet til Københavns officielt mest prollede bar Billy Booze, der lokker med shots til en tier og brækspande i lokaler, der engang husede Lades Kælders.
Stedet lover hvad det holder. I hvert fald på priserne. Gule skilte reklamerer for gajol, de unge piger bag baren er trukket i meget stramme t-shirts og på anlægget kæmpede Kim Larsen og Medina skiftevis om opmærksomheden.
- Skal vi ikke tage en til her? sagde kokken begejstret, da vi havde fået vores første mens jeg forsøgte at tage et billede af et hold +60, der havde forvildet sig ned i kælderen.
Jeg forstod ham godt. Der var stadig god plads og leben og crowden var meget blandet fra popdrenge med hvide sko til emotyper med hår i øjnenen. Og selvfølgelig de næsten pensionerede. Som om en usynlig dørmand havde samlet et repræsentativt udvalg af hvad indre by kan byde på, en gennemsnitlig fredag. Men vi skulle videre. Der var regler.
- Der er sgu ok inden for voldene, blev vi enige om, mens vi stavrede ned af Strøget.
22.05 Dubliner, Amagertorv
Det var ikke gået op for jeres udsendte, at den irske på Amagertorv faktisk er et seriøst bud på en internationalt standardiseret irsk pub af den type, der findes i alle byer i hele verden. Mere stor end intim, javist, men med et fornuftigt udvalg af øl i hanerne, brunt interiør og engelsktalende bartender.
Således positivt overrasket kunne vi bænke os ved et af stedets langborde og fortsætte vores diskussion af embedsværkets konservatisme, når det kommer til kantinemad. En af kokkens yndlingsaversioner.
Men hvad der lignede en civiliseret forsættelse af en overraskende positiv introduktion til indre bys ulødige steder, udviklede sig snart til noget helt andet.
Ved nabobordet indfandt sig en tv-værtinde fra en af betalingskanalerne og hendes to medievenner. Som følge af deres højrøstede adfærd var det svært at undgå at de talte om det som kvinder nu en gang helst taler om. Sex.
Så der gik ikke lang tid før kokken og undertegnede var involveret i samtalen og uden hæmninger udtalte os på det samlede mandekøns vegne til skiftevis stor begejstring og forargelse hos de tre kvinder.
Men alt for hurtigt blev det afsløret, at vi var på mission denne aften. Tv-værtinden blev pludselig nervøs for pressen og vores øl var alligevel tomme, så vi valgte at forlade det før så muntre selskab inden der opstod kontroverser.
22.58 Toga Vinstue, ved Højbro Plads
Det politiske kandestøberi er en klassiker, hvis man vil gnubbe skuldre med ægte politikere og embedsmænd mens der hældes bajer ned i stride strømme og nye alliancer opstår mellem de to køn. Her var det ikke første gang, jeg var.
Her stødte blandt andet produceren og den arbejdsløse humanist til. Stemningen var høj. Og pludselig stod tv-værtinden og veninderne der igen. Højt og helligt lovede deres udsendte ikke at afsløre nogens identitet – man skal vel have lov til at slå sig løs, selvom man er kendt – hvilket der blev kvitteret for med tequliashots og det hele var mægtig hyggeligt og vi fik venner ved stadig flere borde. Det gik godt.
- Nå, så er du vel sådan én, der vælter dig i fisse, sagde tv-værten til produceren, hvilket han sådan set ikke ville afvise, selv om det nok ikke var sandheden. Måske havde hun svært ved at håndtere showbiz.
I hvert fald pakkede hun inden længe og gik hjem til venindernes store forundring. Det var vel tequilaen, sagde de. Nattelivet kan være hårdt for psyken. Det skulle jeg snart selv erfare.
Og tidsplanen var alligevel skredet og nu skulle vi for helvede videre. Reglerne var allerede blevet brudt, men jeg skulle ikke gå glip af min aftens egentlige mål: Den eksklusive natklub Simons, hvor musikken er smagfuld, tøserne utilnærmelige og champagnen flyder.
02.18 Simons, i en kælder ved Kgs. Nytorv
Ved indgangen til Simons gik selskabet i opløsning. Kokken var stået af på forhånd (han tænder af på hype) og produceren og humanisten følte sig for fattige til at betale . Mens de gik på værtshus, traf jeg en principbeslutning. Projektet skulle gennemføres, jeg skulle alene på Simons.
Jeg var på dette tidspunkt selv tæt på opløsning. Drukparanoien var begyndt at sætte ind. Men jeg skulle fanme se dette sted, som jeg som den eneste af bloggens ikke havde besøgt endnu.
Simons er stor. To dansegulve, et utal af barer, mængder af trapper og 17 niveauer af VIP status. Gæsterne smiler ikke meget, men til gengæld er de lækre eller har penge. Jeg bestilte imponeret en guldbajer af dværgen bag baren.
Og selvom Simons måske ikke er stedet, hvor man får nye venner, fik jeg fik fanget en spritstiv jurastuderende i rygerummet til en slags interview.
- Er I alle sammen rige? spurgte jeg med henvisning til fyrene med hår som i en Wham! video.
- Nej, sagde hun. Men far har lavet en trustfund til mig mumlede hun. Jeg lod hende slippe. Veklsekursen på min kulturelle kapital var lav her.
- Er der nogen lækre damer? sagde jeg med slet skjult ironi to af nordkystdrengene. Festen var arrangeret af en modeblog.
- Nej, svarede den ene, helt straight. Jeg opgav at modargumentere.
I stedet røg jeg smøger på dansegulvet og spottede Mads Holger rende afsted med en lyshåret tøs. Og så opdagede, jeg, at jeg var den eneste med en ølflaske i hånden. Alle andre drak drinks. Jeg skyndte mig at rette op på fejlen, men måtte sande, at det var for sent at vende festen til min fordel. Jeg var afsløret, jeg måtte ud.
Den kringlede klub virkede pludselig klaustrofobisk. Jeg var alt for fuld. Ude af stand til at fokusere, fik jeg fat i mit overtøj og vaklede ud i den friske luft. Hvilket rush.
Så kunne jeg støde til flokken på La Fontaine og falde ned. Sikken aften.
***
Er Simons den eneste rigtige natklub i København? Dunkel har selvfølgelig byens vildeste bookinger og der har jeg hjemme, men Simons har en eksklusivitet man sjældent møder i Danmark. Den er gennemført og har ramt den helt rigtige målgruppe. Det er sådan en natklub med klasse skal se ud. Det er lang tid siden, jeg har fået et high af at træde ind på en klub i København. Ikke så meget pis.
(Men hvem fanden satte Rasmus Seebach på? Fyr den dj – han hører ikke til i den verden.)
***
Jeg er stadig bange for indre by. Men nu er det ikke for forstædernes afkom, jeg er bange for. Det er en ny og langt mere stimulerende angst: Kan jeg hamle op med de unge og smukke ved Kgs. Nytorv? Så jeg skal tilbage på Simons og bevise det. Den dag jeg er helt på toppen skal jeg tilbage til Simons.
Jeg var så glad for at have fået æren af at skulle bedrive mine nattetimer i Frederiksbergs gader denne fredag. Frederiksberg er et område af byen, hvor jeg sjældent kommer, hverken i dagtimerne, men endnu sjældnere forvilder jeg mig herhen i de sene nattetimer. På en eller anden måde ender jeg, sammen med mange andre… alt for ofte på Vesterbro, da man her er ”sikret” en fest, gode drinks eller god klubmusik. Frederiksbergs natteliv er derfor, virkelig nyt land for mig, og jeg er kun kommet i den del af Frederiksberg der grænser op til Vesterbro. Som en nysgerrig kat på listig jagt i ukendt land, sneg jeg mig af sted i Bloggens tjeneste, for at fange stemning og indtryk fra en bytur i byens ”fine” kvarter.
Jeg havde en vis forventning om at opleve autentiske bohemé barer med høje mørke paneler og gin-drikkende intellektuelle, lokale frederiksberg-gæster. Samtidig vidste jeg at nogle af de mest provinsielle gå i byen steder også findes i dette område.
Aftnen startede på Vesterbro – indrømmet… udover at det er nemt at gå i byen her, er det ligeså nemt at finde noget godt at spise i dette område. Så tanket op med god mad og en fortrinlig Vesterbro-drink, bevægede vi os usikre videre til Frederiksberg. Vi startede i den ende der er tættest på søerne hvor Gammel Kongevej starter – på Amigo-bar. Det hyggelige, gay-venlige sted, med bøsse erotik i baren charmerede os med røde vægge, og søde bartendere. Vi kom dog for tidligt til rigtig at fange Amigo-stemning. Der var kun to i baren, så vi drak en øl og mindede os selv om at komme tilbage en anden dag efter midnat. Vi gik derfor hurtigt videre op af gammel Kongevej og dalrede ind i det fineste gamle Frederiksberg interiør: Vinstue 90. Klart turens mest overraskende sted. Min research på stedet hjemmefra, havde givet mig et indtryk af at temaet var 90’erne – se bare hjemmesiden, med den fine 90’er fyr!
Men det var langt fra den stemning der mødte os. Stedet er fra 1916 og den game indretning kommer stadig til sin ret. Det er øllet der er i centrum her, så vi tog en stor en af slagsen og nød omgivelserne og ikke mindst bartendernes selskab. To middelaldrene herrer drev baren med stor charme, og omtanke for deres gæster. Her følte man sig virkelig hjemme. En stemningsfuld ølstue med mange forskellige gæster. Her kommer jeg gerne tilbage snart!
Efter en god del øl, og rart selskab på Vinstue90 hoppede vi videre til Frederiksberg allé. Her ligger Frederik VI med sin synlighed på vejen til Vesterbro ved Kingosgade. Et sted jeg tit cykler forbi, men aldrig tager ind på. I aften hoppede vi selvfølgelig af cyklen og gik ind. Kl. er nu omkring 00.30 og om fredagen er det sent, for dem der har været i gang siden fyraftensbajeren. Stemningen var derfor høj, og der blev langet mange øl over baren. Når man lige har været gemt væk i et interiør fra 1916, virkede denne bar, som en provinsiel sportsbar, der ikke gjorde det store indtryk. Der var både helt unge studerende, lokale gæster i 40års alderen, som gerne ville være yngre og os, som bare så på og ønskede vi havde været fuldere. Stedet er et ok gå i byen sted, hvis man f.eks. er en lidt større gruppe, der skal have et sted at hænge ud. Men mere var det heller ikke…
Kl. er nu 01.00 og tiden var kommet til noget andet end bydelens manges barer. Jeg havde hjemmefra en intention om at besøge Café Kellerdirk. Et diskotek på Frederiksberg allé, lidt allá Frederiksbergs egen søpavillion med live-musik og diskotek. Vi nåede derhen, men bleve skræmt af en pludselig angst for dørmænd, stive teenagere, tomt dansegulv og dårligt musik. Undskyld Natkulturs læsere – her sprang vi altså over…
Lige i nærheden af Kellerdirk, gemmer der sig bag buskene på Allégade, diskoteket/baren Grock. Stedet deler tilfældigvis bygning med mit yndlingsprogram TV2 Lorry, og jeg håbede at møde studieværterne herfra.Men denne aften var der kun 2 ranglede kroppe på et dansegulv, forvirrede unge mennesker og Medina + Nick og Jay i højtalerne – vi lånte toilettet og skyndte os væk igen.
Turens endestation blev Café Intime, hvor Frederiksbergs bohemé indretning og avantgarde folk gemmer sig. Hvis man ikke har besøgt stedet før, er det bare med at komme af sted. Så mange af den slags autentiske steder er der heller ikke tilbage i København. I hjørnet står et stort piano, loftet er fyldt med antikke eller fjollede himstregimser og der er et hav af forskellige folk i alle aldre. Man bliver fluks omfavnet af den teatralske setting, som får én til at føle sig i en anden verden, eller at man er med i en musical-film om Berlin i 30’erne. Og det er ikke en dårlig følelse når kl. er 2.00 og Frederiksberg ikke rigtig har mere at byde på. Eller måske havde den, det er nok bare at lede videre.
Jeg er ikke skræmt væk fra bydelen, men at finde de gode steder, kræver en del research inden man bevæger sig af sted. Hvis nogen laver den for mig næste gang, tager jeg hellere end gerne i byen på Frederiksberg igen. Nok har de ikke de gode klubber herude, men folkefærdet er mere alsidigt end frygtet, og så har de nok nogle af byens ældste og fineste barer. En bytur blev til bartur i Københavns ”fine” nabo Frederiksberg.
Natkultur’s skribenter har en vigtig mission forude, vi skal i byen på fredag! I bloggens tjeneste vil vi afdække forskellige af byens områder og levere skæve, sjove, informative og helt sikkert relevante reportager fra diverse af byens områder. I løbet af næste uge kan du derfor følge med I vores oplevelser som observerende, kritiske eller bare fordrukne by-gængere, og få et indblik i Københavns mangeartede bydele. Sidst vi tog i byen, var det for at afdække byens forskellige venues, og hvilken fest det blev! Denne gang afdækker vi Københavns bydele og bevæger os til henholdsvis; Østerbro, Indre By, Vesterbro, Frederiksberg, Amager, Christianshav+Islands Brygge.
Vi håber at møde jer derude, for location er vigtig, men endnu vigtigere er det folk og de gå-i-byen-glade mennesker som kommer på de forskellige locations! Hermed en opfordring til at tage med os i byen…vi ses forhåbentlig alle i hele Københavns nat på fredag.
Vi har haft en Finsk udsending i Wales. Her er en frisk reportage fra den spektakulære hippie-festival Green Man i sidste weekend (19.-21.8.2011). Tekst: Maria Lillkåll
Selv efter flere dage føler jeg stadig varmen fra Green Man, har stadig et smil på mine læber. Vi besluttede os for at prøve noget nyt i år. Har prøvet et dusin forskellige finske festivaler, Way Out West i Göteborg, Roskilde og flere af de forskellige byfestivaler i KBH. Efter lidt skuffelse over, at Glastonbury festivalen bliver udsolgt et år i forvejen, googlede vi lidt og fandt den grønne mand i Wales. Green Man er blevet kåret som den bedste medium størrelse festival i UK med omkring 15.000 besøgende. Den har eksisteret siden 2003. Bedste festival oplevelse jeg har haft indtil nu.
Green Man er for dem, der nyder at opdage ny musik i Folk/Psychedlia/Dance/americana/indie enden af spektret. Ingen store kunstnere som U2 eller Lady Gaga. I år var de største kunstnere Explosions in the Sky (fredag), Fleet Foxes (lørdag) og Iron & Wine (søndag). Store bands kan ses overalt, men den største gevinst var alle de små, ukendte for os, bands vi har oplevet. Festivalen er den eneste i Storbritannien, som har en 24/7 alkoholbevilling. Hvilket også betyder, at du kan feste til de lyse timer, hvis du ønsker det. Sidste act gik på ved 4-5 tiden om natten. Der spillede også to danske bands Our Broken Garden og Treefight for Sunlight – vi gik glip dem begge. Klubnavnene herunder Square Pusher, Horse Meat Disco, Holy Fuck for at nævne et par stykker starter senere på aftenen og er i telte – Far out Stage og Far out after dark.
Green Man er placeret i en nationalpark, Glasnusk Park, som kun er åben en gang om året. Utrolig flot overalt hvor man kigger hen. Bjerge, dale, grøn natur og så smukt at man bliver målløs. Den store scene er omgivet af et amfiteater-lignende bjerg/bakke, så er der 3-4 scener til og flere mindre spontane. De har også et stort biograftelt hvor de viser film, installationer, og et Comedy telt, hvor der blev vist stand-up hele dagen og natten. Den faktiske festivalplads er dekoreret med masser af kunst, kreativitet og indånder magi. Små stier tændt af lys som faldende stjerner, en gigantisk grøn mand, lavet af hvad naturen kan gøre, med et lejr af gamle logs indenfor, hvor du kan sidde og filosofere. Søndag, brænder han op som en endelig afslutning på festivalen.
Green Man er en meget børnevenlig festival med masser af aktiviteter og underholdning for de yngste. Campingpladserne var meget rolige og rene i forhold til ex. Roskilde. Folk syntes at fejre det meste af inde på festivalområdet.
Der var masser af spisemuligheder og vi gik aldrig sultne i seng. Meet pies med mash og franske specialitetter, fish and chips, falaffel og masser af andet lækkert. Cirka 50 kr for en portion og 30 kr for en fadøl/drink.
Varmen spreder sig i maven når jeg tænker tilbage til Green Man 2011.
Billetterne koster omkring 1140 kr. Vi lejede telte all inclusive for 760 kr. (et rejst telt, store luftmadrasser og soveposer til to personer). Billige flybilletter til London omkring 1000 kr., tog fra London til Abergavenny cirka 250 kroner. Fra Abergavenny er der gratis shuttle busser til festivalområdet.
Jeg tror Strøm er min favorit af de københavnske sommerfestivaler. Til juni vil jeg sikkert påstå, at det er Distortion, men lige nu er det Strøm.
Der er noget meget sympatisk over festivalens insisteren på at elektronisk musik er andet end fest og at også de mere up-tempo variationer rummer noget, der gør, at denne musikalske afart skal respekteres på linje med rock, jazz, klassisk og de andre etablerede genrer. Det er en opfattelse jeg er absolut enig i og synes er vigtig at fremhæve, da elektronisk musik, og især de ‘festlige’ afarter, har en tendens til at bliver omtalt stedmoderligt og overbærende i mange medier – som et larmende barn, man ikke mener siger noget relevant, men blot støjer. De seneste måneders debat omkring Politiken, Erik og Pernille Jensen fra samme avis, Roskilde Festivalen og Ralf Christensen har båret præg af det skisma. Pernille Jensen kunne ikke lide Deadmau5, men kunne i sin anmeldelse heller ikke anerkende værdien af, hvad hans koncert/dj-set gjorde for folk – den fest han skabte og de havde. Efter en afsindig mængde kommentarer til artiklen var Erik jensen så ude og forsvare den unge anmelder og sige, at anmelderens job ikke er at anmelde en fest, men udelukkende musikken.
I så fald skal man måske så holde sig fra at anmelde visse typer musikalske arrangementer. Deadmau5 siger mig ikke noget og derfor var jeg heller ikke til koncerten. Det lyder dog til, at han formåede at skabe en kæmpe fest og det har jeg sindsygt meget respekt for. En stor del af moderne, og især elektronisk musik, handler lige så meget om det der sker i og blandt publikum, som på scenen. En dj kan spille det mest monotone techno uden synderlige variationer, men hvis han gør det godt, så kan det have en fantastisk effekt på dem der lytter og, specielt, oplever det. Den klassiske anmeldelses fejl i mødet med elektronisk musik er muligvis, at den ikke formår at beskæftige sig med oplevelsen, men fokuserer på hændelsen – det der bliver spillet (jeg er ude på dybt vand her, så sig gerne til, hvis I skulle være uenige).
For mig dyrker Strøm både oplevelsen og hændelsen. Festivalen handler lige så meget om, hvad der kom ud fra scenen, som rammerne og oplevelsen af det. Åbningskoncerten havde ikke været nær så interessant, hvis ikke det havde foregået foran Musikvidenskabs gamle hus med den fantastiske visuelle baggrund. Mad Professor var næppe sluppet nådigt fra sin optræden torsdag aften ved Skatehallen, hvis ikke det var for de rare rammer og den skønne stemning. Jeg har svært ved at bedømme den musikalske værdi af det nye kuld Nørrebro rappere, men oplever man dem på en scene i fuld effekt, som Klumben og Topgunn var det samme torsdag ved Skatehallen, så er de noget af det mest spændende på den danske musikscene pt.
Weekend arrangementerne i Enghaveparken tilbyder på samme måde en ramme for den elektroniske musik, som i stedet for at fokusere på festen, som Distortion, fokuserer på musikken og den fælles oplevelse af den. Det er ikke fordi, at folk ikke fester eller ikke kan feste – det er bare ikke nødvendigvis det de er kommet for. Min vurdering var da i hvert fald fredag, at folk var der for at høre musikken fremfor at drikke sig ned og ryste røv og glowsticks. Folk bevægede sig rundt til de forskellige scener når et nyt navn gik på og var for det meste også ret fokuserede på musikken, selvom om fremskreden aften og alkoholindtag selvfølgelig også svækkede koncentrationen. Ikke alt musikken var lige god, men alligevel formåede de fleste af de optrædende at give en ide om, hvilke oplevelser den elektroniske musik kan give og hvorfor også festmusikken har sin berettigelse ved siden af alt den ‘seriøse musik’. Og hvorfor Strøm er en virkelig vigtig begivenhed i det københavnske kulturliv.
Strøm fik lagt godt fra land, da festivalen i går i smukke omgivelser i indre by blev sparket i gang af Bjørn Svin, komponisterne Jacob Eriksen og Svend Hvidtfelt Nielsen samt 20+ musikstuderende fra Musikvidenskab, hvor åbningen fandt sted.
Bjørn Svin var som altid en fornøjelse at se på med hans rastløse gestik bag pulten, som forsøgte han at opildne publikum til et godt gammeldags raves. Selvom hans lydbillede læner sig stærkt op ad det ambiente, så er det stadig interessant at høre, hvor meget han trækker på netop den gamle rave og techno musiks lyde og former. De to modsat rettede stile gør, at der altid er noget interessant på spil i musikken. Bliver sindsygt interessant at høre, hvad han disker op med til Aphex Twin ravet på lørdag.
De to herrer Jacob og Svend havde komponeret et fint værk, som befandt sig godt mellem elektronisk og moderne kompositionsmusik. Det var imponerende at se musikerne i hver deres vindue og der er ikke andet at gøre end at bøje sig i støvet for Jakob Kvist Hansens lysdesign på den smukke bygning. Det var sgu sejt.
Kulturborgmester Pia Allerslevs tale var der ikke meget sejt ved, men til gengæld var det ganske morsomt at høre hende tærske gennem samtlige sproglige klicheer der involverede ordet strøm i et forsøg på at skjule, at hun sandsynligvis ikke aner noget som helst om, hvad der skal foregå. Vi kan selvfølgelig kun anbefale, at hun bliver klogere på det hele ved at læse anbefalingerne her på bloggen.
Jeg, Fætter Niels, fik som den sidste udsending fra Natkultur lov til at runde dette års Tralierparkfestivalen af !
Det passet mig udmærket og dække !Søndag da jeg nøje på forhånd havde udvalgte mig dagen, da der var fleste bands jeg ville se (Mest valuta for pengene) Og var bange for få dårlig oplevelse ved at være flere dag på sammen lille område med for mange flipster !Ikke gad at få sammen følelse af at være lidt udenfor som jeg beskrev i mine anbefaling her på Blog!
Nå jeg havde til alt held også fået godt selskab med hen på festivalen Amalie med-blogger her på NK:
Vi ankom omkring ved 15tiden til den gamle sporvognsremiseværksted festivalområde der virket til skulle komme sig slow efter lørdags udskejelser= Man kunne nærmeste lugte det havde været en nok dejlig/ fed festen for dem der havde fest løs dag før! Via en svag lugt af tis og lime rundt i krogene. Og man så det via en ung-gut med rund hat, som var ved og vaske sort- øl-snask væk med blå haveslange fra ipodcampingvogen hvor folk havde dag før havde spillet med på festival med egen musik.
Der var lidt tyndt med folk rundt omkring til starte! de der var mest af var mødre med børn og lidt yngre tøser ,et par ældrefinkultur-herre og en masse frivillige i grønTralier-tshirt!
Meget passende startede vi også lidt langsom op ved at høre Our broken garden på Main og bagefter New spring på Rebel stage! Our Broken Garden lagde lidt mere ensidet rocket ud end på de første par sange end det lidt jeg har hørte af hendes sange blev lidt for kedeligt i lægten for mig! Så det var rart og gå lidt ud fra rummet og så høre hendes stemme lidt bedre på nogle af de mere storlande/ pompøse sang ud spillet hen mod slutning og der blev der også dans lidt med fra mor og mindre datter blandt de pulikum der var !
New Spring stod alene på scenen og gave den lidt på spansk/guitar som til mindre lyttesession for de nærmeste store fans meget unge piger / nutidens barometer -fans med digitalkamera med spejl- refleks og med ny indkøbte ens vinyler i brun genbrugspose og gul fjeldræv! Der var fint med andre Pulikum også der kom men en meget god feedback tilbage med lidt dæmpet hujende /gode klapslaver! Igen måske lidt letter ens lidt for trætte i lægten sangudvalg blev spillet! Med alt i var begge act´s optræder en meget god /passene/ vel valgt som en rolig / langsom opstart på søndags liveprogram!
Selv festivalområdet som der blevet så godt beskrevet på fre/lør reporter her NK! Passet Mit lidt hårdt prøvet krop/ skrog af 31årige gravet festival -camper ret godt! Man kunne sidde dejligt og blødte i de farverige designe campingvognene med sin mojrito eller man flytte sig lidt rundt omkring på den faste blivende kommunale træ -trappeopsats for bare tage en slapper og hænge ud og nyde ens søndag! Det fik mit humør i top og passet lige til mit mere afslappet livsnyder liv jeg udlever for tiden! En dejligt dag på festivalområdet var helt perfekt lige for mig og kan sige det nok har været den bedste årgang af Trailer jeg har deltaget på !
Hen under aften var der begyndt at komme flere folk der blev rusket i endnu mere i gang / frisket i gang af friske fyrer fra Treefight for Sunlight med deres livsglade 60-70 flere stemmet pop-rock sang med dejlig skønsang og pulikum blev rigtigt løfte helt ud af søndags tilstand op i frisk gå på mod humør da bandet spillet et cover af Kate bush sangen Wuthering Heights og bassisten sang for og tog sin stemme utroligt vildt højt op! Bandet spillet en rigtigt godt set og fik virkelig fået taget pulikum og viste de rigtigt godt liveact som man forstå hvorfor de har fået så mange lysord med i engelske musikpresse ! Fætter vil gerne ligge hovdet på blokken og sige at vi nok kommer se drenge være et af de navne der kommer til i fremtiden og give en af de koncert på Odeon på Roskilde der altid opstår der er alt for proppet med alt for mange folk da steppetoner har spillet op!
Omkring en time/ lige før jeg tog hjemme fik Dj Motor City Drum Ensemble spillet op til folket med sine toner af 70funk soul via nyere sving om danse-hits og fik folk til og danse solen ned på i den dejlig sidste varme juli-sol og slutte tralierparkfestivalen af for i år for mit vedkomme!
Mit hele indtryk blev en god dejlig en 1dagsoplevesmusik evnet blandet i de godt indrette område!
Musik var velvalgt og havde bygget godt op hele dagen til en god afslappet afslutnings party er jeg sikker på!
Til sidste vel jeg tage give mit bud som Lørdags Repotage Mikkel også gjorde fremtidens Festival = Tror også bliver en mere offentlig tilgængelig professional festival kan godt se ude fremtiden festivalen blive Københavns svar på Iceland airwards vise Wonderful Copenhagen forsat sin branding af byen som stedet hvor nogle af de mest tredymode-musik unge mennesker og trendsættende folk bor/ lever ! Kan godt se mig hvordan der ville blive solgt pakkerejser til de unge folk fra den mere sydlige del af verden der ville ude og opleve det nordisk bølge på en storbyweekendtur!
