Det føles måske lidt tidligt at tænke på musik og fest, når Roskilde stadig sidder i krop og sind - som et glædeligt, men også en anelse smertende minde. Men når weekenden nærmer sig, solen begynder at skinne og København byder sig til fra sin bedste side med gratis musik af bedste skuffe, så er det op på hesten og tilbage i kampen.
Kampen finder denne lørdag sted på DSB’s gamle areal i Nordvest, som også går under navnet Aktivitets Testzonen. Det der kæmpes om er din hjerne og dine fødder, når Rustie, Samiyam og drengene i Oh Boy showcasen spiller moderne basmusik i grænselandet mellem abstract hip-hop og dubstep. Rustie har efterhånden været på scenen længe og var en af de første kunstnere der fik klasket wonky genrestemplet på sig sammen med bl.a. Joker og Flying Lotus. Jeg var ikke vild med det dengang, men om han er blevet bedre eller mine øjne er mere åbne er for så vidt ligegyldigt – nu graver jeg det i hvert fald rigtig meget. Samiyam har endnu ikke nået samme udbredelsesniveau som de tre førnævnte, men han laver rigtig spændende ting, som sagtens kan måle sig med de andre.
Jeg har ikke kunne gøre mig helt klog på, hvad Oh Boy showcasen går ud på. De optrædende er Opiate, Aslope, Eloq og Nabo, men om de optræder sammen eller hver for sig fremgår ingen steder. Det første kunne være ret cool – et dansk wonky superteam - men jeg tager også meget gerne til takke med det sidste, da alle spiller live, hvilket for det meste går ret godt for dem.
Rustie og Samiyam spiller også live, hvilket gør, at Fyraftens Boogie drengene skiller sig endnu mere ud med deres funk og boogie dj-sets (kan findes på Ohois hjemmeside). Det skal man dog ikke holde imod JG og 2000F, som står bag, da deres selections er i top og vil være perfekte at starte aftenen på, når det hele sætter i gang kl. 18.
Det er den nye promotersammenslutning Bless, som står bag arrangementet, der bl.a. er støttet af Jazzfestival. Bless tæller udover 2000F også Psimono og Helmet, så det er ingen overraskelse, at kvaliteten er i top. Man kan ikke være andet end imponeret og glad over, hvor mange vilde ting der sker i København for tiden.
Jeg må ærligt erkende at jeg for tiden ikke engang har lillefingeren på storbyspulsen, og det ville derfor føles forceret og uforsvarligt at anbefale jer raves ud fra de random tilbud der dukker op iblandt facebookinvitationerne. Men landlig idyl og elektroniske toner dyrker jeg, og jeg vil derfor tillade mig at foreslå et arrangement der ligger (20 min) uden for hovedstadsområdet, men til gengæld lever op til mit nuværende interesseområde.
I morgen lægger Humblebæk-højskolen Krogerup nemlig omgivelser til minimusikfestivalen Maybeats. Det indebærer en herregårdspark med mulighed for camping og et dejligt differentieret musikprogram. Ud af de 32 navne, begejstrer især electronicadelen, repræsenteret af blandt andre Sofus Forsberg, Mikkel Meyer, Nabo, Dub Tractor og Aslope. Desuden har højskoler altså bare en uforlignelig evne til at sprede fantastisk stemning. Og fik jeg sagt at de penge (250 kr for weekenden, 125 kr pr dag eller 75 for søndag) der bliver overs, går til Haiti. Og at Krogerup ligger et stenkast fra stranden? Og det skønne Louisana museum?
Med andre ord opfordrer jeg altså til grundtvigiansk afslapning. Sæt det hektiske weekendsvirvar på standby og få ladet op til næste uges daglige trummerum – og DISTORTION (!!!) – med afslappende indie og meditativt electronica i naturskønne omgivelser.
Læs mere om Maybeats og tjek resten af programmet ud her.
Har lige hørt Eim Icks radiodebut på det Elektriske Barometer og er igen positivt overrasket over, hvor meget godt de unge danske producerer sender ud for tiden. Jeg ved ikke, hvad det er de er blevet flasket op på, men folk som Jesper Ryom, Aslope og Eim Ick har virkelig fat i noget godt.
Eim Ick er selvfølgelig allerede old news på scenen, men det skal ikke forhindre mig I varmt at anbefale folk at tjekke ham til Electronic Bar på Jazzhouse d. 20/5. Der er en dejlig legende og let fornemmelse over hans musik, som kommer til at passe rigtig godt til mit forår. Efter eget udsagn har han kun et egentligt nummer færdigt, men der er åbenbart materiale nok til en live-optræden. Glæder mig til at høre det.
Torsdag er der mulighed for at opleve en vaskeægte live-premiere, når danske Dub Tractor og islandske Disa for første gang opfører deres nye sange for et publikum. Der er tale om et samarbejde så nyt, at det endnu ikke er muligt at høre nogle af duoens numre, men derfor tør vi alligevel godt anbefale en tur til Electronic Bar på Jazzhouse.
Det er vist ikke nogen overdrivelse at sige, at Anders Remmer aka. Dub Tractor er en af de personer, som har haft størst betydning for elektronisk musik i Danmark. Med udgivelserne på April Records under navnene Dub Tractor og Jet og som del af gruppen Future 3, med Opiate og Acoustic, var Anders Remmer med til at definere lyden af elektronisk musik i Danmark i sluthalvfemserne. På pladerne fandt electronica og dub sammen med elementer fra techno, house og drum’n'bass og blandedes til en personlig og lyttevenlig cocktail. På hans seneste, fremragende, udgivelser er der kommet en del shoegazer inspiration i lydbilledet og han er sågar selv begyndt at synge.
Det vokale og musikalske arbejde deler han i det nye projekt med islandske Disa, som er et ret ubeskrevet blad herhjemme. Hvad der er kommet ud af samarbejdet kan man som sagt først finde ud af til koncerten på Jazzhouses Herluf scene, der til den rigtig fine koncert med Aslope for to uger siden, viste sig at passe perfekt til intime electronica oplevelser. Eftersom det ikke er muligt at give et eksempel på det nye samarbejde, så tager vi lige en gammel Future 3 klassiker, som passer perfekt til spirende forårsfornemmelser:
Den nye klub Electronic Bar på Jazzhouse sætter fokus på den lytteorienterede elektroniske musik. Engang hed det IDM, men en del er sket siden. Første mand på scenen er Aslope der et langt stykke henad vejen rammer dyder og laster fra den gamle scene lige i øjet.
Jeg ved ikke om betegnelsen IDM giver mening længere eller om den er opslugt i den elektroniske musiks hav af sub-genrer eller blot forsvandt i electronica betegnelsen. Hvad man end kalder det, så har lyttetechno levet en lettere tilbagetrukket tilværelse i Danmark de sidste mange år. Fra enden af storhedstiden i slut halvfemserne, hvor Warp var det toneangivende internationale selskab indenfor genren og elektronisk musik i Danmark blev udgivet på hedengangne April Records, og frem til nu, har den intelligente dansemusik været betragtet som en nørdet forteelse, som savner den fysiske og tilgængelige dimension fra techno og house.
Det er dog en sandhed med modifikationer og Danmark er efterhånden igen blevet leveringsdygtig i kunstnere der fokuserer på detaljeret og mere eller mindre krævende kompositioner, som stadig beholder den umiddelbare appel til kroppen. Rumpistol har længe leveret fremragende udgivelser indenfor genren og dubsteppens left-field udøvere synes på det seneste at have givet genren ny inspirationer og nye lydklodser at lege med. I det hele taget rykker det i undergrunden, hvilket sidste års Elektronisk Tirsdag kompilation var en tydelig indikation af. Her præsenterede Carl-Emil et væld af interessante kunstnere og en række tracks, der trak på inspiration fra techno, dubstep og electronica.
En af dem var netop Aslope, som leverede det fine track The Recover. En blanding af dyb bas, fin melodilinje og interessant trommeprogrammering. Umiddelbart karakteriserer han selv musikken som Wonky, og selvom det stadig debateres, hvorvidt genren eksisterer, så lyder det da rigtig nok lidt henad fx Flying Lotus. I det hele taget virker det rigtig lovende det Aslope har gang i, hvilket Thomas Knak, der tidligere udgav på April som del af Future 3 og som Opiate, da også mener, hvorfor han udsender Aslopes debut ep i løbet af foråret på Hobby Industries.
Hvor produktionssiden er fint på plads, så kniber det til gengæld en smule med dj delen, hvilket var tydeligt på Stubnitz til New Folder arrangementet. Settet indeholdt mange fine momenter, men faldt fra hinanden i dårligt eksekverede indfald og mangel på fremdrift. Så snart man blev revet med og musikken virkede, så gik der ikke mere end et par minutter før monotonien satte ind eller flowet blev bremset af abrupte skift – og så er vi tilbage ved det gamle IDM skisma omkring hoved og krop. Det kan godt være vennerne på scenen havde en fest, men musikken bliver altså ikke mere hype af hypede venner.
Ok – lang historie for at sige, at talentet klart retfærdiggør en tur på Jazzhouse d. 11/3, hvor koncertformatet forhåbentligt giver bedre sammenhæng og yder produktionerne retfærdighed, mens der stadig er noget at arbejde på for Aslope på dj fronten. Lad os håbe, at Elektronsisk Tirsdag og Electronic Bar fortsætter med at agere væksthus og opdyrkningszone for de danske talenter indenfor…, hvad end man nu kalder genren, lang tid endnu.
