Har man kastet sin kærlighed på den minimale house genre, har man helt sikkert også skabt sig et forhold til Engelske Swayzak. Bag navnet er de to garvede legesyge London drenge James Taylor og David Brown. De har sammen kreeret fine udgivelser i minimal og tech/house genren siden midten af 90’erne og har fortsat den gode stil helt op til i dag. Deres musik tangerer mellem fine minimale beats der giver musikken retning og finurlige krumspring udi electro/pop genren, der samtidig gør det interessant at lytte til. De har også gjort en del brug af vokaler, der til tider kan give deres musik et meget poppet præg. Men det er ikke noget der gør deres minimale univers dårlige, tværtimod balancerer det fint sammen. Her i eksempelvis samarbejde med tyske Clair Dietrich:
Der er kommet mange lækre tracks ud af deres samarbejde igennem årerne. Et af mine ene yndlings albums er deres remixes på albummet: ”Route de la Slack: Remixes & Rarities”. Her det skarpe nummer ”Slave to the Hard Drive”:
For de nysgerrige er der noget at se frem til og til dem der er klar på at danse sig ind i det nye år, er det også med at komme af sted. Mine egne forventninger til aftnen er høje. Vi ses på Culturebox, d. 27. januar
Det er fuldstændigt urimeligt at bede folk om at vælge mellem Hyperdub i Pumpehuset og så Carl Craig på Boxen – en af de vel nok største legender på techno scenen overhovedet. Jeg er i hvert fald dybt splittet mellem den nye tids lyd ekvilibrister og så en af den ældre gardes fremmeste skikkelser, der under en række navne har været med til fylde maskinmusikken med soul siden starten af 90′erne. Det eneste der gør dobbelbookningen potentielt udholdelig er, at Craig sikkert er sent bag pulten på Boxen og man derfor kan nå begge dele – krydser i hvert fald fingre.
Jeg er ikke den rette til at beskrive mandens betydning, men er man i tvivl, så kan man passende starte med at tjekke den nye compilation 20 F@#&ing Years – We Ain’t Dead Yet fra hans selskab Planet E, som hylder de udgivelser selskabet gennem de seneste 20 år har beriget technoscenen og musikverdenen som sådan med. Nyd nedenstående 14 minutters dybe lyd udgivet under Craigs Paperclip People alias:
Sommerens officielt første dag, fridag dagen efter, Distortions kæmpe succes sidste år; forventninger. Jeg er nervøs. Nervøs for at det bliver for meget denne gang, at den hygge, som onsdagens Distortion har været i mange år, kammer over i stortrommeorgie og smadderdruk.
Måske derfor har Fleurquin & Co. valgt at sprede onsdagens festligheder mere i år. Og så i øvrigt holde dagsprogrammet godt skjult på hjemmesiden. Men vi har læst på lektien og har et par tips til eftermiddag, aften og nat.
Allerede fra kl. 14 kan der chilles ud ved Frederiksholms Kanal med gode dj’s og cocktails. Og så kl. 17 går det løs fra Kgs. Nytorv over Gråbrødre Torv til Skt. Pederstræde. Med gang i den, umuligt at komme frem og tilbage, varme dåseøl og ‘hej-hej’.
Der er fest i alle byens smarteste butikker – du ved dér hvor du ville købe dit tøj, hvis eller SU’en eller overenskomsten tillod det. Alle de danske dj’s er af huse. På hvert et gadehjørne foran hver en café. Så det er bare at vandre rundt – gå efter stortrommen.
Hvis man er smart og hurtig og heldig, så kan man få sig et bord til Københavnermiddagen i Studiestræde, fra 18. Det er blevet så populært at lave spisehappenings, men faktisk har Distortion altid været på forkant. I år med 200 meter langt spisebord. Medbring egen mad eller køb fra de helt sikkert lækre køkkener.
Klokken 20 er der noget, der hedder live mixtape i Studiestræde. Så vidt jeg kan lure, så er det livemusikere, der laver et mixtape. Er det det, vi i gamle dage kaldet en potpourri?
Og så klokken 22 starter festerne på klubberne: Jazzhouse, In, Culture Box og i Huset i Magstræde. Og der er mange navne og scener og meget jeg ikke kender.
DISCOTEK IN er for dem, der vil rave. Og hvem har ikke altid haft et (hemmeligt) ønske om at komme ind i løvens hule og se hvad det egentlig er det handler om derinde på Nørregade. Her er Teknoen i højsædet. Hovednavnet er Kenny Larkin fra Detroit. Den nyeste skole. Renskurede, syntetiske klangflader, dygtigt, hurtigt, hårdt. Og så Mathew Johnson. Et Canadisk minimal-tekno ikon, der har spyttet utallige træfsikre 12′ere ud. Læg også mærke til Kenton Slash Demon, aftenens unge tilbud, der har fået meget ros for deres danske dubtekno.
HUSET I MAGSTRÆDE har klart de fleste scener og sikkert den mest random fest med garanti for sjovhed. Her spiller blandt andet vores alle sammens tidligere verdensmester i dj, DJ Noize, og der er disco og drum’n'base og så viser nogen den gamle klassiker Freaks, hvor der er sort/hvid optagelser af deforme mennesker. Hvis man er til den slags.
CULTURE BOX har imidlertid min personlige favoritbooking. Her spiller det uomgængelige housegeni Theo Parrish. Jeg vil ikke vil bruge mange ord på ham, for jeg har omtalt Detroitteknoen og TP adskillelige gange her på bloggen. Som producer er han greven af maskinsoul med skrattende loops, soulsamples, og forrygende repititioner. Som dj er han anarkistisk – styret af kærlighed til musikken. Med et orgastisk ansigtsudtryk blander han alt fra reggae-edits til tekno, men vender løbende tilbage til de gamle diskoplader spillet med bassen skruet helt op. En unik oplevelse. Jeg håber blot, han kan få spillet den altid svære Box op og tage den hjem denne onsdag i København.
I så fald vil jeg være rolig og i trygge hænder og så vil denne onsdag på Distortion ikke kunne skræmme mig længere.
Skulle man blive skræmt af ovenstående, så fortsæt med at læs. Er man enig, så kender man sikkert også den tyske techno supergruppe Moritz von Oswald Trio.
Trioen består af nogen af genrens mest garvede og interessante musikere – Moritz von Oswald, Vlaidslav Delay og Max Loderbauer. Titelpersonen stod i halvfemserne sammen med Marc Ernestus bag det sindsygt indflydelsesrige selskab Basic Channel, som lavede minimal og dub-techno lang tid før det blev det nye sort i 00′erne. Vladislav Delay går også under navnet Luomo og har et hav af anmelderroste albums og tracks bag sig. Max Loderbauer kender jeg ikke så meget til, men baseret på, hvad jeg har hørt af trioens udgivelser, så bidrager han på fremragende vis.
Ernestus leder ensemblet og står for programmeringerne, mens han selv og Loderbauer supplerer på synths og Delay brygger videre på det med trommer og percussion. Henover de relativt stramt komponerede grundtracks improviserer trioen sig frem til lange flydende forløb, som trækker på inspirationskilder spændende over afrobeat, jazz og kraut, hvilket af og til giver mindelser om god gammeldags IDM. Gruppens plader fungerer fremragende til hjemmelytning, men trioens live plade fra New York peger også i retning af, at det ikke kun bliver til hovedet, men også til fødderne på Culture Box.
For musikalsk eventyrlystne af enhver overbevisning er jeg sikker på, at der er en stor oplevelse i vente på torsdag, når Moritz og trio går på ved midnat.
Der er techno-dubstep crossover af fineste skuffe når Martyn gæster Boxen på søndag.
Det er ellers ikke meget man har hørt fra den hollandske producer, DJ og pladeselskabsejer (3042) på det seneste. For to år siden var han med til at udbrede den senere så allestedsnærværende sammensmeltning af techno, dubstep og house. Det skete bl.a. med det fremragende album Great Lengths, som er stopfyldt med gode sager og stadig holder til et genlyt i dag. Hvor mange af genrens fuldlængde albms hurtigt bliver monotone og kedelige at lytte til, så er Martyns produktioner tilpas varierede og detaljemættede til at holde interessen hele vejen igennem.
Som nævnt er det desværre ikke meget man har hørt til ham siden LP’en. Der har været et mix for Fabric og et par et 12′ere, hvoraf jeg vil fremhæve den fremragende All Nights/Pointing Fingeres collab med Mike Slott, som kom på det ligeledes fremragende og kvalitetsbevidste All City Records sidste år:
Nummeret viser også med al tydelighed, hvorfor det er problematisk at benævne og kategorisere Martyn som dubstep, da han efterhånden har bevæget sig ret langt fra den genre. Til sammenligning kan vi lige tage et af de numre fra Great Lengths, hvor rødderne i det bastunge ikke fornægter sig:
Som med så mange af alle de andre produceres, som bevæger sig i det mudrede kølvand på dubsteppen, så skal man nok bare lade være med at hænge sig alt for meget i genrenavngivning og bare nyde den fremragende musik der kommer ud af atomiseringen og krydsbefrugtningen mellem genrerne.
Martyn har ikke spillet i Danmark før, men skulle være en dygtig og varieret dj, så der er noget at se frem til på søndag.
Udover Martyn kan man også glæde sig til at høre Psimono og DJ DJ i mainroom, mens et spændende line-up bestående af Opiate, JB og den meget lovende producer og dj Albert spiller i kælderen.
Skal man basses ordentligt igennem, så skal man på Boxen på fredag.
Klubberne Its a London Ting og More er gået sammen for at hive nogen rigtig interessante dubstep dj’s over. Og her taler vi ikke eksperimenterende, techno, house, 2-step inspireret dubstep med rytmeprogrammeringer der ville give et percussion ensemble præstationsangst eller poppet mainroom bas sovset ind i vokal. Nej, det er derimod, noget så efterhånden sjældent, som dubstep af den gamle skole med fokus og fremdrift i bunden.
Hovednavnet Kromestar har da også nærmest været med på scenen fra begyndelsen, men er aldrig brudt igennem til mainstream på samme måde som fx Skream og Benga. Han spænder bredt som producer og fik tidligt opmærksomhed for en række ultra repetitive tracks, der virkelig kunne få et dansegulv op på mærkerne. Siden har han dyrket den mere afslappede ende af spektret side om side med nærmest hysterisk heftige smaddernumre. Som fx denne:
Et af den slags numre der er så åndsvagt, at man ikke kan lade være at elske det.
Jeg missede Kromestar da han spillede med Skream for en del år tilbage på Stengade, men det håber jeg at råde bod på fredag.
Indrømmet har jeg aldrig dyrket det andet hovednavn, Jay 5ive, eller set ham spille, men hans ry er godt og de tracks han har lavet med Kromestar er også ret fine.
Faktisk må jeg indrømme, at det i det hele taget er lang tid siden, at jeg har beskæftiget mig med denne del af dubstep scenen, men jeg kan mærke, at den trækker mere og mere i mig som modpol til den mere polerede og korrekte future/post-dubstep scene. Skulle man være i tvivl om, hvorvidt der stadig er liv i den gamle wobble krikke, så kan jeg anbefale at tjekke forbi N-Types show på Rinse.fm. Han fik i hvert fald overbevist mig.
Resten af line-uppet denne nat ser også ret fornuftigt ud og det er en fin flok danske pladevendere der er bag pulten og bliver det for sløvt ovenpå, så er der så er der drum’n'bass i kælderen.
Der er desværre en sørgelig understrøm som går gennem weekendens arrangementer og det ene er mere trist end det andet.
I den helt forfærdelige ende er der mindearrangement for Kjeld Tolstrup på Culture Box på lørdag. Det er næppe gået nogen klubinteresseret næse forbi, at Kjeld døde denne uge i en alt for ung alder. Der er ingen grund til at skrive alt for meget her for de fleste ved også, hvor uvurderligt meget han har betydet for den danske klubscene igennem 3 årtier. For at mindes ham og sige farvel i hans egen ånd, har Atle gjort deres fælles Selector Superior nat på Boxen til mindearrangement. Øverst mindes det hedengangne radio program D´Store Mix med Madvid, Krede og DJ Daniel, mens Kjeld mindes i kælderen, hvor han selv skulle have stået ved siden af Atle. Indtil videre har Flip, Mike (Sheridan?), Kasper Bjørke, Bamsee, Kim Kemi og Claus Green meldt sig bag pulten. Der er gratis entre fra kl. 23-01 og Tuborg lægger gravøl til.
Et andet sted i byen, nærmere bestemt Folkets Hus, lukker og slukker Dame U Love for deres fælles aktiviteter. De har beriget byen med en masse arrangementer med fokus på kvindelige artister og denne aften præsenterer de 14 af slagsen – 2 live navne og 12 djs. Det er seje folk som Ladybox, Rosa Lux og Lady Smita, så det skal nok blive en vild nat og et brag af en afskedsfest (som forøvrigt også er udklædningsfest).
Det er trist at skulle sige farvel til begge, men kom ud af stuerne og ud i byen og vis dem den respekt de fortjener ved at feste som de ønsker og ønskede det.
Den tyske elektro-dronning Ellen Allien kan opleves i Boxen’s mørke lokaler på torsdag. Som fan af kvinden, vil jeg klart anbefale hende live. Hun står bag pladeselskabet BPitch Control og hendes ligefremhed, energiske fremtræden og glæde for de konstante beats, smitter af på dansegulvet. Men med Culture-box som location kan man blive lidt tvivlsom overfor oplevelsen. Jeg giver det dog min klare anbefaling alligevel. Hunbakkes op af den danske dj-dronning Djuna.
Der sker virkelig ikke meget i København pt. Antallet af interessante fester kan tælles på en hånd og det virker som om byen er gået i frivilligt koma efter Distortion og bare prøver at få tiden til at gå indtil Roskilde og sommerferien starter. Eneste sted der indtil videre sker noget interessant denne weekend er ikke overraskende på basscenen, som står til en flidspræmie i 2010. Denne aften og nat er der så hele tre arrangementer som kan passes ind under baskulturhatten, men ellers er ret forskellige.
Vi kan starte i den rolige ende og tage en tur på Mesteren og Lærlingen, hvor den månedlige klub Sweet Soul Rocking sørger for at der godt med 7″ singler med jamaicanske rytmer på pladespillerne. Der er endnu ingen info om, hvem de har inviteret til at supplere residents Papa Marni og Ronald Rocksteady, men det er også lige meget, for der plejer at være høj musikalsk kvalitet og masser af aldrende hipsters, som hygger og danser. I det hele taget er Mesteren og Lærlingen bare et godt sted, så der kan man altid tage hen, når der ikke sker andet i byen.
Skal det være lidt mere up-front og moderne, så lad os tage en tur på Rust. Her går Skank-drengene Dunkel klubben Hest/Pony i bedene og præsenterer københavnerne for en aften med future garage leveret af et af de store engelske navne på den scene – Whistla. Som producer har Whistla nogle rigtig fornuftige tracks bag sig og han skulle også være en ferm dj, men hans store claim to fame er som grundlægger af webradioen sub.fm. I de fem år radiostationen har eksisteret har den præsenteret lytterne for en bred vifte af dubstep orienteret musik leveret af en masse dj’s fra hele verden – her i blandt den danske Skank resident Revealomatic og ligeledes danske dj JB, der hver har deres eget show. Hvis man er i tvivl om, hvad det der future garage er for noget (og det kan jeg godt forstå, hvis man er, midt i den babylonske genreblanding basmusik er blevet ), så tjek det introduktions mix Whistla har lavet her. Revealomatic leverer opvarmningen denne aften, sammen med Helmet og Poulplade.
For at slutte af med fuld gas, så lad os ende med en gang drum and bass på Culture Box i godt selskab med DnBZone og More!. Umiddelbart synes jeg, at det lang tid siden DnBZone lavede noget sidst, men det kan selvfølgelig skyldes manglende opmærksomhed fra min side. Under alle omstændigheder står de for Box1 denne aften og har taget en rigtig interessant gæst med. Jeg havde ikke hørt om den danske producer Jean Doe før jeg så flyeren for arrangementet og lige ville tjekke, hvad hun så kunne. Det var pænt skuffende at finde ud af, at det drejede sig om en fyr, da der er en svær mangel på interessante kvindelige producere i Danmark, men til gengæld er musikken virkelig fed. Det virker som om, at han er startet i techno inspireret drum and bass, men efterhånden er der gået mere techno i den og han er kommet langt væk fra den gængse forståelse af drum and bass, men ikke langt fra de ting, dBridge og Instr:mental udgiver for tiden. Klart værd at tjekke.
Derudover spiller dj Drop, CRS, Reefer Releafer, Bobby 6 Killer og DJ Breakfast samt gæster.
Tre gode bud på én fredag aften – der er da håb for, at der igen kommer lidt liv i København.
Strøm festivalen i august plejer at være et af årets højdepunkter. Den helt fantastiske stemning i Enghaveparken, når nogle af verdens mest spændende kunstnere indenfor de elektroniske genrer leverer gratis musik til folket og det hav af mindre fester, som organiseres omkring festivalen gør det til en af Københavns mest magiske begivenheder.
Det der skiller Strøm festivalen ud fra sommerens og efterårets mange andre musikalske tilbud er det tårnhøje niveau af bookningerne. Her er tale om noget af det ypperste fra den indenlandske og udenlandske elektroniske scene. Roskilde festivalen er faldet ret meget af på elektronisk musik de seneste år (selvom jeg glæder mig til Ikonika og Cooly G. i år). Distortion har store navne på plakaten, men her gælder det mest om, at gøre tingene så crazy og ravet som muligt – hvilket ikke er dårligt, men sætter musikken i anden række (udførlig guide til Distortion vil være at finde på bloggen her i ugen op til festivalen). Raw er én nats sansebombardement, hvor Strøm giver bedre mulighed for at fordøje indtrykkene. Trailerpark festivalen er nok det tætteste, man ellers kommer Strøm, og selvom sidste år var rigtig godt, så er der vist ikke samme midler at gøre godt med, når der skal sættes navne på plakaten, som der er til Strøm, der modtager både kommunal og regional støtte. Dejligt, at ens skattekroner bliver brugt ordentligt.
Som antydet i titlen, så udnytter Strøm-holdet pinsen og præsenterer på søndag det fulde program for augusts udskejelser til en reception på Cocktail Box. Det foregår fra 20-23, hvor der er lovet gratis bobler, hvorefter festen fortsætter på Culture Box med Mikkel Metal (live), Bjørn Svin (live), Opiate, 2000F, Asmus Odsat og Lasse Buhl. De to sidste kender jeg ikke, men de første fire er altid spændende, så jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en fremragende fest med en god blanding af techno, IDM og dubstep. Med de navne der allerede er offentliggjort for festivalen, så tegner festen til at blive en smuk spejling af de dage i august, hvor Strøm ruller henover byen og tilbyder københavnerne så skønne navne som:
Four Tet (super ny plade og skylder for aflyst koncert på Loppen i april)
Untold (så ham spille et helt sindsygt set i Hamborg for en uges tid siden)
Barbara Morgenstern
Style of Eye
Future 3 (pionerer på den elektroniske scene i DK)
8 Bitch
To Rococo Rot
Darkstar
Pantha Du Prince (fantastisk detaljeret house)
Cobblestone Jazz
Mount Kimbie (dubstep i den musikalske og eksperimenterende del af spektret)
At tænke sig, at den samling navne kun er en del af det fulde line-up er helt vanvittigt og jeg glæder mig vildt til at finde ud af, hvad det er, at jeg mere skal glæde mig til d. 16.-22. august.
