
Posted by Mtrkl | Filed under Anbefaling, Feature
Loud Music er genopstanden! Behold!
| 19. marts 2010 | ||
| 16:00 | to | 20:00 |
| 26. marts 2010 | ||
| 16:00 | to | 20:00 |

Der var en gang hvor København havde adskillelige pladebutikker dedikeret til byens disc jockeyer. En af dem var Loud Music i Hyskenstræde (og senere Magstræde).
Loud var et absolut mekka for alle interesseret i elektronisk musik og det, der er i samme familie. Udvalget var bredt og alle byens kendte og mindre kendte dj’s kom forbi og shoppede deres vinyler.
Men i 2005 lukkede Loud ned. Måske var pladesalget for slunkent, overhalet af internetbaserede forretninger og hjemmebrændte cd’er, måske ville Karsten & Co bare koncentrere sig om andre projekter.
Faktum var, at da Loud lukkede, lukkede byen sidste rigtige pladebutik* for dj’s og sådan har det været siden.
Så der har været en stor glæde at erfare, at Loud er genopstået i form af en friday social på Cocktail Box.
Her kan man hver fredag rode i lp’er, 12′ere og cd’er, mens man suger drinks fra nogle af Københavns absolut bedte bartendere eller blot får en sort kaffe eller kølig pilsner med andre, der deler passionen.
Kronprinsessegade 54, kl. 16-20. Gratis.







































