Lørdags disco på Dunkel

3. september 2011 23:00to4. september 2011 08:00

Når man er kommet sig over James Pants genrenedsmeltninger fredag, har set Suspekt på Carlsberg lørdag eftermiddag og flygtet fra DAD samme sted, så er der kun et par timer til Dunkel serverer endnu en monster booking – Todd Terje. Norsk disco wonderboy. Han nyder kæmpe respekt for sine produktioner og edits og skulle også være en virkelig god dj – tjek et set her. Sidst han spillede var i Pumpehuset (i dets sidste inkarnation), så det er noget af et scoop at kunne opleve ham i Dunkels intime rammer.

En anden norsk Terje, efternavn Bakke, varmer op for Todd. Her skulle der være tale om mere pumpet, men stadig melodiøs house, så mon ikke også, at det skulle kunne få noget varme ind i de sommerskuffede kroppe.

Den danske support står Boy Division (Christian Alexander og Kristian Kjöller) og Gaukelei for.

Tags: , , , ,

Distortion – onsdag

1. juni 2011

Sommerens officielt første dag, fridag dagen efter, Distortions kæmpe succes sidste år; forventninger. Jeg er nervøs. Nervøs for at det bliver for meget denne gang, at den hygge, som onsdagens Distortion har været i mange år, kammer over i stortrommeorgie og smadderdruk.

Måske derfor har Fleurquin & Co. valgt at sprede onsdagens festligheder mere i år. Og så i øvrigt holde dagsprogrammet godt skjult på hjemmesiden. Men vi har læst på lektien og har et par tips til eftermiddag, aften og nat.

Allerede fra kl. 14 kan der chilles ud ved Frederiksholms Kanal med gode dj’s og cocktails. Og så kl. 17 går det løs fra Kgs. Nytorv over Gråbrødre Torv til Skt. Pederstræde. Med gang i den, umuligt at komme frem og tilbage, varme dåseøl og ‘hej-hej’.

Der er fest i alle byens smarteste butikker – du ved dér hvor du ville købe dit tøj, hvis eller SU’en eller overenskomsten tillod det. Alle de danske dj’s er af huse. På hvert et gadehjørne foran hver en café. Så det er bare at vandre rundt – gå efter stortrommen.

Hvis man er smart og hurtig og heldig, så kan man få sig et bord til Københavnermiddagen i Studiestræde, fra 18. Det er blevet så populært at lave spisehappenings, men faktisk har Distortion altid været på forkant. I år med 200 meter langt spisebord. Medbring egen mad eller køb fra de helt sikkert lækre køkkener.

Klokken 20 er der noget, der hedder live mixtape i Studiestræde. Så vidt jeg kan lure, så er det livemusikere, der laver et mixtape. Er det det, vi i gamle dage kaldet en potpourri?

Og så klokken 22 starter festerne på klubberne: Jazzhouse, In, Culture Box og i Huset i Magstræde. Og der er mange navne og scener og meget jeg ikke kender.

DISCOTEK IN er for dem, der vil rave. Og hvem har ikke altid haft et (hemmeligt) ønske om at komme ind i løvens hule og se hvad det egentlig er det handler om derinde på Nørregade. Her er Teknoen i højsædet. Hovednavnet er Kenny Larkin fra Detroit. Den nyeste skole. Renskurede, syntetiske klangflader, dygtigt, hurtigt, hårdt. Og så Mathew Johnson. Et Canadisk minimal-tekno ikon, der har spyttet utallige træfsikre 12′ere ud. Læg også mærke til Kenton Slash Demon, aftenens unge tilbud, der har fået meget ros for deres danske dubtekno.

HUSET I MAGSTRÆDE har klart de fleste scener og sikkert den mest random fest med garanti for sjovhed. Her spiller blandt andet vores alle sammens tidligere verdensmester i dj, DJ Noize, og der er disco og drum’n'base og så viser nogen den gamle klassiker Freaks, hvor der er sort/hvid optagelser af deforme mennesker. Hvis man er til den slags.

FREAKS!

CULTURE BOX har imidlertid min personlige favoritbooking. Her spiller det uomgængelige housegeni Theo Parrish. Jeg vil ikke vil bruge mange ord på ham, for jeg har omtalt Detroitteknoen og TP adskillelige gange her på bloggen. Som producer er han greven af maskinsoul med skrattende loops, soulsamples, og forrygende repititioner. Som dj er han anarkistisk – styret af kærlighed til musikken. Med et orgastisk ansigtsudtryk blander han alt fra reggae-edits til tekno, men vender løbende tilbage til de gamle diskoplader spillet med bassen skruet helt op. En unik oplevelse. Jeg håber blot, han kan få spillet den altid svære Box op og tage den hjem denne onsdag i København.

I så fald vil jeg være rolig og i trygge hænder og så vil denne onsdag på Distortion ikke kunne skræmme mig længere.

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Fætters et tip til Påskefester! Gå ude i Malmøs natkultur

21. april 2011 22:00to22. april 2011 03:00
22. april 2011 22:00to23. april 2011 03:00

[Kære alle

Som et nyt tiltag vil en af byens mest oplyste scenesters Fætter Niels med jævne mellemrum dele ud af anbefalinger og syn på byen med os via nærværende blog. Jeg håber, at I vil nyde det lige så meget som jeg!

- Mikkel]

Dette er anbefaling til dem som jeg har lyst til udforske nye steder og gå ud i nattelivet måske trænger til at komme lidt væk fra de vant steder nu man har en meget forlænget weekend for free!!!!!!!! .

Så nu den gule tid står for døren her næste uge skal man hoppe på det famøse DSB FIRST og tage det 30min over broen via og til Sverige Malmø! Nu kan man endda hoppe af toget på en af de ny stadioner på den nye Citytunlen =
Trialgen lige midt i den bydel hvor der sker mest Møllen!

De fleste har nok været i Malmø en gang eller to back in the day siden broen kom til malmøfestival til hengange cruny frog mimifestival eller bare shoppe!

Så det her shout out til på klubber gå ud i Malmø! Fætter her har brugte det som alternativ til ens muligheder for oplevelser i ens Storbyliv!

Mest fordi der nogle gang dukker bands acts op der ikke kommer og spiller i CPH på samme tid.! Ind for det sidste år (Red sparowes Best Coast , Theo Parrish , EL GUINCHO ) Men Også fordi jeg er vild med opdage nye steder og se gå ud og her jeg blevet skudt i Malmø på grund af den dejlig bydel Møllen der helt siden egen ( Har mange gode spisesteder ved fin bar sit eget Zoo og Forlystes park mit Folkens Park !

Har først rigtigt fået hul på bylden med gå ud i Malmø siden sidste år hvor jeg har været ude / til koncerter fester på to steder Babel og DEBASER og været til den nu nedlukket Møllevangsfestival!

Så til alle der som mig ikke rigtigt skal ud af landet / på påskeferie med de gamle i hjemstavn skal man tag på påskeudflugt gå ud tur i Malmø tag gerne hele pakken gå ud og spise i nærheden af møllevangstorvet findes mange god spisesteder i ok prisniveau hvis man skal forkælede sig selv og sine hænge out`s!

Det ser ud til der virkelig gang i den med mange forskellige slags Elektronisk musik
Musik muligheder for at feste i påskedagene!

Skæretorsdag gå det løs på Babel på Spångatan 38, en gamle kirke jazzspillested by the way!

Her udkæmpes BabelSlaget med Compadre et svensk svar på Lucy Love bare med mellanöstern-inspirerade har netop ud släpper sin debutsingel Golden Trumpet på det australiensiska skivbolaget Vicious Bitch, en nytstartad underlabel till det klassiska housebolaget Vicious Recordings

Og ellers vil Dj Hær fyr op under Slaget med bla: El Poncho Plastico (Akai-One & Simón de La Onda) Malmös Cumbia/Tropical Bass-pionjärer og Ghazal (Nöjesguiden) — Ghazal Amin som spiller svinhård guldkæfts-hiphop slow jamz. Og Kristofer Åkesson spiller gangsta-electro til ett beat rundt 128 bpm

Fredag er der Fest på et sted jeg ikke selv er nået frem til i nu og kigge ud med skulle efter sigende være stedet og være nu for tiden i og fest i Malmø´s Natkultur = Inkonst Bergsgatan 29

Her vil All Tomorrow’s House Parties give efter og give folket Alan Abraham aka Portable Live (fra det berlinske label Perlon)
FREDAGEN er der også på Babel – Black Devil Disco Club (FR) LIVE, DJs i Kyrkan: Ida Sessions, Magnus Bjerkert, Do The Math

DJs i Baren: Staffan Lindberg, Sandra Mosh

Så hoppe over sundet som en Påskehare og fest I det gamle land/ Svenske ! Fætter
www.inkonst.com/klubb.php http://babelmalmo.se/ kort http://maps.google.dk/maps?hl=da&client=firefox-a&hs=U0a&rls=org.mozilla%3Ada%3Aofficial&q=malm%C3%B8&um=1&ie=UTF-8&sa=N&tab=wl

Tags: , , , ,

Sjælden musikalsk gæst på Jazzhouse – Disco d. 12/6

12. juni 2010 22:00to13. juni 2010 05:00

Det er alt for sjældent, at disco som det lød i 70′erne og starten af 80′erne i New York, er på pladespillerne i de københavnske klubber. Det råder Jazzhouse forhåbentligt bod på lørdag, hvor Tom Collins, Mester Jakobsen og Von Baden hiver klassikere fra disco musikkens udviklingshistorie frem. Det hele ser ud til at være der: Fra den spæde start i funk og soulmusikken, over kulminationen i disco selv og så frem til arvtagerne på house og nu-discoscenen.

Skal du varmes lidt op, så smed Mester Jakobsen  for et par måneder siden en stribe mix op på hifly.dk, som er oplagte til at få stemningen i vejret i løbet af dagen. Tjek fx her.

Det kan også blive ret interessant i Red Velvet Lounge (som vel er baren ovenpå?), hvor der er live-trompet og collectors selection med Møll og Juel. Jeg håber mere på sjældenheder og samlerobjekter end på horn, men det kan sagtens være, at det kommer til at fungere.

Her på bloggen har vi primært nævnt Jazzhouse i forbindelse med deres rigtig fine elektroniske torsdagsbar, men har After Dark klubben flere nætter med den her slags musikalske koncepter på tegnebrættet, så glæder jeg mig til at skrive om det. Der er i hvert fald potentiale til en fantastisk fest her.

Der er forøvrigt gratis entre fra 22-24, så selv dem der ikke gider betale for at gå i byen kan få en god aften og lidt musikalsk opdragelse.

PS. Til dem der vil vide mere: Billedet er af disco og garage dj legenden Larry Levan og det er også ham der har remixet Loose Joints tracket i Youtube klippet. Hans historie er tragisk og interessant og godt beskrevet i fx. ‘Last Night a DJ Saved My Life’ af Brewster og Broughton.

Tags: , ,

Sidste navn til launchfesten! Vomatron of Disco Vendetta!

Få havde troet at discoen skulle gøre endnu et comback i totusindognullerne. Udbrændt efter fesenhouseperioden i sluthalvfemserne, skamsamplet til ukendelighed, var de fleste klar på at sprænge discovinylerne i luften endnu en gang. Men discoen havde også en anden side, en mere rå, pumpende, repetitativ lyd, som blev udviklet mens fænomenet forsvandt fra hitlisterne i slutningen af ’70′erne. Med elektronens indtog var publikum blevet klar til denne discolyd igen. Derfor vendte discoen tilbage endnu en gang.

En af de vigtigste bannerførere for discoens comeback i København er Vomatron, medstifter og fast deejay i kollektivet Disco Vendetta. Fra deres faste base på Dunkel har Disco Vendetta i en årrække med udelandske og lokale navne sat discoen på Københavns nattelivs landkort. Og vi mener de fortjener yderligere eksponering. Vomatron hævder, at han vil udfordre publikums forståelse af hvad disco er og kan være. Vi ved, at han har ret.

Tags: , , , , , ,