Egentlig havde jeg forestillet mig, at overskriften på denne artikel skulle være delirium tremens. Noget, der kan beskrive den paranoide oplevelse af at rave rundt på Carlsbergs jorde uden at kunne finde festen eller ro. Lørdag ville sikkert blive som fredagens fest, bare værre.
I det hele taget var redaktionen rimeligt udkørt denne lørdag aften efter tre dages fest. Vi droppede derfor alt forfest ved og på Knippels Bro og valgte i stedet at forberede os selv med steg og rødvin. Hårdt tiltrængt.
(Jeg er sikker på at 2-minuttersravet og festen under broen var en succes. Læste at bådene i havnen var blevet stoppet. Så må festen have være god.)
Det var ikke det bedste udgangpunkt og derfor kom det bag på os alle, at det skulle blive en aften, der kun kan måles mod de bedste. Fænomenet klubfestival gav endelig mening og vi købte hele pakken fra techhouse over rave-klassikere og dubstep til morgenens guilty pleasures.
Vi cirklede rundt imellem scenener, men tempoet var ikke længere manisk og festen ikke påtaget. Der var flere mennesker, men mere plads til at danse. Og musikken var bare bedre all-over.
Ohoi! havde booket solidt og lydsystemet var i top, så der blev skanket igennem. De unge himmelstormere fra Syg Lyd viste, at de ikke bare ønsker at bidrage til nattelivet med sjov og balade, men at de også har en vision for sound og fest. Deres lærermestre spillede anderledes ukompliceret i Kantinen, hvor der skiftevis var house bangers og dubstep, så her eksploderede firmafesten. I sådan en grad, at der lugtede mærkelig brændt. Så der gik vi til den indtil vi måtte videre, videre. Til raverbusserne og Klashytanken, til amfiteatret indtil en nyt hit eller en gammel ven lokkede i en anden retning.
Tyske Kompakt i Siloen var nattens bedste. Intet mindre. Tracksne var stærkt dansable, men fremadskuende og deejayingen var uovertruffen med sømløse mix og overraskende opbygninger. Her blev man ikke tvangsfodret med bangers og hypet energi – her var der plads i musikken, så vi kunne føle at vi selv bidrog til den boblende energi med vores kroppes rytmiske bevægelser.
Forløsningen indtraf søndag morgen omkring klokken 5, da Oh No Ono begyndte deres parade af skamløse hits. Til Rollig Stones, Jackson 5 og Snoop Dog dansede stadigt flere rundt i og uden for det lille telt – overstadige og storsmilende. Og pludselig stod det klart, at alt det smarte, den særlige københavnske forfængelighed nu var smidt over bord, og vi var her, nu, sammen.
Kun efter flere dages hårdt, hedonistisk arbejde kan vi give os hen på den måde. I det øjeblik, gav det mening, at Distortion er en festival med mange dages program. Flere festivaler venter. Sommeren er begyndt!
Distortion på Vesterbro. Den kreative klasse rullet ud over Istedgade, ned til Enghaveplads og lige midt på Sønder Boulevard. Hvor Nørrebro i går føltes som en rystet flaske champagne, hvis tryk endelig var lettet og boblerne sat fri i street craze og pudekamp, var Vesterbro Distortion mere dekadent, sofistikeret og hyggelig.
Gadefesterne bød på et mere alsidigt musikudbud end Nørrebros house og clash. Jeg kom forbi det svenske indieband Happiness på Skydebanegade, som bestemt ikke så spor happy ud, men var inderlige og rough i lyden som indiebands skal være, når de er cool. Der var singersong techno (?) som My Name is Legion på Kolonihaven, chillet dub for de voksne foran Kioskh og så hip hop på Saxogade og metal, jungle, house og what not på Enghave Plads. Der var glade mødre og børn klædt ud som bananer, folk på rulleskøjter, visuals på husvæggene og masser af kunstigt græs. Og så var det jo sommer og solskin og vi havde alle sammen fri i morgen og var glade og rummelige. Efterhånden som aftenen blev nat, blev festen og energien dog strammet ind og spændt op. En af de bedste var på Haderslevsgade med Mejlgade for Mangfoldighed, der selvom de proklamerede ikke var en del af Distortion, var en rigtig god Distortion-agtig fest.
Hvordan var det så? Du ved det forhåbenligt, for du var der selv. Alle var der. Ikke siden ungeren lukkede, har der været så mange til gadefest på Nørrebro. Der var mennesker overalt og de skabte trafikpropper af kroppe, cykler og varme dåseøl, næsten umulige at kæmpe sig igennem.
“I dag er vi alle hipsters”, sagde undertegnede, mens jeg iagttog den mageløse parade af unge mennesker klædt på i deres fineste sommertøj.
Stemningen var løssluppen og vild. Fra Skt. Hans Torv til Dronning Louises Bro til Blågårds Plads kaldte lydsystemer uden ophold til fest med en energi, som var klokken tre om natten. Selv Phase5 spillede house. På med the big tunes, intet forspil. Det syntes imidlertid heller ikke nødvendigt. Folk dansede på monumentet på Skt. Hans Torv, på Klashy-tanken og på taget af en varevogn, der havde formastet sig til at køre igennem Guldbergsgade på det helt forkerte tidspunkt.
Så det var al for tidligt, at stikket skulle trækkes ud. Blågårdsgade genlød som det sidste af Sweet Child O’Mine, Lirekassens afskedssalut med fællessang til følge. Så bølgede mængden rundt på den afspærede Nørrebrogade. “Hvor er festen? Hvor er festen?”
Den officielle fest var i Korgadehallen og den fungerede ikke. Simpelthen. En flad fornemmelse ovenpå gadefestens utæmmede amokløb.
Korsgadehallen er en arkitektoniske perle. Udefra. Inden i ligner og er den kommunal. Og det er svært, måske endda umuligt at skjule. Vi nævnte det i Citadel sidste år, og gentager det gerne – Distortion bør ikke minde om et halbal i Undløse.
Det hjalp ikke, at hallyset ikke var slukket indtil klokken halv et. Det var næsten tragikomisk, da de københavnske drags prøvede at starte festen op i det næsten tomme sidelokale, og J.Rocc indtog den Red Bull reklamebefængte scene i den overbelyste hal. Men dragsne var ligeglade og J.Rocc er dygtig og mixede med stor overlegenhed crowdpleaser på crowdpleaser sammen, og så blev lyset slukket og så startede festen og drengene dansede vildt oppe foran.
Forventningens glæde er ofte den største og sådan var det desværre for mange med Madlib. Eftersigende har han ekstremt mange plader med på turne og vælger nye, specielle tunes ud hver gang han skal spille. Og vi fik da lidt godbider fra et kommende Madvillian album og mærkelige brasilianske hemmeligheder. Men dj’ing var abrupt og uden flow – han spillede nærmest imod sit publikum. Og så talte han – mumlede og rantede om hvad ved jeg over og imellem alle numrerne.
Personligt fik jeg, hvad jeg havde forventet, men jeg havde ikke forventet andet. Madlib er absolut ikke kendt for sin liveoptræden. Måske skal han mere ses som avant-garde end hip-hop. Man kan i det mindste sige, at der ikke er nogen magen til. Og nu har vi da i det mindste fået set ham live.
Folk forsvandt og festen ebbede ud, så da Kode9 gik på, var det umuligt for ham at igen få os til at glemme de kommunale omgivelser, i den halvtomme hal. Han virkede ikke sikker på crowden og hans set var ujævnt og ikke specielt godt mixet.
Natten sluttede derfor tidligt for undertegnede og måske var det meget godt, for der er to dage endnu og meget at opleve. Ses på Vesterbro om lidt.
Så åbnede Distortion og som altid føltes festen lidt for kort, da musikken blev slukket i Pisserenden. Til gengæld fungerede det perfekt som appetizer for de næste tre dage og har givet masser af appetit på mere. Måske man endda kan håbe på, at de næste dage byder på lidt andet end det der også blev serveret sidste år.
Det er ekstremt uforskammet at brokke sig over noget, som er så skønt som Distortion og som bringer så meget godt frem i København og menneskerne i byen. Når jeg nu alligevel lufter en enkelt anke, så er det fordi, at der ikke var noget som helst at sætte fingeren på i går. Alting fungerede smukt. Solen skinnede, menneskerne var skønne og glade og der var en fantastisk stemning. Man kunne nærmest mærke glæden som strakte sig lige fra mødregrupperne til de fulde studenter og forplantede sig i selv de stiveste hipster mundvige. Musikken spillede. Øllene var kolde. Hvad mere kunne man ønske sig?
Personligt gad jeg godt være blevet overrasket. Jeg savnede, at Distortion tog røven på mig med et eller andet vildt indfald, som ikke var set tidligere år. At sætte Snöleoparden til at give los på guitar på Rådhus taget, mens en eller anden gjaldede ”Distortion” ud over pladsen var et smukt påfund, men det var annonceret, så man vidste det ville komme.
Ligesom man vidste, at der ville være afsindigt mange mennesker. At musikken for en stor dels vedkommende ville bestå af ensartet, crowdpleaser techno (her undtaget en virkelig god musikalsk oplevelse med Spejderrobot og Emil De Waal, som leverede en super god koncert og et meget festligt set fra Copia Doble Systema). At Klashy fyrene ville have et nyt, sindsygt køretøj. Og at festen i Ørstedsparken ville være umulig at finde.
Alt sammen godt og som det skal være, men der manglede lige de sidste vilde og spontane tiltag, som tidligere har løftet Distortion op i transcendentale oplevelser. Publikum har selvfølgelig et stort ansvar for at være med til at skabe de situationer, men arrangørerne kan også puste til gløderne og anspore med nye tiltag. Jeg savnede det i går, men havde en alligevel en skøn aften. Nu er der så også fire dage tilbage af festivalen og en fandens masse kan nå at ske endnu og kommer helt sikkert også til at gøre det.
Den korte tur over Nørrebro på vej hjem fra arbejde omkring kl. 17 har i hvert fald allerede gjort mig helt kåd og utålmodig efter at komme afsted og igen blive en del af festen.
Når lørdagens brag af en nat er danset af. Når hele kroppen er øm og der kun er en ringen for ørerne tilbage, må det være tid til at drage ud til det klare vand og pleje krop og sind. Vi er nu nået til anbefalingen af den sidste dag på Distortion. Islands brygge danner igen rammen om søndagens ”hygge” tema hvor vores lodne og brugte kroppe kan slænge sig på græsset og tage en dukkert i vandet, hvis vi trænger til renselse.
Det er så nu jeg gerne vil introducere musikprogrammet, men det er virkelig et beskedent søndagsprogram. Navnene Sun king og Dark clouds står på plakaten, og man kan blive i tvivl om hvem der egentlig er tale om. Efter at have brugt al for meget af denne søndag på at undersøge hvem det muligvis kunne være, er jeg nød til at melde pas. Det kan simpelthen ikke opspores hvem der gemmer sig bag disse navne, måske er der nogen derude som kan hjælpe os her?
Trods et meget hemmeligt musikprogram, vil jeg alligevel klart anbefale at dukke op. Om ikke for musikken, så for menneskene, distortion-kærligheden, for det uventede, og for sommerens skyld. Lad os blive på bryggen til natten falder på, og danse videre under båden.
Musikprogrammet er lidt tyndt, men hvem ved, måske dukker der nogen op med en vogn, et stort lydanlæg og kolde drinks. Nogen der som os andre nægter at slutte festen…
Sidste år satte Citadel mig på reportagemission til Distortions famøse Final Party. Jeg drog afsted, veludhvilet og oplagt, og små fem timer senere cyklede jeg hjem igen, i dårligt humør og med bitre blå mærker fra mine fellow festgængeres lige lovlig pågående begejstring.
Den aften blev jeg udsat for det klassiske nytårsfestsfænomen. Oppumpede forventninger, en følelse af spildt økonomisk og psykisk investering, modstridende målrettethed i den maniske menneskemasse og panisk angst for at glippe højdepunkterne. Alt og alle lægger op til at afslutningsomgangen til en ravefestival af Distortions kaoskaliber bliver orgasmisk ravage. Alle festivalens kræfter yder lige det ekstra, kroppen kører på overlevelsesdepoter, og den sociale festmuskel er blevet trænet til utrættelige dimensioner i løbet af de foregående tre dage. Nu, NU peaker det. Og kan man ikke følge med, sætter skuffelsen ind.
Derfor er mit bedste(mor and) råd til dette års Final Party, der denne gang afholdes i Carlsberg området, at lade forventningerne blive derhjemme. For med den rette afslappede og fordomsfrie indstilling, kan det sagtens gå hen og blive en af årets mest storslået nætter. Især hvis arrangørerne i år husker at sætte spilleplaner op så man rent faktisk kan undersøge hvornår de navne man har betalt en god sjat penge for at opleve spiller. Andet ville være en syndig skam, da programmet i år bugner af klassebookninger. Hør bare her:
Mit favorit label KOMPAKT har en helt scene for sig selv, med fyrsteproducerne Gus Gus, Justus Köhncke, Superpitcher og Michael Mayer. Syg Lyd kreerer kådhed med det tyske pladeselskab Mono. 24 Reasons og ÆØÅ holder Amfiteater med britiske Jamie Jones som headliner. Der er Roskilde warm-up med blandt andre Spleen United og chill-out initiativer. OHOI! dikterer line-uppet i Boblehallen. En hel scene er dedikeret til det faktum at Distortion har 10-års jubilæum med oldies but gigagoodie djs (læs: DKs uovertrufne darlings). Og dette er blot et lille udpluk af de i alt 36 acts der spiller i løbet af natten.
Hvis du alligevel ikke er psykisk eller fysisk kaoskapable efter al den intensive gadegøgl, eller bare ikke magter at betale 200 kroner i indgangen, er der 2 minutters rave ved Knippelsbro kl 22 sharp, Lækkerlytter hygge under selvsamme bro fra 16, og/eller middag lavet af Jacob Mielcke (Mielcke og Hurtigkarl) kl 19 for 100 kroner.
Så drop forventningerne om det ultimative forløsende klimaks, og tag finalefesten for hvad den er. Et kæmpe arrangement med risiko for lige dele knald eller fald.
Skæbnen har bestemt at undertegnede skriver anbefalingerne til Vesterbroafdelingen af årets distortion, der tradionen tro spiller hovedrollen fredag.
Fredag er måske ugens bedste dag, sådan i det hele taget. Endelig weekend. Og hvad er en bedre måde at fejre det på end en tur til Danmarks bedste bydel?
Start f.eks. i selskab med dine barselsramte venner til Kihosks kolonihavehygge på Sdr. Boulevard med stangtennis og et liberalt syn på amning i det offentlige rum.
Spis traditionel dansk middag på den über-hippe Istedgril med Djuna og alle de andre.
Dans breakdance på Saxogade til Danmarks fedeste dj’s og tag til byens trendiste gadefest på den lille, krøllede Tullinsgade.
Slut dagsprogrammet af med en omgang dødskaraoke med heavyrockerne fra Copenhell på Vesterbro torv, eller rul op for en bredside og blot guldtænderne til en gang oldschool jungle omtrent sammensteds.
Om aftenen rykker festen til Vesterbros stenede fætter, Valby, i form af det gamle Carlsberg. Her er der lagt op til dejlig gøglerfest med øl-haller, amfiteatre, siloer og cirkustelte. Lur mig om folk ikke kommer til at vælte rundt fra scene til scene som sidste år, halvvåde af øl og sved, og stressede over hele tiden at misse det bedste.
For der er nok at tage af: Klassehouse med f.eks. Booka Shade og Mock & Toof. Beats og bas med Jamie Vex’d og Bullion. Cumbia med Fauna fra Argentina og Tikiman fra Tyskland. Streetbeats med Schlachthofbronx (godt navn!) og den latterligt dygtige human beatbox Beardyman. Og meget meget meget mere.
Og så er der smagsprøve på Roskilde Festival med Camp Orange, silent disco og … bollerum … wft? (Vi glæder os!)
Aftenens lille tip må være at smutte op til Elefanterne, når stofferne begynder at virke, og se hvad fanden der sker for Nis, Nis og Flækker, DJ Mother og Syg Nok Records. Det kan kun blive sært.
Jeg afslører der var en smule intern konkurrence på Natkultur-redaktionen om at få lov til at anbefale torsdag på Distortion, Jeg kom heldigvis først og nu vil jeg se om jeg kan afmåle min jubelglade begejstring for line-uppet med troværdig, kritisk og saglig journalistik.
Ok. Først og fremmest. Lad gadefesterne få den opmærksomhed de fortjener. Det er dem, der bærer Distortion og får det bedste frem i Københavnerne. Det er dem, der skyder sommeren i gang, der skaber kærlighed og anarki og DYI-energi på tværs af byen og af en eller anden grund er de altid sjovest på Nørrebro. Jeg anbefaler Blågaardsgade med blandt andet Lirekasse-crewet og Guldbergsgadefest med fx Rub-a-dub crew og Typhoon.
Og så til aftnens grande finale. Sidste gang var jeg ved at tabe håret over, at de havde booket Carl Craig i Korsgadehallen, og så i år er de endnu vildere med at booke både Madlib, J Rocc, Kode 9 og J-WOW feat. Kalaf fra Buraka Som Sistema!
Indrømmet, Korsgade er en mærkelig venue og nogle gange kan man bekymre sig over, at Distortion bliver større og større og alt for etableret. Korsgadehallen står jo ret meget i kontrast til de højt hædrede gadefaster. Og så er der noget ved den kommunale institutionsindretning, der leder tankerne hen på halbal eller DJ Tiesto party. Og det var også lidt specielt at se detroit techno kongen, Carl Craig stå der sidste år og køre dybe beskidte beats i en gymnastiksal. Men han spillede jo for vildt, folk dansede for vildt og det hele var meget tjekket. Og location giver mulighed for at hente nogle store navne hjem til Nørrebro.
Madlib:
I år kommer det til at handle om bas, hip hop, dubstep og tropical. Aftenens frontfigur er amerikanske Madlib, der er kendt som DJ, producer (for bl.a. J Dilla, A Tribe Called Quest og Erykah Badu) og rapper og under diverse hemmelighedsfulde synonymer, bl.a. The Beat Kondukta. Han er ’the shit’ inden for hip hop og han har udgivet nogle dybt originale plader, der sætter nye standarter for hip-hoppen ved at blande hip hop, abstract, soul breaks, samples og beskidte beats i uforudsigelige konstellationer. Madlib bakkes op af J Rocc, som har DJ’et på en del af Madlibs live shows.
Dertil har vi J-WOW featuring Kalaf fra Buraka Som Sistema fra Portugal. Det var dem, der fandt på at blande genren ’kuduru’ (uptempo, dansabelt portugisisk musik) med techno. Musikken går lige i røven og holder balderne roterende aftenen ud. Til sidst vil jeg fremhæve Kode 9 – et stort navn inden for dubstep. Stifter af det toneangivende pladeselskab Hyperdyb og mand bag lækker underspillet og intelligent dubstep.
Kode 9:
Ja. Det var bare noget af det, der foregår torsdag på Distortion. Vi ses derude.
Distortion festivalens første dag og dermed også den første af fem dages fest. Fem dage i forskellige dele af København med det bedste den danske klubscene kan byde på af dj’s, promotere, ravere og godtfolk på festdruk – selvfølgelig spædet op med lidt internationale indslag.
Åbningen af Distortion er traditionelt den mest afslappede af de fem dage (fraregnet søndag selvfølgelig, men den er ligesom udenfor kategori og virkelig hård at komme igennem) og der er intet som at ankomme til Pisserenden og se solen skinne ned over den tæt pakkede menneskemasse. Det er en fornøjelse at vride sig ind i hoben af mennesker og lade sig smitte af den kollektive glæde og forventning, der genereres i sådan en flok. I stedet for at rende frem og tilbage mellem forskellige vogne og fester i et forgæves forsøg på at få det hele med, så er onsdag ofte bedst brugt på bare at nyde situationen som den er og få sig et par øl, mens en af byens bedste gadefester folder sig ud omkring en.
Ikke at denne dag ikke rummer mulighed for spændende musikalske oplevelser, som man da lige bør tjekke når nu lejligheden byder sig. Personligt vil jeg starte med en tur i Skt. Peders Stræde, hvor Grammofunch, Emil De Waal og pladeaktuelle Spejderrobot spiller. Spejderrobot laver virkelig god elektronisk dubmusik med interessante melodiske og rytmiske forløb, der trods et dæmpet udtryk aldrig bliver kedeligt. Så vidt vides, spiller han denne dag sammen med livebandet +3, hvilket kan give endnu et lag nuancer til musikken. En god og rolig måde at starte dagen og festivalen på.
For lige at tage festen et hak op, så må lastbilscenen være næste stop. Denne dag er den dedikeret til hip-hop og argentinsk cumbia, så selvom der kommer mere smæk på, er vi stadig i den tunge ende af lydspektret. Umiddelbart er det kun Copyflex projektet Copia Doble Systema jeg kender af de navne der spiller, men jeg er rimelig sikker på, at hvem de andre end er, så skal der nok være gang i festen.
Har man brug for lidt mad inden det går rigtig løs, så lyder middagen i Ørstedsparken ved kondomsøen drønhyggelig. Der annonceres med mad, cava og rundbold, mens Eif og Candycrack vender plader. Så kan det næsten ikke blive mere skovturs idyllisk (du skal bestille din madbillet på hygge@cphdistortion.dk).
Er det for organiseret og for langt væk fra horden af mennesker, så kan man jo snuppe en pizza slice, før det er på tide at finde tjekno tanken. Sidste år havde de pakket en campingvogn ind i kunstgræs og i år entrerer Klashy så med en tank. Musikalsk har Klashy aldrig sagt mig noget, men de forstår at stable en fest på benene og piske en stemning op, så jeg er ret sikker på, at det nok skal blive rigtig vildt. De lover i hvert fald RAVE RAVE RAVE. Madvig, Flip og Sound of Copenhagen er blandt de folk der hjælper til bag pladespillerne.
Onsdag er også den dag det hele slutter tidligt, så allerede kl. 22.20 starter en Orientalsk Kamel parade ned mod Rådhuspladsen, hvorfra Distortion ringes ind kl. 22.30. Jeg må indrømme, at jeg ikke er helt klar på, hvad det betyder og teksten i programmet er noget uklar, men det ser ud til, at snöleoparden jammer en guitarsolo og en (eller noget) der hedder alubat gjalder. Hvad det end går ud på, så lyder det ret fantastisk og som noget man ikke må gå glip af.
Ideen med karavane og indringning er nok også at trække folk væk fra Pisserenden og ned mod Pumpehuset, hvor onsdags officielle, og vist nok også eneste, Distortion nattefest foregår. Line-uppet får mig godt nok ikke helt op og ringe, men Simian Mobile Disco og WhoMadeWho skulle nok kunne lave en fest og Specktors river med garanti det hele rundt, hvis ellers plads og lyd er til det i foyeren. Udenfor er det muligt at chille med Sunny Beach Happy Slap Mardi Gras folket, men den fornuftige løsning vil jo nok være at komme hjem og få hvilet lidt ud. For torsdag på Nørrebro er der, hvor festerne rigtig kommer op i gear
Om lidt mere end en uge ruller Distortion henover København. Bydel for bydel vil blive indtaget af et virvar af forrygende fester og farverige personer og København vil vise sig fra en af sine bedste sider. Nemlig den, hvor folk er lidt mere overbærende og smiler lallet og lykkeligt af samhørighed fordi de sammen er med til at skabe noget, som er langt større end dem selv og hvad byen ellers normalt præsterer.
På Natkultur glæder vi os selvfølgelig vildt meget, for Distortion er med til at vise, hvor stor en kraft en der ligger i musikken og festen og hvilke fantastiske oplevelser der er at hente i den elektroniske dansemusik. Fra på onsdag og ugen igennem vil vi hver dag lægge en dagsguide til Distortion op, så du præcis en uge før kan læse, hvad det er du skal glæde dig til på festivalen. For Distortion er igen i år et overflødighedshorn af det bedste fra den lokale og internationale musikscene og vi vil gerne fortælle dig, hvad vi mener er de bedste fester og hvad du absolut ikke må gå glip af.
