Som skrevet andetsteds på bloggen, er bookingerne på Dunkel stærkere end nogensinde før. Et godt eksempel er bookingen af fredagens hovednavn, den skotske Rustie, der med sin wonky post-dubstep har været med til at blive ved med at holde basmusikken interessant de seneste år.
Hans nye plade på ’90′ernes største IDM-pladeselskab WARP vidner om, at han absolut ikke har tænkt sig at lade genren dø i fred. Med synkoperede og svære beats og firsernostalgiske synth-stabs vækker han minder om landsmanden Hudson Mohawke og måske endda danske 2000F og JKamata. http://warp.net/records/rustie
Så er det tid til endnu en kæmpe fest i København. Denne gang er det mastodonten RAW og denne gang går det ned på Carlsberg, hvor overflødighedshornet vanen tro flyder over med vilde navne fra den nationale og internationale klubscene.
Jeg skal ikke trætte nogen med generelle betragtninger om RAW i denne omgang. Jeg var der ikke sidste år, så kan ikke udtale mig om, hvordan det gik for sig (det var der heldigvis andre der gjorde) og efterhånden har jeg skrevet stolpe op og stolpe ned om københavnernes forhold til elektronisk musik og store fester (læs – de er der for eventen og for at være der og drikke sig stive, men desværre ikke så meget for musikken). Så denne gang står den bare på anbefalinger.
Lad os starte med legenderne fra 90′erne – tre styk: Joey Beltram, Roger Sanchez og Dilinja. Techno, House og Jungle/D’n'B – vel i virkeligheden også de tre grundsten i RAW.
Beltram er især kendt for to klassikere inden for tidlige helt hårde techno – Mentasm og Energy Flash. Baseret på det mix jeg fandt på hans Soundcloud, så er det den hårde techno han dyrker, så der burde blive god mulighed for at rave ordentligt igennem.
Hvordan festen kommer til at gå ned hos Roger Sanchez er lidt mere interessant. ‘The S-Man’ har en lang karriere på housescenen bag sig og spænder behørigt bredt. Fra bangin’ main-room baskere af den mere corny slags, over vokal cheese og så til mere klassik og disco inspireret house. Jeg er klart mest til det sidste, men der er smagsprøver på det hele her. Hvis han formår at få det blandet godt op, så kan der blive tale om en helt fænomenal fest.
Hvad angår Dilinja, så skal man nok ikke forvente et større spænd end fra jungle til d’n'b (selvom en afstikker til dubstep måske ikke er udelukket – det er så populært nu til dags). Dilinja var en af de helt store spillere på Londons jungle og d’n'b scene i starten af 90′erne og er fortsat aktiv med pladeselskabet Valve og det legendariske lydsystem af samme navn.
Selvom det ikke er alle, som er lige begejstrede for lydsystemet, så glæder jeg mig til at opleve det og se, hvad det kan skubbe af luft.
Vigtigere end selve lydsystemet er selvfølgelig dem der spiller på det og selvom jeg ikke har kunne finde scenefordelingen af kunstnerne, så er jeg rimeligt sikker på, at Dilinjas makker K-Aze aka. Lemon D. også skal optræde på det sammen med hans nye gruppe bestående af N-Type (!!!), MC’en Mighty Moe og trommeslageren Jamiel Blake. N-Type er en af dubsteppens absolut bedste dj’s, når det kommer til den hårdere ende af den gamle skole og har aldrig skuffet på dansk jord. Bliver interessant at se, hvordan gruppeformatet fungerer her – det gjorde jo i hvert fald ikke noget godt for Skream, Benga og Artwork i Magnetic Man.
Skal jeg sende en ønskeliste over hvem jeg ellers gerne ser spille på Valve systemet på lørdag, så er dub koryfæet Scientist så absolut en af dem (og en positiv overraskelse på programmet), mens Benga da også gerne må komme bag pladespillerne på den scene.
Selvom Benga absolut er en af de største på dubstep scenen og også kan levere vilde dj sets (til trods for gøgl), så er det helt sikkert Oneman jeg glæder mig mest til, når det skal være i den genre. Han er ikke producer, men har skabt sig et navn udelukkende på sine dj færdigheder og sin evne til at mixe subgenrerne på den engelske basscene sammen i voldsomt dansable og interessante konstellationer. Det er lang tid siden, at jeg har hørt et mix fra ham, men jeg glæder mig afsindigt til endeligt at se ham spille i Danmark. Du kan høre et mix fra xlr8r fra slutningen af sidste år her.
Der skal også være plads til andet end bas og i den blidere ende er der også virkeligt gode ting at hente. DJ Yoda dukker fx op med en af hans venner og spiller R’n'B og andre sprøde og funky ting under navnet Sparkle Motion. Afta-1 har jeg først opdaget nu, men med en lyd, der minder om abstract hip-hop a la Flying Lotus, så er det klart noget jeg skal tjekke ud. Det samme gælder for Oriol, som spiller en mere straight boogie inspireret nu-funk lyd med masser af lækre synths.
Skal vi lige runde et par af de danske bidrag, så bliver det spændende at se, hvordan hele Danmarks undergrunds Nørrebro rappere Kesi og Benny Jamz fra B.O.C. klarer sig med den engelske grime dj Semtex og og et par af de engelske lyddrenge. En anden mand med interessant besøg er Albert, som får selskab af Benjah, Luxx og Fight Night champen Pede B. Albert er i forvejen en af dk’s mest spændende producere, så hvordan det kommer til at foregå med gæster på scenen bliver rigtig interessant.
Er der nogen grund til at skrive, at I bare skal komme afsted og at det bliver en fantastisk nat?
DJ Koze er noget af det tætteste man kommer på en folkehelt i Hamborg. Når han spiller et af sit efterhånden meget sjældne dj-gigs er hele byen af huse og flokkes om klubben Uebel & Gefärlich i den gigantiske overjordiske bunker i St. Pauli. Eller hvor han nu spiller. Der er nemlig tale om en mand, der om nogen kan siges at have været bannerfører for den særlige Hamborghouse blandt andet igennem en række udgivelser på det toneangivende label Kompakt. Og så alligevel er evigt ubestemmelig i sin stil.
Men det er live, Koze skal opleves og derfor folket flokkes. Overordnet rammer festivallen rimelig plet når de i programmet kalder Kozes musik for “genrefjendtlig tech-house”. Det er uprætentiøst, skitsofrent og legesygt på grænsen til det infantile og det er dans dans dans, fest fest fest fredag @ midnat på Cosmopol.
Indtil da får i lige en Hamborg classic at chille ud på:
Gaslamp Killer
Dubsteppen er død. Du hørte det først her. Eller du hørte det igen her. Hvis du vil forvisses om det, skal du bare droppe forbi Magnetic Man og deres dubstep-pop-show på Arena fredag aften. Men tro på os og spar dig selv for en træt oplevelse. Et andet og meget federe sted at få sit basfix er når Gaslamp Killer sparker aftenen i gang på Cosmopolscenen med floorkillers fra dubstep og ’90′er electronica med afstikkere til heavy og etnisk og beviser at der er et liv efter døden. Der er garanti for at Gaslamp Killer smider en energibombe på scenen lørdag kl. 18 – bare tjek hans ustyrlige dans herunder.
Tjek i øvrigt også hans egne produktioner, der er mere i familie med DJ Shadow.
Dãm Funk
Dãm Funk er helt klart et af festivalen særeste indslag. Stram stil. Krøllerne samlet sammen i nakken, solbrikker indenfor og crooning over vinylerne den corny-lækre selection fra Imagination til Cybotron. Naiv, smooth boogie man ka’ dance til. Sidst jeg så Dãm Funk mixede han elendigt. Og labelbossen stod og vred sig på siden. Men for helvede hvor var det nogle hotte skiver, han smed på, og hvor bliver det fedt, når der er boogie down kl. 02 fredag nat på Pavilion.
Fødselsdagsfester er i sagens natur en tilbagevendende begivenhed og balancerer derfor ofte på grænsen mellem det gode, gamle og velprøvede og det nye der skal ske i det kommende år. OHOI!’s fødselsdag lørdag på Volume har elementer af både det gammelkendte og nye.
Der skal ikke lyde et ondt ord for at booke Joker, men så vidt jeg kan huske, så er det efterhånden tredje gang han er i DK og der er masser af andre spændende navne at booke. Jeg forestiller mig, at OHOI! ville kunne trække fulde huse på et mindre kendt navn, men på den anden side er københavnerne notorisk troløse og skal gerne have events og store navne, hvis de så meget som skal lægge en mønt for at komme ind. Det skal også siges, at Joker kun er blevet bedre som DJ siden han gæstede Kbh. første gang og at han stadig smider gode interessante tracks på gaden. Selvom det ikke bliver første gang glæder jeg mig alligevel til at se ham.
På den anden side af kanten, hvor alt er nyt og sprødt, finder man danske B.O.C. et crew af rappere og producere, som jeg først lige er blevet opmærksom på, men som sammen med alle de andre nye danske mc’er virkelig lover godt for fremtiden. Soundvenue har lige haft en fin feature om det, som du kan se her. Der går nok et stykke tid før fremtiden er her, for selvom de er talentfulde er der stadig et stykke op til de bedste rapkolleger på den danske hip-hop scene. Produktionerne er dog virkeligt gode og spændende og der er noget enormt friskt og tændt over både musik og lyrik. Man kan mærke, hvor sultne de er.
Udover Joker er der to andre britiske acts – begge fra drum’n'bass scenen. Majistrate er lidt for klovnet til min smag. En krydsning af det dummeste fra dubsteppen og drum’n'bass uden, at det bliver sjovt (i hvert fald for mig). Er nu ret sikker på, at han alligevel kommer til at rive stedet fra hinanden.
Ulterior Motive er langt mere mig og blander nogle af de mørke ting fra den eksperimenterende d’n'n scene med mere klassiske rytmeprogrammeringer. Det er relativt dybt, men stadig meget imødekommende og funky. Tror det kan blive rigtig godt. Tjek deres Soundcloud for tracks og mixes.
Hvem end der spiller til en OHOI! fest, så er en ting sikkert – det er mindst lige så interessant at høre, hvad drengene selv har med i taskerne. Det er lang tid siden, at jeg har set nogen af dem spille og det bliver interessant at høre, hvad 2000F, JSL, Kristobal og Tim Driver har at byde på. Ni år efter de startede op sammen formår de stadig at være interessante og vitale bag pulten og som bookere. Big up for det og tillykke med fødselsdagen.
Der er techno-dubstep crossover af fineste skuffe når Martyn gæster Boxen på søndag.
Det er ellers ikke meget man har hørt fra den hollandske producer, DJ og pladeselskabsejer (3042) på det seneste. For to år siden var han med til at udbrede den senere så allestedsnærværende sammensmeltning af techno, dubstep og house. Det skete bl.a. med det fremragende album Great Lengths, som er stopfyldt med gode sager og stadig holder til et genlyt i dag. Hvor mange af genrens fuldlængde albms hurtigt bliver monotone og kedelige at lytte til, så er Martyns produktioner tilpas varierede og detaljemættede til at holde interessen hele vejen igennem.
Som nævnt er det desværre ikke meget man har hørt til ham siden LP’en. Der har været et mix for Fabric og et par et 12′ere, hvoraf jeg vil fremhæve den fremragende All Nights/Pointing Fingeres collab med Mike Slott, som kom på det ligeledes fremragende og kvalitetsbevidste All City Records sidste år:
Nummeret viser også med al tydelighed, hvorfor det er problematisk at benævne og kategorisere Martyn som dubstep, da han efterhånden har bevæget sig ret langt fra den genre. Til sammenligning kan vi lige tage et af de numre fra Great Lengths, hvor rødderne i det bastunge ikke fornægter sig:
Som med så mange af alle de andre produceres, som bevæger sig i det mudrede kølvand på dubsteppen, så skal man nok bare lade være med at hænge sig alt for meget i genrenavngivning og bare nyde den fremragende musik der kommer ud af atomiseringen og krydsbefrugtningen mellem genrerne.
Martyn har ikke spillet i Danmark før, men skulle være en dygtig og varieret dj, så der er noget at se frem til på søndag.
Udover Martyn kan man også glæde sig til at høre Psimono og DJ DJ i mainroom, mens et spændende line-up bestående af Opiate, JB og den meget lovende producer og dj Albert spiller i kælderen.
Skal man basses ordentligt igennem, så skal man på Boxen på fredag.
Klubberne Its a London Ting og More er gået sammen for at hive nogen rigtig interessante dubstep dj’s over. Og her taler vi ikke eksperimenterende, techno, house, 2-step inspireret dubstep med rytmeprogrammeringer der ville give et percussion ensemble præstationsangst eller poppet mainroom bas sovset ind i vokal. Nej, det er derimod, noget så efterhånden sjældent, som dubstep af den gamle skole med fokus og fremdrift i bunden.
Hovednavnet Kromestar har da også nærmest været med på scenen fra begyndelsen, men er aldrig brudt igennem til mainstream på samme måde som fx Skream og Benga. Han spænder bredt som producer og fik tidligt opmærksomhed for en række ultra repetitive tracks, der virkelig kunne få et dansegulv op på mærkerne. Siden har han dyrket den mere afslappede ende af spektret side om side med nærmest hysterisk heftige smaddernumre. Som fx denne:
Et af den slags numre der er så åndsvagt, at man ikke kan lade være at elske det.
Jeg missede Kromestar da han spillede med Skream for en del år tilbage på Stengade, men det håber jeg at råde bod på fredag.
Indrømmet har jeg aldrig dyrket det andet hovednavn, Jay 5ive, eller set ham spille, men hans ry er godt og de tracks han har lavet med Kromestar er også ret fine.
Faktisk må jeg indrømme, at det i det hele taget er lang tid siden, at jeg har beskæftiget mig med denne del af dubstep scenen, men jeg kan mærke, at den trækker mere og mere i mig som modpol til den mere polerede og korrekte future/post-dubstep scene. Skulle man være i tvivl om, hvorvidt der stadig er liv i den gamle wobble krikke, så kan jeg anbefale at tjekke forbi N-Types show på Rinse.fm. Han fik i hvert fald overbevist mig.
Resten af line-uppet denne nat ser også ret fornuftigt ud og det er en fin flok danske pladevendere der er bag pulten og bliver det for sløvt ovenpå, så er der så er der drum’n'bass i kælderen.
Hest/Pony laver generelt nogle rigtig vilde bookinger, men denne Hessle Audio night er nu alligevel lige en smule vildere end normalt. Ikke alene er der tre udenlandske navne på plakaten, det er også tre fyre, som rimeligt meget er på toppen af deres game lige nu.
Elgato, som nok er den mindst kendte, udgav sidste år sin debutsingle Tonight. Det var noget der fik internetmedier med interesse for elektronisk musik op af stolene og frem med de store ord – tjek fx Resident Advisor anmeldelsen her og lyt til nummeret nedenfor.
Blawan er noget af det mest hotte man kan finde på post-dubstep scenen (eller hvad man nu kalder det denne måned) lige nu. Han har netop udgivet en sindsyg EP på det genopstandne R&S Records og leveret et mix til Fact Magazine, som virkelig sparker røv. Hvis han er lige så vild i virkeligheden som mixet antyder, så bliver det en stor aften på Dunkel.
Og det kan jeg love uden endda at have nævnt hovednavnet Pearson Sound. Pearson Sound går også under navnet Ramadanman og er efterhånden ved at stå i den misundelsesværdige situation at have to alias, som begge nærmer sig toppen af deres scene. Ramadanman var med i udbruddet fra starten, da dubstep begyndte at mutere og blande sig med house, techno og garage og har en stribe fantastiske udgivelser bag sig – fx Glut/Tempest fra sidste år. Nu er David Kennedy, som er manden der binder navnene sammen, ved at lægge det gamle navn fra sig for at fokusere på Pearson Sound, som han dog selv udtaler, ikke adskiller sig synderligt meget fra, hvad han lavede som Ramadanman. Det er også altså sammen ligegyldigt for, hvad end han kalder sig, så laver han ret så fantastisk musik, hvilket Fabric folkene også har fået ørene op for. Så med både Ramadanman og Pearson Sound på coveret har han fået lov til at mixe seneste udgave af den prestigefyldte Fabriclive serie. At dømme ud fra de 30 minutter man kan høre her, så er der noget at se frem til – både med pladen og hans optræden på Dunkel.
Eneste mand til at repræsentere DK denne aften bag pulten er Psimono, men der er vist heller ikke brug for så meget lokal patriotisme med det line-up af internationale stjerner. En mulighed som denne for at få en tur rundt i, hvad der rører sig på den britiske klubscene bør man ikke lade gå fra sig.
Wundergrund festivalen slutter med et ordentligt, bastungt brag på lørdag, når King Midas Sound og Kode 9 gæster Jazzhouse. Tilsammen har de i godt to årtier skabt og frembragt ekstrem og spændende musik med appel på og udenfor dansegulvet og i hvert fald sidst nævnte har om nogen været med til at præge lyden af moderne basorienteret dansemusik med sit label Hyperdub. Wundergrund lover en rejse i den londonske klubscene og med de to navne som styrmænd er det ligefør, at man tror salgstalen.
Navnet King Midas Sound vækker næppe genklang hos mange, selvom manden bag, Kevin Martin, var det helt store dyr i åbenbaringen for anmelderne for to år siden. Her udgav han som The Bug pladen ‘London Zoo’. Pladen blandende aggressiv dancehall med lyduniverset fra grime og dubstep og blev for den ikke dubstep-indviede danske anmelderskare noget af en øjenåbner og behørigt overhældt med superlativer og hæder.
Der var dog som sådan ikke noget revolutionerende over ‘London Zoo’, hvis man ser lidt på Kevin Martins historie. Dubstep og grime var som lyduniverser nært beslægtet med hans egen fortid i eksperimenterende elektronisk musik og industrial fandt indpas i hans musik som nye materialer at arbejde med. Allerede i 2003 udgav han som The Bug pladen ‘Pressure’, som på mange måder spejlede, hvad der var på vej ud af den engelske undergrund i form af grime og dubstep. Går man endnu længere tilbage, til starten af halvfemserne, så var Kevin Martin dybt begravet i en masse projekter i randområdet mellem industrial, hip-hop og elektronisk musik. Især projekterne sammen med Justin Broadrick fra Godflesh er interessante. Bandet God var en større samling af musikere, som kombinerede industrial æstetik med fri-jazz elementer og hvor Martin leverede både saxofon og vokal. Ice var knap så ekstremt som God og trak på dub og hip-hop som inspirationskilder, men blev i starten stadig hjemsøgt af Broadricks tunge guitarer og Martins hylende saxofon. Det sidste projekt Techno Animal blandede et væld af inspirationskilder med det tunge industrielle lydbillede, men holdt igen med de håndspillede instrumenter. Alle projekterne dyrkede en støjende æstetik, som har inspireret folk som El-P og Dälek, der også gæstede den sidste Techno Animal plade. Har man mod til at lade sine øre udfordre, så er der rigtig meget godt at hente i Kevin Martins bagkatalog, hvor han med sin egensindige tilgang har ekspanderet de genrer han udforskede.
I det perspektiv virker King Midas Sound mest som en afslappende orlov. Der bliver ikke skubbet til så mange grænser i de elektroniske dub-landskaber og det støjende, smadrede, industrielle er for en tid også lagt på hylden. Til gengæld er der virkelig flotte nattestemninger og smuk sang og vokal fra Robin Robinson og Kiki Hitomi. Jeg har svært ved at se det fungere på et dansegulv, men som koncert kan det godt gå hen og blive godt – pladen ‘Waiting for You’ kan absolut anbefales
Hvor Kevin Martin har været med til at vride ny musik af gamle genrer, så er Kode 9 med på front- og sidelinjen når basmusikken med lynets hast muterer og spaltes i London. Som DJ og producer var han med fremme, da dubsteppen begyndte at gøre opmærksom på sig selv i 2005 og som ejer af pladeselskabet Hyperdub har han udgivet Burials to stiilskabende plader, genredefinerende singler fra Joker og Cooly G. og i det hele taget været langt foran alle andre med de nyeste lyde. Det imponerende i den forbindelse er, at selvom der bliver leget og eksperimenteret, så er der altid fokus på dansegulvet. Om det så virker kan du bedømme på lørdag, når han skal vise københavnerne, hvad der festes til på Londons mere eventyrlystne dansegulve.
Vi kan jo lige tage seneste udgivelse på Hyperdub at varme op på:
Det er nogle af dubstep scenens gamle, men efterhånden lidt hemmelige, helte, som står på scenen på Store Vega på lørdag. Coki og Mala som udgør Digital Mystikz og Loefah var med i forreste geled, da dubsteppen begyndte at finde sin form for mere end 5 år siden og musikken var dybeste undergrund. Udover den legendariske og sceneskabende klubaften DMZ, som stadig kører i fuld effekt, så har Digital Mystikz også sendt et hav af klassiske og genredefinerende tracks på gaden. Men mens genren de seneste år er blevet mere og mere populær, udøverne stjerner og musikkens virkemidler populistiske, så har Digital Mystikz indflydelse på scenen fortonet sig. Ikke, at de ikke stadig må tælles som nogle af genrens mest indflydelserige promoters, dj’s og producers, men den klassiske og jamaicansk inspirerede dubstep de var, og for så vidt stadig er, eksponenter for, er efterhånden kørt over ende af de wobble, wonky og 2-step inspirerede afarter.
Som det kan høres ovenfor, så er det ikke fordi Digital Mystikz ikke også kan noget med bas eller laver interessante produktioner. De tidlige fælles numre blander reggae- og dubelementerne med hård bas og wobble, men hvor bassen i meget moderne dubstep er målet, så er det for Digital Mystikz ofte et middel der eksperimenteres med og understøtter stemningen og nummerets fremdrift. Det er efterhånden længe siden, at Mala og Coki har produceret sammen og debutalbummet Return II Space tilskrives primært Mala, men både Mala og Coki laver dog også virkelig gode ting solo. Hvor Mala har en mere eksperimenterende tilgang til tingene, der peger tilbage på tidlig Digital Mystikz, så dyrker Coki en ofte hidsig bas orienteret tilgang.
Sammenspillet og spændingerne mellem de to tilgange er noget af det jeg ser allermest frem til på lørdag. Malas eksperimenterende tilgang og så Cokis baseksplosioner kan nemt gå hen og blive langt mere end summen af deres dele, især når man så også smider Loefahs tunge og onde produktioner ind i blandingen.
Jeg har misset dem alle de gange de har spillet i Danmark og hver gang har jeg fået at vide af venner, at det var helt sindsygt. Nu glæder jeg mig til endeligt at se dem og få en oplevelse, som forhåbentligt både kan give nostalgisk tilbageblik, fremadrettet oplevelse og en ordentligt fest.
Du kan tjekke et af deres seneste mix for Annie Nightingales radioshow på BBC1 her. Det er godt og blandet og lover godt for lørdag, hvor OHOI! leverer opvarmning – bl.a. med et live-set fra JSL.
Tidens toner er (stadig) dubstep og en af de bedste next g. deejays fra basskole må siges at være Revealomatic. Han har denne gang formået at rystet posen og inviterer til bal på Amar, hvor den engelske producer RSD er fløjet ind for at fyre op under Københavnerne. RSD bygger sine produktioner på den traditionelle dubtradtion med ægte dubs, men booster dem med future basslines. Ikke noget brostep her, men ægte love.
