TrailerPark Festival del 4: Brudstykker af lørdagen

Nu brugte vi meget tid på at beskrive stemningen i går, så det gør vi ikke i dag. Det lignede sig selv fra om fredagen. Vi har dog taget lidt flere billeder og hørt noget mere musik.

Vi har ondt i hovedet, så indlægget bliver kort.

Chimes and Bells: Dejlig stemning og storladen indie som vi godt kan li’ det. Hold øje med.

Fallulah: Typisk eksempel på hvad der sker, når et Bernadottebarn får for meget støtte i sin kreative udfoldelser, og ingen har the commen decency til at fortælle hende, at hun skal slappe the fuck af. Så krukket at vi ikke havde mulighed for at finde ud af om musikken var god og måtte udvandre.

Raz Ohara: Ace underspillet dubbet tekno med masser af livehalløj. Manden var også krukket, men charmerende. Love.

Tomboy & Fredski: Jeg må indrømme, at jeg har et blødt punkt for alle der smider et Carl Craig-nummer på, men selvom Tomboy & Fredski spillede for fuld smadder, er der noget utilfredstillende ved det konstante fokus på at peake crowden. Dansemusik handler om grooves god-damn-it, så lad numrene få plads og tale for sig selv. Vi dansede dog igennem.

2000 F: Som altid gang i den, men dubstep classic er sgu ved at blive lidt tired. Jungle revival = godt, fødder = trætte.

Vodkashots i baren: Meget gavmilde udskækninger, men noget ujævne. Det holder ikke at servere de største til sidst – det tog os næsten ud. Mærket godkendt, men ikke mere. 3 stjerner til dem og så skal jeg ikke drikke vodka et godt stykke tid.

Foto: Julie Hjort

Tags: , , , , , , ,

Gratis glæder og sommerbas på Nørrebro d. 10/7

10. juli 2010 18:00to11. juli 2010 02:00

Det føles måske lidt tidligt at tænke på musik og fest, når Roskilde stadig sidder i krop og sind - som et glædeligt, men også en anelse smertende minde. Men når weekenden nærmer sig, solen begynder at skinne og København byder sig til fra sin bedste side med gratis musik af bedste skuffe, så er det op på hesten og tilbage i kampen.

Kampen finder denne lørdag sted på DSB’s gamle areal i Nordvest, som også går under navnet Aktivitets Testzonen. Det der kæmpes om er din hjerne og dine fødder, når Rustie, Samiyam og drengene i Oh Boy showcasen spiller moderne basmusik i grænselandet mellem abstract hip-hop og dubstep. Rustie har efterhånden været på scenen længe og var en af de første kunstnere der fik klasket wonky genrestemplet på sig sammen med bl.a. Joker og Flying Lotus. Jeg var ikke vild med det dengang, men om han er blevet bedre eller mine øjne er mere åbne er for så vidt ligegyldigt – nu graver jeg det i hvert fald rigtig meget. Samiyam har endnu ikke nået samme udbredelsesniveau som de tre førnævnte, men han laver rigtig spændende ting, som sagtens kan måle sig med de andre.

Jeg har ikke kunne gøre mig helt klog på, hvad Oh Boy showcasen går ud på. De optrædende er Opiate, AslopeEloq og Nabo, men om de optræder sammen eller hver for sig fremgår ingen steder. Det første kunne være ret cool – et dansk wonky superteam - men jeg tager også meget gerne til takke med det sidste, da alle spiller live, hvilket for det meste går ret godt for dem.

Rustie og Samiyam spiller også live, hvilket gør, at Fyraftens Boogie drengene skiller sig endnu mere ud med deres funk og boogie dj-sets (kan findes på Ohois hjemmeside). Det skal man dog ikke holde imod JG og 2000F, som står bag, da deres selections er i top og vil være perfekte at starte aftenen på, når det hele sætter i gang kl. 18.

Det er den nye promotersammenslutning Bless, som står bag arrangementet, der bl.a. er støttet af Jazzfestival. Bless tæller udover 2000F også Psimono og Helmet, så det er ingen overraskelse, at kvaliteten er i top. Man kan ikke være andet end imponeret og glad over, hvor mange vilde ting der sker i København for tiden.

Tags: , , , , , , , , ,

Distortion dag 2: Nørrebros farverige folkeliv

Hvordan var det så? Du ved det forhåbenligt, for du var der selv. Alle var der. Ikke siden ungeren lukkede, har der været så mange til gadefest på Nørrebro. Der var mennesker overalt og de skabte trafikpropper af kroppe, cykler og varme dåseøl, næsten umulige at kæmpe sig igennem.

“I dag er vi alle hipsters”, sagde undertegnede, mens jeg iagttog den mageløse parade af unge mennesker klædt på i deres fineste sommertøj.

Stemningen var løssluppen og vild. Fra Skt. Hans Torv til Dronning Louises Bro til Blågårds Plads kaldte lydsystemer uden ophold til fest med en energi, som var klokken tre om natten. Selv Phase5 spillede house. På med the big tunes, intet forspil. Det syntes imidlertid heller ikke nødvendigt. Folk dansede på monumentet på Skt. Hans Torv, på Klashy-tanken og på taget af en varevogn, der havde formastet sig til at køre igennem Guldbergsgade på det helt forkerte tidspunkt.

Så det var al for tidligt, at stikket skulle trækkes ud. Blågårdsgade genlød som det sidste af Sweet Child O’Mine, Lirekassens afskedssalut med fællessang til følge. Så bølgede mængden rundt på den afspærede Nørrebrogade. “Hvor er festen? Hvor er festen?”

Den officielle fest var i Korgadehallen og den fungerede ikke. Simpelthen. En flad fornemmelse ovenpå gadefestens utæmmede amokløb.

Korsgadehallen er en arkitektoniske perle. Udefra. Inden i ligner og er den kommunal. Og det er svært, måske endda umuligt at skjule. Vi nævnte det i Citadel sidste år, og gentager det gerne – Distortion bør ikke minde om et halbal i Undløse.

Det hjalp ikke, at hallyset ikke var slukket indtil klokken halv et. Det var næsten tragikomisk, da de københavnske drags prøvede at starte festen op i det næsten tomme sidelokale, og J.Rocc indtog den Red Bull reklamebefængte scene i den overbelyste hal. Men dragsne var ligeglade og J.Rocc er dygtig og mixede med stor overlegenhed crowdpleaser på crowdpleaser sammen, og så blev lyset slukket og så startede festen og drengene dansede vildt oppe foran.

Forventningens glæde er ofte den største og sådan var det desværre for mange med Madlib. Eftersigende har han ekstremt mange plader med på turne og vælger nye, specielle tunes ud hver gang han skal spille. Og vi fik da lidt godbider fra et kommende Madvillian album og mærkelige brasilianske hemmeligheder. Men dj’ing var abrupt og uden flow – han spillede nærmest imod sit publikum. Og så talte han – mumlede og rantede om hvad ved jeg over og imellem alle numrerne.

Personligt fik jeg, hvad jeg havde forventet, men jeg havde ikke forventet andet. Madlib er absolut ikke kendt for sin liveoptræden. Måske skal han mere ses som avant-garde end hip-hop. Man kan i det mindste sige, at der ikke er nogen magen til. Og nu har vi da  i det mindste fået set ham live.

Folk forsvandt og festen ebbede ud, så da Kode9 gik på, var det umuligt for ham at igen få os til at glemme de kommunale omgivelser, i den halvtomme hal. Han virkede ikke sikker på crowden og hans set var ujævnt og ikke specielt godt mixet.

Natten sluttede derfor tidligt for undertegnede og måske var det meget godt, for der er to dage endnu og meget at opleve. Ses på Vesterbro om lidt.

Lidt stemningsbilleder:

Tags: , , , , , , , ,

Instra:mental og dBridge på Inkonst i Malmö

15. maj 2010 23:00to16. maj 2010 03:00

Malmö har efterhånden længe haft en rigtig fin scene for basmusik. Ikke så stor og overvældende som den københavnske, men byens størrelse taget i betragtning, så sker der en del og promoters og klubber har kunne tiltrække relativt store navne fra den internationale scene.  Således også denne weekend, hvor et par af de rigtig spændende navne fra grænselandet mellem drum’n'Bass og dubstep gæster klubben Inkonst.

Det drejer sig om Instra:mental og dBridge der som dj’s og producere har deres udgangspunkt i drum’n'bass, men som de seneste år har bevæget sig ud af en ekstremt frugtbar tangent, hvor traditionelle drum’n'bass dyder møder indflydelse fra genrer som techno, electro, moderne soul og, selvfølgelig, dubstep. Hos især Instra:mental er der en rigtig interessant fornemmelse af rum i numrene og en nærmest poppet tilgang til musikken, som ikke sælger ud, men giver en appel der rækker langt ud over genrens sædvanlige publikum. Tjek fx nedenstående nummer der blev Instra:mentals helt store gennembrud:

Sammen driver de pladeselskabet Autonomic, som også lægger navn til en del af deres fællesaktiviteter – bl.a. deres besøg i Malmö. Har man lyst til at tjekke, hvad de kan – og det bør man – så var det dem der stod for nr. 50 i FabricLive serien. Endnu bedre, så kan du helt gratis hente deres podcast serie, som også hedder Autonomic, her. Der er en rigtig god variation i deres selection, som jeg også håber, at de har når det går ned på en klub.

Det er aldrig selv lykkedes mig at komme til nogle af Inkonsts tidligere arrangementer, og det lykkes mig desværre nok heller ikke denne gang, men er man lidt genreblind eller bare interesseret i god musik, så er det bare med at krydse broen d. 15/5.

Tags: , , ,

Fest på en kampdag – 1. maj guide

1. maj 2010

2000F er vel nok Danmarks mr. Bas og for de fleste primært kendt for sine aktiviteter som dj, producer og promoter på dubstep scenen. Som du har kunne læse om i interviewene med ham her på bloggen, så har han også en passion for boogiefunk og det er den der bliver dyrket i fællesskab med JG fra Firehouse på Saxon 1. maj.

Der er ikke meget kamp og arbejderpolitik over boogiefunkens lumre univers, men er man til sprøde funk beats og smooth synths, så er der masser at komme efter – og så tror jeg egentligt også, at det vil varme efter en dag med øl og regn i fælledparken (hvis man da er til den slags). Der ligger en stribe fede boogie mix fra 2000F på OHOI!s hjemmeside her. Du kan også tjekke en af genrens nye mestre nedenfor – den fantastiske Dâm Funk:

Har man brug for et mere straight bas fix, så skal man nok tage til staden, hvor Wonderland har eventet med dagens mest klodsede navn: Wonderland præsenterer – Den Københavnske Røde Bass kultur. Hvilket de så også ser ud til at gøre ganske glimrende med en lang række navne fra Københavns basmusik undergrund: Fuma Hi-Fi, Youngblood Soundsystem, Bun ‘D Bass, Bass Villains samt Christiania Radios Torsdags Redaktion spiller alle i skatehallen på Christiania.

Skal det være lidt mere in-your-face politisk så inviterer SF til bal i Folkets hus på Nørrebro og har udover live-musik fra bands jeg aldrig har hørt om, meget ungdommeligt valgt også at smide lidt basmusik ind. Youngblood Soundsystem er også med på reggae her og Linus E fra Wobble Squad leverer – selvfølgelig – dubstep. De er da også bare helt fremme i skoene og med på noderne hos SF.

Ungeren er selvfølgelig også klar til fest og der er sjovt nok punk i alle aftapninger – melodisk-, hardcore-, skate- og folkpunk er nævnt i programmet. Så kan man jo tage derud og prøve at gætte, hvornår det er den ene genre fremfor den anden.  I den mere skæve ende, så er der også live afrobeat med Whoareyoupeople og noget hip-hop med Sort Stue Modangreb.

Tags: , , , , , , , , , ,

Basmusik 2.2: 2000F – OHOI! og den danske scene

OHOI! Crew

I anden del af Natkulturs store interview med 2000F vender snakken sig fra basmusikken som sådan og fokuserer på 2000F og OHOI!’s egen historie. En historie, som er tæt forbundet med udviklingen og udbredelsen af den moderne basmusik i Danmark. Missede du første del af interviewet kan du læse det her.

Read the rest of this entry »

Tags: , , , , ,

Basmusik 2.1: 2000F – Hvad er basmusik?

2000F

Skal man tale basmusik i Danmark, er der et crew, man ikke kan komme udenom og det er OHOI! Om nogen har de været med til at introducere danskerne for bastung britisk musik og har samtidig sat standarder for, hvordan et lydanlæg skal se ud, når bassen skal i fokus.

Natkultur fik en lang snak med OHOI!’s 2000F om basmusik, OHOI! og den danske klubscene. Samtalen blev så lang og interessant, at interviewet er delt i to. I første del giver 2000F, a.k.a. Frederik Birket-Smith, sit bud på en definition af begrebet basmusik og fortæller om, hvad der kendetegner musikken og hvordan den har udviklet sig i ind- og udland.

Read the rest of this entry »

Tags: , , ,

Mere bas

31. marts 2010 22:00to1. april 2010 05:00

Man skal være tilgivet, hvis man synes, at der er bas her, der og alle vegne i København for tiden. Sitet her er ingen undtagelse, men basmusikken er i rivende udvikling og  har fået tag i de unge og en stribe nye  promoters har meldt sig på banen med god stil, gode bookings og gode fester. I påsken er det dog de gamle drenge der tager over, når OHOI! efter en længere pause igen melder sig på banen med fest i eget navn. Det gør de på fornemste vis ved at invitere nogle af de før omtalte nye drenge med på scenen i Pumpehuset og lade MidWeekBrakes hoste deres eget floor.

Line-uppet på OHOI!’s etage er, som man kunne vente, præget af basmusik i alle afskygninger. Fra dubstep og drum’n'bass med OHOI! drengene 2000F, Kristobal, Tim Driver og JSL, som denne aften har allieret sig med engelske Youngman MC, over digital dancehall med Maffi og Firehouse Soundsystem til wobble tung brostep med Wobble Trouble og UK Funky og garageorienteret dubstep med Psimono og Helmet. Udover line-uppet plejer en af attraktionerne til OHOI!’s fester at være anlægget, som generelt overgår alt, hvad man ellers kan opleve i landet. Denne aften er det Francis fra Unity Hi-Fi der sørger  for, at bassen ikke bare er noget man hører, men i aller højeste grad også noget man mærker.

MidWeekBrakes har, udover bagmanden Schack, live-optræden fra MC Tia, vinderen af DM i Mix 2009 DJ Graded samt DJ Whut og hemmelige gæster på programmet.

Alt i alt er der lagt op til en heftig fest med nogle af de bedste djs Danmark kan præstere indenfor genrene. Bliver spændende at se, hvordan Pumpehuset klarer basangrebet.

NB. Et større interview med 2000F om basmusik og OHOI! skulle gerne ramme sitet denne uge.

Tags: , , , ,

Moderne bas

26. marts 2010 23:00to27. marts 2010 08:00

En lyn anbefaling:

Hest/Pony har i aften Punch Drunk label night  med et helt sindsygt line-up bestående af pladeselskabsboss Peverelist, producer wonder Guido, samt danske Thomas Knak (Opiate), Nabo, Albert og arrangøren Psimono selv.

Tvivler man på alsidigheden i moderne basmusik, så er dette en perfekt aften at få modbevist sine fordomme – man kan starte med de to tracks her i indlægget og selv få syn for sagen på Dunkel.

http://www.youtube.com/watch?v=OuL4CWg_P74

Tags: , , , , , , , ,

Ama’r Bas

13. marts 2010 22:00to14. marts 2010 05:00

Amager kan ikke bryste sig af at have bidraget voldsomt til oplevelserne i den københavnske nat de seneste mange år. Udover berømte og berygtede værtshuse som Jaguaren og trancefester i Amager Bio, så har Lorteøen ført en ret anonym tilværelse. Nu sker der noget igen og hvad kunne være mere oplagt end få noget  dubstep til Kbh. S?

Der er et eller andet over stemningen på Amager, der passer perfekt til den dystre, urbane grundstemning, der, sammen med bassen, udgjorde kernen af musikken i de første år og som stadig kan graves frem mellem ekstrem wobble og futuristisk UK garage.

Det er SKANK Sounds, som ikke overraskende står bag det fine initiativ 2300 SKANK – AMA’R Dubstep, som løb af stablen første gang i februar på Beta Club ude ved Amager Bio. SKANK sound består af myreflittige Revealomatic og Van da Thy, som det seneste år har gjort en kæmpe indsats for at brede det glade basbudskab ud til københavnerne. Denne aften spiller Revealomatic selv, samt en anden SKANK resident JB, som begge, gennem dj’ing og radio udsendelser på webkanalen SUB.FM, er med til at holde den danske baskultur i kog. Begge har en relativt bred selection, som spænder størstedelen af sub-genre spektret i moderne dubstep.

Denne nats belgiske gæst Phonetics synes at have samme åbne tilgang til musikken og selvom jeg må indrømme, at mit kendskab til ham er begrænset, så er jeg ret oppe at køre på de mixes han har liggende på sin myspace. Her er både fine og varierede dubstep sets præget af diversitet, godt flow og musikalitet, samt gedigne funk, soul, jazz og hip-hop mixes. Phonetics har så vidt vides ikke selv produceret noget, men her er et gammelt favorit track, der figurerer på hans seneste mix:

2000F er sidste mand bag pladespillerne og behøves vist ingen nærmere introduktion – masser af dubplates, gode mix og fuld smæk på plejer at være fremgangsmåden, der holder gulvet kogende.

Har man lyst til en guidet tur i dubsteppens efterhånden voldsomt muterede afstikkere, så er en tur til Amager d. 13/3 helt sikkert en god ide.

Tags: , , , , , ,