Hest/Pony laver generelt nogle rigtig vilde bookinger, men denne Hessle Audio night er nu alligevel lige en smule vildere end normalt. Ikke alene er der tre udenlandske navne på plakaten, det er også tre fyre, som rimeligt meget er på toppen af deres game lige nu.
Elgato, som nok er den mindst kendte, udgav sidste år sin debutsingle Tonight. Det var noget der fik internetmedier med interesse for elektronisk musik op af stolene og frem med de store ord – tjek fx Resident Advisor anmeldelsen her og lyt til nummeret nedenfor.
Blawan er noget af det mest hotte man kan finde på post-dubstep scenen (eller hvad man nu kalder det denne måned) lige nu. Han har netop udgivet en sindsyg EP på det genopstandne R&S Records og leveret et mix til Fact Magazine, som virkelig sparker røv. Hvis han er lige så vild i virkeligheden som mixet antyder, så bliver det en stor aften på Dunkel.
Og det kan jeg love uden endda at have nævnt hovednavnet Pearson Sound. Pearson Sound går også under navnet Ramadanman og er efterhånden ved at stå i den misundelsesværdige situation at have to alias, som begge nærmer sig toppen af deres scene. Ramadanman var med i udbruddet fra starten, da dubstep begyndte at mutere og blande sig med house, techno og garage og har en stribe fantastiske udgivelser bag sig – fx Glut/Tempest fra sidste år. Nu er David Kennedy, som er manden der binder navnene sammen, ved at lægge det gamle navn fra sig for at fokusere på Pearson Sound, som han dog selv udtaler, ikke adskiller sig synderligt meget fra, hvad han lavede som Ramadanman. Det er også altså sammen ligegyldigt for, hvad end han kalder sig, så laver han ret så fantastisk musik, hvilket Fabric folkene også har fået ørene op for. Så med både Ramadanman og Pearson Sound på coveret har han fået lov til at mixe seneste udgave af den prestigefyldte Fabriclive serie. At dømme ud fra de 30 minutter man kan høre her, så er der noget at se frem til – både med pladen og hans optræden på Dunkel.
Eneste mand til at repræsentere DK denne aften bag pulten er Psimono, men der er vist heller ikke brug for så meget lokal patriotisme med det line-up af internationale stjerner. En mulighed som denne for at få en tur rundt i, hvad der rører sig på den britiske klubscene bør man ikke lade gå fra sig.
I anden del af Natkulturs store interview med 2000F vender snakken sig fra basmusikken som sådan og fokuserer på 2000F og OHOI!’s egen historie. En historie, som er tæt forbundet med udviklingen og udbredelsen af den moderne basmusik i Danmark. Missede du første del af interviewet kan du læse det her.
Få havde troet at discoen skulle gøre endnu et comback i totusindognullerne. Udbrændt efter fesenhouseperioden i sluthalvfemserne, skamsamplet til ukendelighed, var de fleste klar på at sprænge discovinylerne i luften endnu en gang. Men discoen havde også en anden side, en mere rå, pumpende, repetitativ lyd, som blev udviklet mens fænomenet forsvandt fra hitlisterne i slutningen af ’70′erne. Med elektronens indtog var publikum blevet klar til denne discolyd igen. Derfor vendte discoen tilbage endnu en gang.
En af de vigtigste bannerførere for discoens comeback i København er Vomatron, medstifter og fast deejay i kollektivet Disco Vendetta. Fra deres faste base på Dunkel har Disco Vendetta i en årrække med udelandske og lokale navne sat discoen på Københavns nattelivs landkort. Og vi mener de fortjener yderligere eksponering. Vomatron hævder, at han vil udfordre publikums forståelse af hvad disco er og kan være. Vi ved, at han har ret.
Interesserer man sig for undergrunden på den københavnske klubscene og specifikt for den del der får vægge, gulv og næsebor til at vibrere af bas, så har klubben Hest/Pony på Dunkel det seneste halve år lyst op i vinternætterne. Her har en stjerneparade af internationale dj’s og producere fra den mere eksperimenterende del af dubstepscenen spillet side om side med ligesindede danske kunstnere og klubbens vært Psi-Mono – der udenfor klubbens mørke lyder navnet Simon Olsson.
Med bookninger af bl.a. Scuba, Deadboy, TRG, Untold og Ramadanman har han været med til at vise, at dubstep er andet og mere end en konkurrence om, hvem der kan have den ondeste bas. Forårsprogrammet tæller allerede nu Peverelist + Guido og en Blunted Robots night og så er der et par endnu ikke offentliggjorte bookninger af samme tårnhøje kvalitet. Så der er med andre ord nok at se frem til for de nysgerrige.
natkultur.dk har udsat Simon for en lille Q&A om Hest/Pony, klub- og dubstepscenen og den musik der har inspireret ham. Interviewet er det første i en række interviews og artikler her på bloggen om baskultur og basmusik i Danmark.