Det er rigtig trist, at Hest/Pony klubnætterne nu sættes permanent i stald, men man kan glæde sig over et bugnende internationalt line-up den sidste nat. Kowton og Rivet peger frem mod Psimonos næste projekter på klubscenen, som bliver aftener med fokus på hans pladeselskab Teal. Det bliver også rigtig spændende. Hvilket sidste navn på natten Stingray 313 også bliver.
En phD-studerende i England beslutter sig for at lave musik og overgår nogen af de største navne på scenen. Hans musik er dog absolut ikke videnskabelig stringent – der er dynamisk, organisk og soulfuld.
Inspireret af detroit teknoens fordybelse, neo-discoens analoge lyd og jazzens impro, har Floating Points de sidste par år slået sit navn som producer fast med et par unikke udgivelser som Vacuum Boogie og Love Me Like This, der nærmest permanent har været på min personlige lørdagsopvarmningsliste siden de udkom.
Om Hr. Points er lige så unik som dj, ved vi ikke. Men vi ved dog, at han dj’er fast på Plastic People / London, spiller across the board og har spillet med favoritter som Mr. Scruff, Caribou, Four Tet og Kyle Hall. Hvilket borger for høj kvalietet.
To muligheder: indflytningsfest med Artrebels på KB18 eller tidlig ankomst til Addison Groove på Dunkel.
Jeg skal ikke kunne sige, hvad der bliver bedst. Der bliver garanteret sindsygt proppet på KB18, når Diplo festen lukker kl. 24, men det skal også nok blive en god og rowdy omgang med de seje mennesker fra Artrebels. Denne gang har de inviteret bandet Flares, islandske Sexy Lazer, Dixone, Fagget Fairies, Brynjar og et par andre.
Man kan også smutte forbi før eller under Diplo-festen – der serveres pølser og øl fra kl. 19.
Er man i det mere forudseende humør, kan man også stikke tidligt til Hest/Pony på Dunkel og gøre brug af happy hour tilbuddene før Addison Groove skal spille. Addison Groove bevæger sig i de dummere, men effektive og sjove ender af klubmusikken, hvor man kan støde på fx b-more, bootybass, juke og footwork. Det kan godt gå hen og blive en virkelig festlig nat. Tjek hans gamle Fact mix her.
Hest/Pony laver generelt nogle rigtig vilde bookinger, men denne Hessle Audio night er nu alligevel lige en smule vildere end normalt. Ikke alene er der tre udenlandske navne på plakaten, det er også tre fyre, som rimeligt meget er på toppen af deres game lige nu.
Elgato, som nok er den mindst kendte, udgav sidste år sin debutsingle Tonight. Det var noget der fik internetmedier med interesse for elektronisk musik op af stolene og frem med de store ord – tjek fx Resident Advisor anmeldelsen her og lyt til nummeret nedenfor.
Blawan er noget af det mest hotte man kan finde på post-dubstep scenen (eller hvad man nu kalder det denne måned) lige nu. Han har netop udgivet en sindsyg EP på det genopstandne R&S Records og leveret et mix til Fact Magazine, som virkelig sparker røv. Hvis han er lige så vild i virkeligheden som mixet antyder, så bliver det en stor aften på Dunkel.
Og det kan jeg love uden endda at have nævnt hovednavnet Pearson Sound. Pearson Sound går også under navnet Ramadanman og er efterhånden ved at stå i den misundelsesværdige situation at have to alias, som begge nærmer sig toppen af deres scene. Ramadanman var med i udbruddet fra starten, da dubstep begyndte at mutere og blande sig med house, techno og garage og har en stribe fantastiske udgivelser bag sig – fx Glut/Tempest fra sidste år. Nu er David Kennedy, som er manden der binder navnene sammen, ved at lægge det gamle navn fra sig for at fokusere på Pearson Sound, som han dog selv udtaler, ikke adskiller sig synderligt meget fra, hvad han lavede som Ramadanman. Det er også altså sammen ligegyldigt for, hvad end han kalder sig, så laver han ret så fantastisk musik, hvilket Fabric folkene også har fået ørene op for. Så med både Ramadanman og Pearson Sound på coveret har han fået lov til at mixe seneste udgave af den prestigefyldte Fabriclive serie. At dømme ud fra de 30 minutter man kan høre her, så er der noget at se frem til – både med pladen og hans optræden på Dunkel.
Eneste mand til at repræsentere DK denne aften bag pulten er Psimono, men der er vist heller ikke brug for så meget lokal patriotisme med det line-up af internationale stjerner. En mulighed som denne for at få en tur rundt i, hvad der rører sig på den britiske klubscene bør man ikke lade gå fra sig.
Hest/Pony har i aften Punch Drunk label night med et helt sindsygt line-up bestående af pladeselskabsboss Peverelist, producer wonder Guido, samt danske Thomas Knak (Opiate), Nabo, Albert og arrangøren Psimono selv.
Tvivler man på alsidigheden i moderne basmusik, så er dette en perfekt aften at få modbevist sine fordomme – man kan starte med de to tracks her i indlægget og selv få syn for sagen på Dunkel.
Interesserer man sig for undergrunden på den københavnske klubscene og specifikt for den del der får vægge, gulv og næsebor til at vibrere af bas, så har klubben Hest/Pony på Dunkel det seneste halve år lyst op i vinternætterne. Her har en stjerneparade af internationale dj’s og producere fra den mere eksperimenterende del af dubstepscenen spillet side om side med ligesindede danske kunstnere og klubbens vært Psi-Mono – der udenfor klubbens mørke lyder navnet Simon Olsson.
Med bookninger af bl.a. Scuba, Deadboy, TRG, Untold og Ramadanman har han været med til at vise, at dubstep er andet og mere end en konkurrence om, hvem der kan have den ondeste bas. Forårsprogrammet tæller allerede nu Peverelist + Guido og en Blunted Robots night og så er der et par endnu ikke offentliggjorte bookninger af samme tårnhøje kvalitet. Så der er med andre ord nok at se frem til for de nysgerrige.
natkultur.dk har udsat Simon for en lille Q&A om Hest/Pony, klub- og dubstepscenen og den musik der har inspireret ham. Interviewet er det første i en række interviews og artikler her på bloggen om baskultur og basmusik i Danmark.