“LIVE FRA GRAVEN m. Ill Street Blues, 4Pro, Kammertonen & Koldfront( Pede B, Marco & StikOp ) + hemmelige gæster
På den sidste torsdag i året ville der være dansk Hip hop når det Københavnske hjemmehørende pladeselskab= GRAVEN RECORDS holder Live fra Graven/club : Med dette Lineup Ill Street Blues, 4Pro, Kammertonen & Koldfront ( Pede B, Marco & StikOp ) + hemmelige gæster!
Nu er jeg ikke selv den store Hip hop lytter må jeg krybe til korset og sige: Men må lige anbefalede at man tager ind og høre Ill Street Blues
da det er nogle enormt dygtigt produktive kreative gutter der er med i den gruppe: Stefan Sørensen= Dj STICKY STEPH og filmaker! Skuespiller/beatpoet/spokword/rapper Caspar Juel Berg og Rapper Mista Mat Matthias Rasmussen:
De Folk kan man kun kan beundre for alt de gode positiv energier og vilde ting de formår at lave og få førte ud i livet!
Gruppens album Ill Street Blues tager udgangspunkt i københavnske bydel Nørrebro og livet et meget dystert og til tider mørkt indimellem Univers men med plads med smil i kæft og til finder den indre drengerøv frem. Musikken blander spoken word/sang og rap!
Og via wordcuts og scratches sker der store udvikling i de enkelte numrer og musik spænder i flere tilfælde hen mod elektroniske musik.
Så tag på kødboderne hvis man har fri mellem før det nytår og få rystet julefedtet af sidebenene
Hipster rap, men med stenet humor og skæve beats på deres to første mixtapes, som stadig flyder rundt på nettet. Das Racists reelle album Relax fra tidligere i år levede ikke op undergrundsudgivelsernes storhed, men sådan er det jo desværre tit. Bliver stadig vildt at se dem live og har det endnu vildere over, at Specktors så også lige står for opvarmningen. Stor aften for gang-i-den, alternativ, ‘dum’ hip-hop på Loppen.
Kunne godt snart bruge en ordentlig hip-hop koncert og det her kunne måske være løsningen. Har anbefalet det et utal af gange på siden her, men har du ikke hørt det, så tjek Khalazer mixtapet. Det er stadig fresh som bare fanden.
Sommerens officielt første dag, fridag dagen efter, Distortions kæmpe succes sidste år; forventninger. Jeg er nervøs. Nervøs for at det bliver for meget denne gang, at den hygge, som onsdagens Distortion har været i mange år, kammer over i stortrommeorgie og smadderdruk.
Måske derfor har Fleurquin & Co. valgt at sprede onsdagens festligheder mere i år. Og så i øvrigt holde dagsprogrammet godt skjult på hjemmesiden. Men vi har læst på lektien og har et par tips til eftermiddag, aften og nat.
Allerede fra kl. 14 kan der chilles ud ved Frederiksholms Kanal med gode dj’s og cocktails. Og så kl. 17 går det løs fra Kgs. Nytorv over Gråbrødre Torv til Skt. Pederstræde. Med gang i den, umuligt at komme frem og tilbage, varme dåseøl og ‘hej-hej’.
Der er fest i alle byens smarteste butikker – du ved dér hvor du ville købe dit tøj, hvis eller SU’en eller overenskomsten tillod det. Alle de danske dj’s er af huse. På hvert et gadehjørne foran hver en café. Så det er bare at vandre rundt – gå efter stortrommen.
Hvis man er smart og hurtig og heldig, så kan man få sig et bord til Københavnermiddagen i Studiestræde, fra 18. Det er blevet så populært at lave spisehappenings, men faktisk har Distortion altid været på forkant. I år med 200 meter langt spisebord. Medbring egen mad eller køb fra de helt sikkert lækre køkkener.
Klokken 20 er der noget, der hedder live mixtape i Studiestræde. Så vidt jeg kan lure, så er det livemusikere, der laver et mixtape. Er det det, vi i gamle dage kaldet en potpourri?
Og så klokken 22 starter festerne på klubberne: Jazzhouse, In, Culture Box og i Huset i Magstræde. Og der er mange navne og scener og meget jeg ikke kender.
DISCOTEK IN er for dem, der vil rave. Og hvem har ikke altid haft et (hemmeligt) ønske om at komme ind i løvens hule og se hvad det egentlig er det handler om derinde på Nørregade. Her er Teknoen i højsædet. Hovednavnet er Kenny Larkin fra Detroit. Den nyeste skole. Renskurede, syntetiske klangflader, dygtigt, hurtigt, hårdt. Og så Mathew Johnson. Et Canadisk minimal-tekno ikon, der har spyttet utallige træfsikre 12′ere ud. Læg også mærke til Kenton Slash Demon, aftenens unge tilbud, der har fået meget ros for deres danske dubtekno.
HUSET I MAGSTRÆDE har klart de fleste scener og sikkert den mest random fest med garanti for sjovhed. Her spiller blandt andet vores alle sammens tidligere verdensmester i dj, DJ Noize, og der er disco og drum’n'base og så viser nogen den gamle klassiker Freaks, hvor der er sort/hvid optagelser af deforme mennesker. Hvis man er til den slags.
CULTURE BOX har imidlertid min personlige favoritbooking. Her spiller det uomgængelige housegeni Theo Parrish. Jeg vil ikke vil bruge mange ord på ham, for jeg har omtalt Detroitteknoen og TP adskillelige gange her på bloggen. Som producer er han greven af maskinsoul med skrattende loops, soulsamples, og forrygende repititioner. Som dj er han anarkistisk – styret af kærlighed til musikken. Med et orgastisk ansigtsudtryk blander han alt fra reggae-edits til tekno, men vender løbende tilbage til de gamle diskoplader spillet med bassen skruet helt op. En unik oplevelse. Jeg håber blot, han kan få spillet den altid svære Box op og tage den hjem denne onsdag i København.
I så fald vil jeg være rolig og i trygge hænder og så vil denne onsdag på Distortion ikke kunne skræmme mig længere.
Før at kbh 2200 springer ud i ren kærlighed og overpyntede gader på lørdag, så er der mulighed for at varme op med et mixtape fra en af de optrædende. Selvom det er begrænset, hvor meget hip-hop vi får dækket her på siden, så har jeg har tidligere omtalt den fantastiske danske rapper Khal Allan. Han har fundet sammen med produceren Doctor Lazer og har under det meget lidt opfindsomme navn Khalazer smidt et mixtape på gaden. Musikalsk spænder det stilmæssigt fra Cumbia-agtige beats over crunk råb til noget der minder om wonky. På toppen ligger så Khal Allan med vanligt skæve betragtninger og skævt flow.
Der er ikke så meget andet sige end at det er fremragende og noget af det mest interessante danske musik jeg har hørt længe. Så tjek det her.
Jeg savner hip-hop. Ikke på sådan en nederen alt var bedre i de gamle dage måde, men på det seneste er jeg begyndt at længtes efter noget hip-hop, som kunne slå benene væk under mig og give mig en fornemmelse af at opleve noget nyt og friskt. Der er sindsygt meget interessant beat-orienteret og hip-hop inspireret musik for tiden, men det er efterhånden også så langt fra den gamle udtryksform, at sammenligningen ikke giver så meget mening. Måske savnet skyldes, at jeg aldrig rigtig faldt for Dirty South tingen, men stadig vender tilbage til de gode golden-age, Gangstarz, Wu-Tang, Def-Jux og Stones Throw ting.
Hvorom alting er, så ruller hip-hop festivalen Displaced Expressions for tiden ind over København. Den startede i sidste weekend, hvor legenderne Dead Prez spillede i den Grå Hal og fortsætter henover denne uge, hvor der bydes på masser af film, workshops indenfor dj’ing og tegning og så en ordentlig bunke koncerter. Festivalen fokuserer på hip-hoppen som en positiv og kreativ udtryksform, som giver mikrofonen til verdens undertrykte. Fremfor at fokusere på amerikansk og dansk hip-hop, så præsenterer festivalen da også acts fra hele verden. Desværre bærer bookningerne måske også lidt for meget præg af gode intentioner fremfor kvalitet. Der er i hvert fald ikke noget af det jeg har hørt fra den kvindelige mongolske rapper eller de cubanske drenge der spiller onsdag på Stengade, som kunne imponere mig. Lidt sjovere lyder hip-hop vs. electro festen på torsdag, hvor Basement på Enghavevej lægger scene til de slovenske electro-rappere N’toko, som godt kunne vise sig, at være et sjovt bekendtskab.
Bedst er dog fredag, hvor en stjernerække af danske dj’s leverer Turntable Terrorism. Det drejer sig om så seje folk som Steen Rock, Scratch Magic, Tue Track, Dokkedal & Dixensamt Turkman Souljah og Veteran Cosmic Rockers. Altså – nogle af Danmarks allerbedste hip-hop dj’s. Hvis der rent faktisk også bliver spillet tracks og ikke bare scratchet løs, så kan det ikke andet end blive virkelig fedt. Nåh ja og så optræder min danske favorit rapper Khal Allan forøvrigt også. Faktisk er han nok den, som primært har holdt mit hip-hop savn fra døren og leveret noget, der virkelig er brændt igennem for mig.
Jeg ved ikke, hvad The Grand Finale Cipher Session byder på om lørdagen på Basement, men det lugter af freestyle, selvom der ikke rigtig er nogle oplysninger at hente.
Forøvrigt – hvis nogen har gode tip til nyere hip-hop, så kom med dem og smid en kommentar. Personligt vil jeg lægge for med at anbefale, at man tjekker Das Racists nye mixtape Sit Down Man, som kan hentes her (og nej – det er ikke nazi-rap).
Det føles måske lidt tidligt at tænke på musik og fest, når Roskilde stadig sidder i krop og sind - som et glædeligt, men også en anelse smertende minde. Men når weekenden nærmer sig, solen begynder at skinne og København byder sig til fra sin bedste side med gratis musik af bedste skuffe, så er det op på hesten og tilbage i kampen.
Kampen finder denne lørdag sted på DSB’s gamle areal i Nordvest, som også går under navnet Aktivitets Testzonen. Det der kæmpes om er din hjerne og dine fødder, når Rustie, Samiyam og drengene i Oh Boy showcasen spiller moderne basmusik i grænselandet mellem abstract hip-hop og dubstep. Rustie har efterhånden været på scenen længe og var en af de første kunstnere der fik klasket wonky genrestemplet på sig sammen med bl.a. Joker og Flying Lotus. Jeg var ikke vild med det dengang, men om han er blevet bedre eller mine øjne er mere åbne er for så vidt ligegyldigt – nu graver jeg det i hvert fald rigtig meget. Samiyam har endnu ikke nået samme udbredelsesniveau som de tre førnævnte, men han laver rigtig spændende ting, som sagtens kan måle sig med de andre.
Jeg har ikke kunne gøre mig helt klog på, hvad Oh Boy showcasen går ud på. De optrædende er Opiate, Aslope, Eloq og Nabo, men om de optræder sammen eller hver for sig fremgår ingen steder. Det første kunne være ret cool – et dansk wonky superteam - men jeg tager også meget gerne til takke med det sidste, da alle spiller live, hvilket for det meste går ret godt for dem.
Rustie og Samiyam spiller også live, hvilket gør, at Fyraftens Boogie drengene skiller sig endnu mere ud med deres funk og boogie dj-sets (kan findes på Ohois hjemmeside). Det skal man dog ikke holde imod JG og 2000F, som står bag, da deres selections er i top og vil være perfekte at starte aftenen på, når det hele sætter i gang kl. 18.
Det er den nye promotersammenslutning Bless, som står bag arrangementet, der bl.a. er støttet af Jazzfestival. Bless tæller udover 2000F også Psimono og Helmet, så det er ingen overraskelse, at kvaliteten er i top. Man kan ikke være andet end imponeret og glad over, hvor mange vilde ting der sker i København for tiden.
Hvordan var det så? Du ved det forhåbenligt, for du var der selv. Alle var der. Ikke siden ungeren lukkede, har der været så mange til gadefest på Nørrebro. Der var mennesker overalt og de skabte trafikpropper af kroppe, cykler og varme dåseøl, næsten umulige at kæmpe sig igennem.
“I dag er vi alle hipsters”, sagde undertegnede, mens jeg iagttog den mageløse parade af unge mennesker klædt på i deres fineste sommertøj.
Stemningen var løssluppen og vild. Fra Skt. Hans Torv til Dronning Louises Bro til Blågårds Plads kaldte lydsystemer uden ophold til fest med en energi, som var klokken tre om natten. Selv Phase5 spillede house. På med the big tunes, intet forspil. Det syntes imidlertid heller ikke nødvendigt. Folk dansede på monumentet på Skt. Hans Torv, på Klashy-tanken og på taget af en varevogn, der havde formastet sig til at køre igennem Guldbergsgade på det helt forkerte tidspunkt.
Så det var al for tidligt, at stikket skulle trækkes ud. Blågårdsgade genlød som det sidste af Sweet Child O’Mine, Lirekassens afskedssalut med fællessang til følge. Så bølgede mængden rundt på den afspærede Nørrebrogade. “Hvor er festen? Hvor er festen?”
Den officielle fest var i Korgadehallen og den fungerede ikke. Simpelthen. En flad fornemmelse ovenpå gadefestens utæmmede amokløb.
Korsgadehallen er en arkitektoniske perle. Udefra. Inden i ligner og er den kommunal. Og det er svært, måske endda umuligt at skjule. Vi nævnte det i Citadel sidste år, og gentager det gerne – Distortion bør ikke minde om et halbal i Undløse.
Det hjalp ikke, at hallyset ikke var slukket indtil klokken halv et. Det var næsten tragikomisk, da de københavnske drags prøvede at starte festen op i det næsten tomme sidelokale, og J.Rocc indtog den Red Bull reklamebefængte scene i den overbelyste hal. Men dragsne var ligeglade og J.Rocc er dygtig og mixede med stor overlegenhed crowdpleaser på crowdpleaser sammen, og så blev lyset slukket og så startede festen og drengene dansede vildt oppe foran.
Forventningens glæde er ofte den største og sådan var det desværre for mange med Madlib. Eftersigende har han ekstremt mange plader med på turne og vælger nye, specielle tunes ud hver gang han skal spille. Og vi fik da lidt godbider fra et kommende Madvillian album og mærkelige brasilianske hemmeligheder. Men dj’ing var abrupt og uden flow – han spillede nærmest imod sit publikum. Og så talte han – mumlede og rantede om hvad ved jeg over og imellem alle numrerne.
Personligt fik jeg, hvad jeg havde forventet, men jeg havde ikke forventet andet. Madlib er absolut ikke kendt for sin liveoptræden. Måske skal han mere ses som avant-garde end hip-hop. Man kan i det mindste sige, at der ikke er nogen magen til. Og nu har vi da i det mindste fået set ham live.
Folk forsvandt og festen ebbede ud, så da Kode9 gik på, var det umuligt for ham at igen få os til at glemme de kommunale omgivelser, i den halvtomme hal. Han virkede ikke sikker på crowden og hans set var ujævnt og ikke specielt godt mixet.
Natten sluttede derfor tidligt for undertegnede og måske var det meget godt, for der er to dage endnu og meget at opleve. Ses på Vesterbro om lidt.
Jeg afslører der var en smule intern konkurrence på Natkultur-redaktionen om at få lov til at anbefale torsdag på Distortion, Jeg kom heldigvis først og nu vil jeg se om jeg kan afmåle min jubelglade begejstring for line-uppet med troværdig, kritisk og saglig journalistik.
Ok. Først og fremmest. Lad gadefesterne få den opmærksomhed de fortjener. Det er dem, der bærer Distortion og får det bedste frem i Københavnerne. Det er dem, der skyder sommeren i gang, der skaber kærlighed og anarki og DYI-energi på tværs af byen og af en eller anden grund er de altid sjovest på Nørrebro. Jeg anbefaler Blågaardsgade med blandt andet Lirekasse-crewet og Guldbergsgadefest med fx Rub-a-dub crew og Typhoon.
Og så til aftnens grande finale. Sidste gang var jeg ved at tabe håret over, at de havde booket Carl Craig i Korsgadehallen, og så i år er de endnu vildere med at booke både Madlib, J Rocc, Kode 9 og J-WOW feat. Kalaf fra Buraka Som Sistema!
Indrømmet, Korsgade er en mærkelig venue og nogle gange kan man bekymre sig over, at Distortion bliver større og større og alt for etableret. Korsgadehallen står jo ret meget i kontrast til de højt hædrede gadefaster. Og så er der noget ved den kommunale institutionsindretning, der leder tankerne hen på halbal eller DJ Tiesto party. Og det var også lidt specielt at se detroit techno kongen, Carl Craig stå der sidste år og køre dybe beskidte beats i en gymnastiksal. Men han spillede jo for vildt, folk dansede for vildt og det hele var meget tjekket. Og location giver mulighed for at hente nogle store navne hjem til Nørrebro.
Madlib:
I år kommer det til at handle om bas, hip hop, dubstep og tropical. Aftenens frontfigur er amerikanske Madlib, der er kendt som DJ, producer (for bl.a. J Dilla, A Tribe Called Quest og Erykah Badu) og rapper og under diverse hemmelighedsfulde synonymer, bl.a. The Beat Kondukta. Han er ’the shit’ inden for hip hop og han har udgivet nogle dybt originale plader, der sætter nye standarter for hip-hoppen ved at blande hip hop, abstract, soul breaks, samples og beskidte beats i uforudsigelige konstellationer. Madlib bakkes op af J Rocc, som har DJ’et på en del af Madlibs live shows.
Dertil har vi J-WOW featuring Kalaf fra Buraka Som Sistema fra Portugal. Det var dem, der fandt på at blande genren ’kuduru’ (uptempo, dansabelt portugisisk musik) med techno. Musikken går lige i røven og holder balderne roterende aftenen ud. Til sidst vil jeg fremhæve Kode 9 – et stort navn inden for dubstep. Stifter af det toneangivende pladeselskab Hyperdyb og mand bag lækker underspillet og intelligent dubstep.
Kode 9:
Ja. Det var bare noget af det, der foregår torsdag på Distortion. Vi ses derude.
Selvom mange står overfor en lang forlænget weekend og der er godt kog under klubberne, så er det også lidt kedelig business-as-usual i København. Der er techno superstars på Dunkel og Culture Box (henholdsvis John Tejada og Craig Richards), Københavns egne dubstep talenter til Skank på Rust og det bedste fra den eksperimenterende dubstep/garage scene til Hest/Pony på Dunkel. Altså intet nyt under solen og ikke noget, som for alvor kan få en blasert festgænger op af sofaen. Derfor var det da også med glæde, at jeg opdagede, at Polka holder 3 års fødselsdag. Ikke, at de byder på noget nyt, snarere tværtimod, men det er lang tid siden, at jeg har set et så fremragende line-up indenfor de mere analoge genrer.
Det er Ras Money (Rootsman Hi-Fi), Tue Track (Malk de Koijn, Track 72), Soulfuld drengene Storm og Cohnny Jazz, Pladevennerne og Polkas egne Soulsystemet, der skal fylde Pumpehuset med soul, funk, reggae, hip-hop og hvad der ellers ligger i den boldgade af dansable lyde – og så kan man vist ikke ønske sig meget mere.
Ved ikke helt, hvorfor jeg gejler så meget på arrangementet, men måske skyldes det, at der her er en fest, hvor det ikke drejer sig om udenlandske stjerne djs eller hvor ny og hot en genre er, men hvor det bare drejer sig om gode dj’s og god musik. Der er ikke noget galt med det andet, men en gang i mellem er det rart at høre ting, som har overlevet et par årtier og stadig lyder fedt, fremfor noget der har 20 minutter på bagen og så bare skal brages afsted før alle andre har spillet det og kopieret lyden.
Forhåbentligt skræmmer sådan en gammelmands rant ikke det unge klientel væk fra festen, for jeg er overbevist om, at det kommer til at blive en fantastisk nat og at dansegulvet kommer til at koge til lyden af skøn, sjælfuld vinyl. Skal du have en smagsprøve, så tjek Soulsystemets seneste mix her eller et af Pladevennernes mange mixtapes på deres blog.
