På fredag nat ville man havde muligheden for at opleve to af de Dj´s vi har haft med her på natkultur under `Mød en DJ ´tidligere!
DJ GRAND BOB Og DJ GUL spiller op sammen til dans og fest
på Cafe blasen Nørregade.
Fra kl 23 gå det løs!Og de vil helt sikkert få Blasen lille dansegulv til blive fyldte til bristepunkt med feste glade/smile carzy folk.
Nå de fra bag pulten spreder dejlig toner /god stemning i natten via musik=Northern Soul, Ska, Swing Jazz, Rockabilly,Popcorn
50′s & 60′s Rock’n'Roll, Garage, Soul, Beat & Girl Groups – New Wave, Indie Pop & Rock, Wierd Psycho Pop, Punk Rock! Lige til få gang i kroppen og til dans og havde en god aften til
Så hvis man vil se to af Kbh-s mest dygtigt aktive Dj-s ind for deres musikfelt! Og som der bliver ved med at udforske deres stilarter: Bliver ved med at dygtiggøre sig /nørder på den gode måde med at finde fede cool Gl. hits i gemmerne! til glæde for os bruger af nat – kulturen. Skal det herfra anbefales endnu gang man tage ud og tjekker dem ud og nyde deres bidrag til KBH fredags natteliv i indre by.:)
Ps. De to aktive herre spille også lørdag 14/1 hver for sig =
DJ-GUL Boutique Lize. Og GRAND BOB på Cafe Salonen 21 – 01.
Distortion er kørt af stablen endnu en gang, denne gang større end nogensinde før – en kendsgerning der desværre endte med at få nogle konsekvenser for festen, der stod i uoverskuelighedens tegn.
Festivalen er en af mine favoritter blandt de Københavnske festivaler og forventningerne var derfor også høje da jeg i går begav mig ind mod indre by, en fest jeg havde set frem til længe. Vejret var perfekt, humøret højt og øllene kolde. Og allerede kl. 17.00 var der gang i gaderne, musikken spillede og menneskene var glade, stemningen var alt i alt rigtig god. Men efter at have været rundt i området omkring Pilestræde, Jazzhouse, Vor Frue Kirke, Gammeltorv og til sidst Pisserenden, måtte jeg dog erkende at jeg ikke kunne adskille den ene fest fra den anden, det var det samme i mine øre ensartede technomusik og de samme settings, med undtagelse af området ved Pilestræde der havde bygget et mindre pallelandskab langs gaderne til siddepladser. Der var umiddelbart ikke en der særligt havde tiltrukket sig min opmærksomhed. Personligt havde jeg håbet på en eller anden form for overraskelse, men festen var en anelse for forudsigelig. Sidste års reportage fra onsdagsfesten kunne således gentages uden egentlige ændringer.
Et nyt tiltag på dette års åbningsfest, der dog tiltrak sig min opmærksomhed og som bør nævnes var dog Live Mixtape-eventet, som bestod af en stor anlagt koncertinstallation, hvor 14 kunstnere, fem trommeslagere og to kor ville synkronisere deres toner i ét unisont lydbillede. Af kunstnere skulle blandt andet Brian Degraw fra Gang Gang Dance, Jenny Wilson og Anders Trentemøller optræde. Men grundet den enorme menneskemængde blev arrangørerne nødt til at aflyse dette event. Fælles for alle festerne var nemlig også det mylder af mennesker der gjorde det næsten umuligt at komme frem og tilbage, og værst var det i de små gader i Pisserenden, hvor der ligefrem var kaos. Flere steder holdte politiet folk tilbage og arrangørerne appellerede uden held til at folk trak sig tilbage.
Jeg erfarede med stor ærgelse da jeg kom hjem at eventet var blevet sat i gang med halvanden times forsinkelse. Det er således med lidt blandede følelser at jeg i dag sidder og reflekterer over gårsdagens oplevelser – eller mangel på samme. Jeg håber dog at onsdagsfesten blot var en appetizer på de kommende begivenheder og især dagens fest, som jeg i allerhøjeste grad ser frem til.
Turen starter på Kødbyens nyeste hang-out; Bakken. Klokken er kun ni, men da vi træder indenfor er stemningen allerede langt over midnat. Musikken er en kende for kæk, og der er fyldt op med unge mennesker, der svælger sig i de rå men hippe lokaler. I baren er der gratis guldøl, hvilket giver os et svar på den meget tidligt intense stemning.
Så åbnede Distortion og som altid føltes festen lidt for kort, da musikken blev slukket i Pisserenden. Til gengæld fungerede det perfekt som appetizer for de næste tre dage og har givet masser af appetit på mere. Måske man endda kan håbe på, at de næste dage byder på lidt andet end det der også blev serveret sidste år.
Det er ekstremt uforskammet at brokke sig over noget, som er så skønt som Distortion og som bringer så meget godt frem i København og menneskerne i byen. Når jeg nu alligevel lufter en enkelt anke, så er det fordi, at der ikke var noget som helst at sætte fingeren på i går. Alting fungerede smukt. Solen skinnede, menneskerne var skønne og glade og der var en fantastisk stemning. Man kunne nærmest mærke glæden som strakte sig lige fra mødregrupperne til de fulde studenter og forplantede sig i selv de stiveste hipster mundvige. Musikken spillede. Øllene var kolde. Hvad mere kunne man ønske sig?
Personligt gad jeg godt være blevet overrasket. Jeg savnede, at Distortion tog røven på mig med et eller andet vildt indfald, som ikke var set tidligere år. At sætte Snöleoparden til at give los på guitar på Rådhus taget, mens en eller anden gjaldede ”Distortion” ud over pladsen var et smukt påfund, men det var annonceret, så man vidste det ville komme.
Ligesom man vidste, at der ville være afsindigt mange mennesker. At musikken for en stor dels vedkommende ville bestå af ensartet, crowdpleaser techno (her undtaget en virkelig god musikalsk oplevelse med Spejderrobot og Emil De Waal, som leverede en super god koncert og et meget festligt set fra Copia Doble Systema). At Klashy fyrene ville have et nyt, sindsygt køretøj. Og at festen i Ørstedsparken ville være umulig at finde.
Alt sammen godt og som det skal være, men der manglede lige de sidste vilde og spontane tiltag, som tidligere har løftet Distortion op i transcendentale oplevelser. Publikum har selvfølgelig et stort ansvar for at være med til at skabe de situationer, men arrangørerne kan også puste til gløderne og anspore med nye tiltag. Jeg savnede det i går, men havde en alligevel en skøn aften. Nu er der så også fire dage tilbage af festivalen og en fandens masse kan nå at ske endnu og kommer helt sikkert også til at gøre det.
Den korte tur over Nørrebro på vej hjem fra arbejde omkring kl. 17 har i hvert fald allerede gjort mig helt kåd og utålmodig efter at komme afsted og igen blive en del af festen.
Distortion festivalens første dag og dermed også den første af fem dages fest. Fem dage i forskellige dele af København med det bedste den danske klubscene kan byde på af dj’s, promotere, ravere og godtfolk på festdruk – selvfølgelig spædet op med lidt internationale indslag.
Åbningen af Distortion er traditionelt den mest afslappede af de fem dage (fraregnet søndag selvfølgelig, men den er ligesom udenfor kategori og virkelig hård at komme igennem) og der er intet som at ankomme til Pisserenden og se solen skinne ned over den tæt pakkede menneskemasse. Det er en fornøjelse at vride sig ind i hoben af mennesker og lade sig smitte af den kollektive glæde og forventning, der genereres i sådan en flok. I stedet for at rende frem og tilbage mellem forskellige vogne og fester i et forgæves forsøg på at få det hele med, så er onsdag ofte bedst brugt på bare at nyde situationen som den er og få sig et par øl, mens en af byens bedste gadefester folder sig ud omkring en.
Ikke at denne dag ikke rummer mulighed for spændende musikalske oplevelser, som man da lige bør tjekke når nu lejligheden byder sig. Personligt vil jeg starte med en tur i Skt. Peders Stræde, hvor Grammofunch, Emil De Waal og pladeaktuelle Spejderrobot spiller. Spejderrobot laver virkelig god elektronisk dubmusik med interessante melodiske og rytmiske forløb, der trods et dæmpet udtryk aldrig bliver kedeligt. Så vidt vides, spiller han denne dag sammen med livebandet +3, hvilket kan give endnu et lag nuancer til musikken. En god og rolig måde at starte dagen og festivalen på.
For lige at tage festen et hak op, så må lastbilscenen være næste stop. Denne dag er den dedikeret til hip-hop og argentinsk cumbia, så selvom der kommer mere smæk på, er vi stadig i den tunge ende af lydspektret. Umiddelbart er det kun Copyflex projektet Copia Doble Systema jeg kender af de navne der spiller, men jeg er rimelig sikker på, at hvem de andre end er, så skal der nok være gang i festen.
Har man brug for lidt mad inden det går rigtig løs, så lyder middagen i Ørstedsparken ved kondomsøen drønhyggelig. Der annonceres med mad, cava og rundbold, mens Eif og Candycrack vender plader. Så kan det næsten ikke blive mere skovturs idyllisk (du skal bestille din madbillet på hygge@cphdistortion.dk).
Er det for organiseret og for langt væk fra horden af mennesker, så kan man jo snuppe en pizza slice, før det er på tide at finde tjekno tanken. Sidste år havde de pakket en campingvogn ind i kunstgræs og i år entrerer Klashy så med en tank. Musikalsk har Klashy aldrig sagt mig noget, men de forstår at stable en fest på benene og piske en stemning op, så jeg er ret sikker på, at det nok skal blive rigtig vildt. De lover i hvert fald RAVE RAVE RAVE. Madvig, Flip og Sound of Copenhagen er blandt de folk der hjælper til bag pladespillerne.
Onsdag er også den dag det hele slutter tidligt, så allerede kl. 22.20 starter en Orientalsk Kamel parade ned mod Rådhuspladsen, hvorfra Distortion ringes ind kl. 22.30. Jeg må indrømme, at jeg ikke er helt klar på, hvad det betyder og teksten i programmet er noget uklar, men det ser ud til, at snöleoparden jammer en guitarsolo og en (eller noget) der hedder alubat gjalder. Hvad det end går ud på, så lyder det ret fantastisk og som noget man ikke må gå glip af.
Ideen med karavane og indringning er nok også at trække folk væk fra Pisserenden og ned mod Pumpehuset, hvor onsdags officielle, og vist nok også eneste, Distortion nattefest foregår. Line-uppet får mig godt nok ikke helt op og ringe, men Simian Mobile Disco og WhoMadeWho skulle nok kunne lave en fest og Specktors river med garanti det hele rundt, hvis ellers plads og lyd er til det i foyeren. Udenfor er det muligt at chille med Sunny Beach Happy Slap Mardi Gras folket, men den fornuftige løsning vil jo nok være at komme hjem og få hvilet lidt ud. For torsdag på Nørrebro er der, hvor festerne rigtig kommer op i gear