Natkultur goes Way Out West: festival i Göteborg

11. august 2011 16:00to13. august 2011 00:00

Man må sige at sommeren I København er værd at nyde, når vejret arter sig og byen byder på den ene cool musikfestival efter den anden. Men lige på den anden side af sundet, i Sverige, findes endnu en hel verden af festivaler med god musik og alternative fester. I år har jeg valgt at afprøve festivalen Way Out West i Göteborg. Det er en 3-dages festival med koncerter i de lokale parker samt fester på klubberne rundt omkring i byen om aftnen. Festivalen varer fra torsdag til lørdag og er en god mulighed for at se en masse gode koncerter, at opleve byen Göteborg og ikke mindst at udforske deres Natteliv. Har du været i København hele sommeren, og er løbet tør for idéer til hvad du skal lave her, vil jeg anbefale dig at afprøve Way Out West, da de har et utroligt lækkert line-up i år, med masser af musikoplevelser i vente. Årets hovednavne er Prince, Robyn, Fleetfoxes og Kanye West, men under hovednavnene er der et endnu mere frodigt line-up med diverse nye som gamle kunstnere for både indie-publikummet og klubgængerne. Her kommer et par musikanbefalinger fra festivalen i Göteborg næste weekend:

Explosions in the sky
Explosions in the sky skal ikke beskrives, det skal opleves og blive til en stemning du ikke kan undvære, når du først har mærket den. Skal man alligevel knytte et par ord til bandet, kan det beskrives som et eksperimenterende post-rock band fra Texas, der leger med instrumenter, melodier og lyd. Deres numre opbygges og udvikles langsomt med stramme trommer og fine guitar melodier, der tilsammen skaber et lækkert univers. Det er meget lyttevenligt lækkert og er ét af de bands, der står højest på min liste til dette års Way out West. ”Your hand in mine” er ren hjertemedicin:

Zola Jesus


Dette act glæder jeg mig også rigtig meget til, da de vist kun en enkelt gang har været i Danmark. Kvinden bag Zola Jesus er Nika Raoza Danilova fra Wisconsin, der som helt ung trænede til at blive operasanger. Centralt i musikken står dog også vokalen, som jeg finder enormt dragende. Den er skarp og storladen, og passer virkelig godt til musikken, der får sin helt egen lyd. I 2009 udkom hun med nummeret ”Clay bodies” der fik en del omtale, men først i 2010 er hun blevet mere velkendt også i Europa, blandt andet efter albummet ”Stridulum II”, som varmt kan anbefales til musiksamlingen. Her blandes et elektroniske 80’er lo-fi univers sig med fine live-trommer og Nika’s storladne vokal i numre som ”Sea talk” og ”Night”:

For mig, er det et af de bands der har stået ud i de sidste par år og ikke har lignet noget andet band i de nye musik-bølger der har været. Det er forfriskende og fornyende med en ny lyd i den elektroniske indie-verden.

Santigold


Elektro/pop artisten Santi White alias Santagold der i 2009 skiftede sit navn til Santigold optræder også på Way Out West. Siden 2009 har hun hittet stort både i USA men også i Europa. Blandt andet med hittet ”L.A. Artistes” eller med med nummeret: ”You’ll find a way”:

Jeg forestiller mig at hun siden da, har været blandt en af de kvindelige pop-kunstnere, der er blevet spillet allermest til diverse private fester rundt omkring. Med de meget cathy og dansevenlige numre, der blander pop, elektronica samt et lille strejf af skingert rock i ny og næ, er hendes numre et godt soundtrack til enhver fest. Rygterne siger at Santigold til hverdag bor tæt på den endnu mere hypede popkunster M.I.A, og de to ligner samtidigt hinanden en del, både på udseende og i deres attittude. Mon ikke der bliver en fest i Göteborg?

Herudover står navne som: Robyn, Low, Planning to Rock, James Blake og Matthew Dear også højt på min Way Out West liste. De to sidstnævnte var også at finde på årets Roskilde festival og leverede her, så svedige koncerter, at jeg nok kommer til at smutte forbi dem igen.

Der er flere Way Out West anbefalinger på vej fra vores sprudlende skribent Fætter Niels om ikke så længe. Sweeden here we come!

Tags: , , , , , , ,

Fætter Niels’ sprudlende anbefalinger for weekenden!

18. juni 2011

Fætters Niels har igen omsider lykkes at opstøve nogle  lidt mindreevents for en lørdag aften i juni som der blev forbigået to store festlister på det flydende hav iByen og Soundveue!

Efter og være hoppet på urbangarden bølgen og der for ikke rigtigt har opstøve ting  rundt omkring i gå-udkultur og derfor ikke rigtigt kunne leve helt op som det ny tiltag jeg blev udråbte af Natkultur  som byens mest oplyste scenesters!

Er jeg heldigvis blev ramt af de gode sommeraftener og det lykkes mig igen og opsnus nogle overset /lidt mindre events ude I krogene af Nattelivet I København på en Lørdag aften i juni, som jeg gerne vil viderebring til de gæve folk  på den Blog der måske ikke ved noget om disse ting!

Den første ting jeg vil del med folket er på Christiania hvor der er SØLYST SOMMERFEST! Det ville jeg fordi jeg de sidste 1/2år er begyndt og har været andre steder en kun Loppen rundt omkring på staden og blev tanket med gode energi til sjælen! via blandt andet og opleve en dejlig afslappet rolig fredag aften nat til Glædelig Jul Blokfløjter præsenterer – Release Aften for Badun / Icarus her var folk ikke pisse fulde/højtråbene som mange andre steder kl 22-23 fre foran Kassen eller Kødbyen kl 24! Her sad man og lydte efter tonerne/ de dj´s og Visuals der blev skudte I hovedet på Folk en meget dejlig /rolig afslappet stemning hersket lige sådan jeg kan lide det på fredag efter lang uge på jobbet!

Så tage ud sommernatten og prøve at indfange stemning ved Bredde af voldgaven til det bredde lineup af mindre og halvkendte ting fra kl 18:

MC HONNIK (…Lokal stjerne)

- HR. HVEMSOMHELST (dansksproget hippierock v. Tommy)

- LOUIS JARTO + FAKIR (Lokalt act)

- CASA ROSA BAND (Hippieband med Roses far) Lyder som wild med ham roses Far

- BELAJ KRU  Belaj Kru – Kbh’s eget balkan beat system ! Total dejligt svinge god til dans

- FLIPPERMASKINEN psykadelisk groovy hipt rock dj-set

- KLUMBEN + PLADEVENNERNE swagger krimi rapness + venner

- DJ JUX (Soul dj’en der sparkede taget af musikloppen til Stadens personalefest i okt…

Der desuden samme aften fest på Christianias Børneteater hvor man helt sikkert kan være lucky og få fangst på den gode afslappet stemning når Keep it Simple ♥ fyrer en party af med

djs: ADAM JOKKE RENATA PALMA! Så hvis skybruddet kommer over staden så søge indenfor her!

Mit anden hint til folket er hvis man heller vil holde sig inden døre på Nørrebro grund af en evt. sommerbyger / regnvejr ville jeg forslår man tager på baren Kroneborggade 3 og skyller det ned via byger af fadøl når der bliver holdte indvielse af deres ny  NYE FADØLSANLÆG
Baren Kroneborggade 3 er en min Nye Ynglings bar som min med skribent Pernille her på blog så godt beskrev i Feature her den 31maj! Så kigge forbi og få
En Hancock Pilsner på fad og en ny Hancock “Black Lager” Baren har på FBevnet lovet at
HVIS EVENT NÅR OP PÅ 100 TILMELDINGER INDEN PÅ LØRDAG D. 18. JUNI, KL. 19.00 – GIVER  DE FØRSTE 30 LITER HANCOCK
PILSNER VÆK, KVIT OG FRIT OG
SKULLE EVENTEN NÅ OP PÅ 200 TILMELDINGER ELLER MERE, SMIDER DE 30 LITER BLACK LAGER OVENI… Så nu i allerede er på the nette så hoppe via Fjæsbook og tilmelde jer for gratis øl!

Til Sidst vil jeg Please for et af de stedder i byen som jeg var til en af de bedste fester jeg har været til i år der Party på Bolsjefabrikken ragnhildgade 1, Det eneste der kan findes om fest er at der Dj’s and brazy dekorations fra Kl 20

Jeg endte her i på ydre Nørrebro i marts til festen Voskeværk på Bolsjen på Ragnhildgade i ret fuld følelse mislig skør tilstand og blev så rammet af den dybde bas fra dupstep og blev så Ramt af den sindssyge dejlige stemning og toner at jeg endte med få tårer i øjne af glæde og hvor godt der sted som Bolsjefabrikken i byen! Og hvor dejligt og godt der findes så mange gode fine steder / fine folk som bla. Bolsjecrewet der står bag og sætter fede events op til glæde for også andre brugere af vores By København mange skæv kulturtilbud!

Så tage en chance og tage ud på Bolsjen og få en overraskelse på hvilken musik dj´s der spiller den nat og være glad over er der er så mange dejlig events i By som CPH næsten hver weekend!

Og hylde de folk der bruger deres tid på at sætte partys op til gælde for også andre !Vi ses ude i sommernætterne!

Tags: , , ,

Distortion – onsdag

1. juni 2011

Sommerens officielt første dag, fridag dagen efter, Distortions kæmpe succes sidste år; forventninger. Jeg er nervøs. Nervøs for at det bliver for meget denne gang, at den hygge, som onsdagens Distortion har været i mange år, kammer over i stortrommeorgie og smadderdruk.

Måske derfor har Fleurquin & Co. valgt at sprede onsdagens festligheder mere i år. Og så i øvrigt holde dagsprogrammet godt skjult på hjemmesiden. Men vi har læst på lektien og har et par tips til eftermiddag, aften og nat.

Allerede fra kl. 14 kan der chilles ud ved Frederiksholms Kanal med gode dj’s og cocktails. Og så kl. 17 går det løs fra Kgs. Nytorv over Gråbrødre Torv til Skt. Pederstræde. Med gang i den, umuligt at komme frem og tilbage, varme dåseøl og ‘hej-hej’.

Der er fest i alle byens smarteste butikker – du ved dér hvor du ville købe dit tøj, hvis eller SU’en eller overenskomsten tillod det. Alle de danske dj’s er af huse. På hvert et gadehjørne foran hver en café. Så det er bare at vandre rundt – gå efter stortrommen.

Hvis man er smart og hurtig og heldig, så kan man få sig et bord til Københavnermiddagen i Studiestræde, fra 18. Det er blevet så populært at lave spisehappenings, men faktisk har Distortion altid været på forkant. I år med 200 meter langt spisebord. Medbring egen mad eller køb fra de helt sikkert lækre køkkener.

Klokken 20 er der noget, der hedder live mixtape i Studiestræde. Så vidt jeg kan lure, så er det livemusikere, der laver et mixtape. Er det det, vi i gamle dage kaldet en potpourri?

Og så klokken 22 starter festerne på klubberne: Jazzhouse, In, Culture Box og i Huset i Magstræde. Og der er mange navne og scener og meget jeg ikke kender.

DISCOTEK IN er for dem, der vil rave. Og hvem har ikke altid haft et (hemmeligt) ønske om at komme ind i løvens hule og se hvad det egentlig er det handler om derinde på Nørregade. Her er Teknoen i højsædet. Hovednavnet er Kenny Larkin fra Detroit. Den nyeste skole. Renskurede, syntetiske klangflader, dygtigt, hurtigt, hårdt. Og så Mathew Johnson. Et Canadisk minimal-tekno ikon, der har spyttet utallige træfsikre 12′ere ud. Læg også mærke til Kenton Slash Demon, aftenens unge tilbud, der har fået meget ros for deres danske dubtekno.

HUSET I MAGSTRÆDE har klart de fleste scener og sikkert den mest random fest med garanti for sjovhed. Her spiller blandt andet vores alle sammens tidligere verdensmester i dj, DJ Noize, og der er disco og drum’n'base og så viser nogen den gamle klassiker Freaks, hvor der er sort/hvid optagelser af deforme mennesker. Hvis man er til den slags.

FREAKS!

CULTURE BOX har imidlertid min personlige favoritbooking. Her spiller det uomgængelige housegeni Theo Parrish. Jeg vil ikke vil bruge mange ord på ham, for jeg har omtalt Detroitteknoen og TP adskillelige gange her på bloggen. Som producer er han greven af maskinsoul med skrattende loops, soulsamples, og forrygende repititioner. Som dj er han anarkistisk – styret af kærlighed til musikken. Med et orgastisk ansigtsudtryk blander han alt fra reggae-edits til tekno, men vender løbende tilbage til de gamle diskoplader spillet med bassen skruet helt op. En unik oplevelse. Jeg håber blot, han kan få spillet den altid svære Box op og tage den hjem denne onsdag i København.

I så fald vil jeg være rolig og i trygge hænder og så vil denne onsdag på Distortion ikke kunne skræmme mig længere.

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Musikdagen II – Fest i Copenhagen Cablepark?

7. august 2010 12:00to8. august 2010 05:00

Der sker noget på Amager i denne weekend, festerne rykker tættere på vandet, ud i rå omgivelser på den ellers så stille ø. Når nu vi bor i en havneby er det også på sin plads at holde gang i kysten, så ikke svenskerne tror vi sover. Kæmpefesten Raw befinder sig på Docken men ikke så langt derfra, bag Kløvermarken, finder en helt anden fest sted i Copenhagen Cablepark: Der befinder sig her. Ja, du læste rigtigt, surfernes og firmafesternes højborg Copenhagen Cablepark, arrangerer på deres andet år Musikdagen, hvor der skiftevis er koncerter og Dj’s linet op til hele aftnen.

Musikprogrammet tegner faktisk overraskende godt, i modsætning til den noget underfundige placering af festen. Der er en bred vifte af både etablerede undergundsnavne og helt nye upcomings. Af de allerede lidt etablerede kan nævnes Vinnie Who, Dub Tractor, Eim Ick og Mikkel Meyer.

Musikken spiller 12 timer i træk fra kl. 12-24 og entréen er ganske gratis. Så kan man jo passende købe en stor sommerdrink og slænge sig i liggestolen under en falsk palme, mens man leger at København er den nye strand-by. Efterfesten holdes på Dunkel hvor vores unge venner fra Regnsky holder 2 års fødselsdag.

Tags: , ,

Melt! Festival 2010: tyskerne danser mere


Lineuppet var uhørt godt. Flere internationale elektroniske topnavne spillede side om side på en isoleret halvø i Tyskland. Four Tet, Henrik Schwarz, Carl Craig, DJ Shadow, Ricardo Villalobos m.fl. Der var ikke andet at gøre. Efter to ugers restitution fra Roskilde Festival drog tre af Natkulturs skribenter sydpå for at få en smag af denne Melt! Festival og for at danse sammen med tyskerne.

Forstil dig en forladt og afsides halvø i det gamle DDR, omgivet af sø. Området er fyldt med kæmpe, tunge, rustne industrimaskiner, som engang har gravet jernmalm ud af den tyske undergrund. Kraner, gravehjul og gravkøer. Og Melt! folkene har sirligt udsmykket dem til lejligheden med discokugler og neonlys. Syv musikscener er viklet ind i det industrielle landskab. Roskilde Dyreskueplads go home.

Read the rest of this entry »

Tags: , , , , , ,

Viva el oscuro!

23. juli 2010 22:00to25. juli 2010 09:00

Jeg er en af de heldigt utjekkede der ikke forudbestilte ferie til syden lang tid i forvejen, dengang sommeren lå håbløst langt væk. Så, skadefro over folk der er fængslet med familien i Frankrig, og veltilfreds over mit hoverende held i ingen ferieplaner at have, vil jeg læne mig dvask tilbage og fortælle om hvad jeg synes man bør foretage sig den forestående weekend.

Københavnsk sommer

Københavnsk sommer

De fleste klubber lider under varmen. Det ellers altid trofaste klientel svigter nemlig i de tidlige nattetimer til fordel for grill i parkerne og skååål med kolde dåseøl i den ustandselige sommervarme. Det gør at mange spillestederne siger skråt op med de store bookinger, og i stedet satser på ukendte dj-lystne venners samling af populærmusik til at tilfredstille de sentankomne gæster.

Meeeen til glæde for os der har brug for vores jævntlige kvalitetsteknofiks lader Dunkels program sig ikke mærke af hedebølgen men fortsætter med at være true mod sit bookingry, hvilket denne og næste weekends velsammensatte lineup i højeste grad vidner om.

Eim Ick

Først og fremmest glæder jeg mig over aftenens fest der holdes i youngster-talenternes tegn. Konceptet kaldes Ein Abend og sværger til “fest fremfor alt andet,” men upfront bookinger forstår de sig så sandelig også på, hvilket de understreger ved at inviterer Eim Ick til at give sit første live-set siden den anmelderroste koncert på Roskildes Pavilion Junior-scene. Den unge headliner flankeres af en endnu yngre dj- og producerspire Kasper Marott, den århusianske vinyl-dj Kasper Skov samt værterne Hazel Flagg, Marc & Mikkel.

Pezzner

I morgen kommer til at gå lige så lidt stille for sig, men holdes derimod i de garvedes tegn. For anden gang får Dunkel nemlig fornemt besøg af den produktive amerikaner Pezzner der giver et 3 timers liveset, med udgangspunkt i blandt andet hans netop udgivne debutalbum “The Tracks Are Alive.” Det er DKs stjerneskud Kenton Slash Demon og MHM ONE der støtter op omkring hovednavnet, så en yderst hed nat med finurligt raffineret tech-house er at vente.

Vi ses på Vester Voldgade!


Tags: , , , , , , , , , , ,

Distortion fredag: Vesterbro med løg på

4. juni 2010 15:00to5. juni 2010 05:00

Skæbnen har bestemt at undertegnede skriver anbefalingerne til Vesterbroafdelingen af årets distortion, der tradionen tro spiller hovedrollen fredag.

Fredag er måske ugens bedste dag, sådan i det hele taget. Endelig weekend. Og hvad er en bedre måde at fejre det på end en tur til Danmarks bedste bydel?

Start f.eks. i selskab med dine barselsramte venner til Kihosks kolonihavehygge på Sdr. Boulevard med stangtennis og et liberalt syn på amning i det offentlige rum.

Spis traditionel dansk middag på den über-hippe Istedgril med Djuna og alle de andre.

Dans breakdance på Saxogade til Danmarks fedeste dj’s og tag til byens trendiste gadefest på den lille, krøllede Tullinsgade.

Slut dagsprogrammet af med en omgang dødskaraoke med heavyrockerne fra Copenhell på Vesterbro torv, eller rul op for en bredside og blot guldtænderne til en gang oldschool jungle omtrent sammensteds.

Om aftenen rykker festen til Vesterbros stenede fætter, Valby, i form af det gamle Carlsberg. Her er der lagt op til dejlig gøglerfest med øl-haller, amfiteatre, siloer og cirkustelte. Lur mig om folk ikke kommer til at vælte rundt fra scene til scene som sidste år, halvvåde af øl og sved, og stressede over hele tiden at misse det bedste.

For der er nok at tage af: Klassehouse med f.eks. Booka Shade og Mock & Toof. Beats og bas med Jamie Vex’d og Bullion. Cumbia med Fauna fra Argentina og Tikiman fra Tyskland. Streetbeats med Schlachthofbronx (godt navn!) og den latterligt dygtige human beatbox Beardyman. Og meget meget meget mere.

Og så er der smagsprøve på Roskilde Festival med Camp Orange, silent disco og … bollerum … wft? (Vi glæder os!)

Aftenens lille tip må være at smutte op til Elefanterne, når stofferne begynder at virke, og se hvad fanden der sker for Nis, Nis og Flækker, DJ Mother og Syg Nok Records. Det kan kun blive sært.

http://www.youtube.com/watch?v=70nIbhuUY4c&feature=related

Tags: , , , , , , , , , , , ,

Himmelsk line-up // Torsdagsdistortion på Nørrebro.

3. juni 2010 17:00to4. juni 2010 05:00

Jeg afslører der var en smule intern konkurrence på Natkultur-redaktionen om at få lov til at anbefale torsdag på Distortion, Jeg kom heldigvis først og nu vil jeg se om jeg kan afmåle min jubelglade begejstring for line-uppet med troværdig, kritisk og saglig journalistik.

Ok. Først og fremmest. Lad gadefesterne få den opmærksomhed de fortjener. Det er dem, der bærer Distortion og får det bedste frem i Københavnerne. Det er dem, der skyder sommeren i gang, der skaber kærlighed og anarki og DYI-energi på tværs af byen og af en eller anden grund er de altid sjovest på Nørrebro. Jeg anbefaler Blågaardsgade med blandt andet Lirekasse-crewet og Guldbergsgadefest med fx Rub-a-dub crew og Typhoon.

Og så til aftnens grande finale. Sidste gang var jeg ved at tabe håret over, at de havde booket Carl Craig i Korsgadehallen, og så i år er de endnu vildere med at booke både Madlib, J Rocc, Kode 9 og J-WOW feat. Kalaf fra Buraka Som Sistema!

Indrømmet, Korsgade er en mærkelig venue og nogle gange kan man bekymre sig over, at Distortion bliver større og større og alt for etableret. Korsgadehallen står jo ret meget i kontrast til de højt hædrede gadefaster. Og så er der noget ved den kommunale institutionsindretning, der leder tankerne hen på halbal eller DJ Tiesto party. Og det var også lidt specielt at se detroit techno kongen, Carl Craig stå der sidste år og køre dybe beskidte beats i en gymnastiksal. Men han spillede jo for vildt, folk dansede for vildt og det hele var meget tjekket. Og location giver mulighed for at hente nogle store navne hjem til Nørrebro.

Madlib:

I år kommer det til at handle om bas, hip hop, dubstep og tropical. Aftenens frontfigur er amerikanske Madlib, der er kendt som DJ, producer (for bl.a. J Dilla, A Tribe Called Quest og Erykah Badu) og rapper og under diverse hemmelighedsfulde synonymer, bl.a. The Beat Kondukta. Han er ’the shit’ inden for hip hop og han har udgivet nogle dybt originale plader, der sætter nye standarter for hip-hoppen ved at blande hip hop, abstract, soul breaks, samples og beskidte beats i uforudsigelige konstellationer. Madlib bakkes op af J Rocc, som har DJ’et på en del af Madlibs live shows.

Dertil har vi J-WOW featuring Kalaf fra Buraka Som Sistema fra Portugal. Det var dem, der fandt på at blande genren ’kuduru’ (uptempo, dansabelt portugisisk musik) med techno. Musikken går lige i røven og holder balderne roterende aftenen ud. Til sidst vil jeg fremhæve Kode 9 – et stort navn inden for dubstep. Stifter af det toneangivende pladeselskab Hyperdyb og mand bag lækker underspillet og intelligent dubstep.

Kode 9:

Ja. Det var bare noget af det, der foregår torsdag på Distortion. Vi ses derude.

Tags: , , , , , ,

Sommeranbefaling: Privatfesten

I dag brød solen endelig igennem majs ubehageligt kølige tunge skydække. Det føltes rigtigt og det føltes godt. For med solen og varmen er sommeren endelig skudt i gang.

Sommeren er festtid i København. Med to elektroniske festivaler, nye klubber, gadefester og kølige bajer på Skt. Hans Torv og store joints på Staden.

Det er en tid, hvor nyankomne for første gang bliver duperede og helt eksalterede af alle de mange tilbud, og de rutinerede lader sig lokke til at tage endnu et favntag med deres gamle by.

En særlig yndet disciplin om sommeren er ‘københavnerprivatfesten’. Et eksklusivt bekendtskab, flygtigt som sommeren selv, og lige så tillokkende.

Bare forestil dig følgende:

En lejlighed på Nørrebro, Vesterbro eller endda Amager med vinduerne vidt åbne imod gaden med musikken pumpende, samtalen og latteren i skumringen og cyklerne, parkeret i hopetal udenfor. Den stive idiot der åbner døren for dig, de mange gæster og de mange kram. 10-kronersbar med et bredt udvalg af billigbajer og white russians. Alle de bekendte og hende, der arbejde på cafeen, er der. Og pludselig spiller de Pump Up  The Jam, og lige på det tidspunkt er det særligt fedt, så alle hopper, og hele gulvet gynger faretruende. For til den gode privatfest er musikken let tilgængelig: Gamle hits, man havde glemt, gode mashups, fællessang, breakdance, salsa og headbanging.

Og kort tid efter står man på trappen med en flok nye venner og har det for vildt over at dele lidt mary jane, så sidder man i en gammel sofa, med en potentiel elsker og så deler man en cykel hjemad i zig-zag og i dagslys. For på det tidspunkt er solen selvfølgelig stået op igen.

Tags: , , , ,

Go south / Melt Festival: 16. – 18. juli 2010

16. juli 2010 09:00to18. juli 2010 00:00

Nej. Roskilde Festival programmet får ikke ligefrem Natkultur-skribenterne til at falde i svimer i år. Jeg foreslår at man efter en uges vildskab, (forhåbentligt) varme bajere, tryg rock og nogle små elektroniske lyspunkter på Roskilde, pakker kokosfrugterne og tager sydpå til Melt Festival i Tyskland. Internettet lod mig falde over programmet for 2010 og jeg kan stadig ikke få armene ned.

Højdepunkterne er mange – se hele programmet her, men lad mig fremhæve de vigtigste:

Scratch-maestro DJ Shadow. Hans debut Endtroducing fra 1996 står trofast på pladehylden og markerer starten på instrumental og samplet ambient hip hop – en plade blev bygget op af samples fra mere end 500 jazz, funk, soul, rock og hip hop plader. Han skriver på hjemmesiden at han skal spille på Melt ”Because everyone else is starting to sound like a wedding DJ”. Ha ha.

Four Tet går på sin nyeste plade There is Love in you i en virkelig lækker houset og dansabel retning. Jeg har endnu ikke hørt yndlingsnummeret ’Love Cry’ på et dansegulv. Men jeg forestiller mig at det, på trods af at det blev udgivet i januar måned, kan blive det vildeste sommertrack i 2010. Det har den rette sprødhed.

Henrik Schwarz! Endelig en mulighed for at opleve manden live. Han står bag de uhørt gode tracks ’Where We At’, ’Leave My Head Alone Brain’ og ’Walk a mile in my shoes’. Det er eksperimenterende og legende, jazzet deep house med uforudsete forbindelser på tværs af genrer.

Engelske electro-soul prodigy Jamie Lidell er formidabel live. Han human beatboxer, sampler sig selv, synger soul’et, smadrer rundt i genrer og springer rundt på scenen. Til maj udgiver han sin nye plade Compas i samarbejde med bl.a. Grizzly Bear, Feist, Beck og Gonzales. Han har allerede været vidt omkring på sine seneste to udgivelser og jeg ser stort frem til hans næste udspil.

Og så glæder jeg mig helt vildt til at se, hvad freak-videokunstner Chris Cunningham finder på. Vi kender ham bl.a. fra de gruopvækkende Aphex Twin musikvideoer, den smukke Bjørk robot-sex video og den melankolske undervandsvideo for Portishead. Nu giver han et DJ/VJ sæt. Jeg kender ikke hans lyd. Men manden har jo god musiksmag og jeg ved, at vi har unikke – potentielt meget uhyggelige – billeder i vente.

Jeg har stadig ikke nævnt Carl Craig & Mike Banks, Mala, Tiga, Ricardo Villalobus, Ellen Alien, Kode 9 og Martyn!

Det skal nok blive en god elektronisk sommer.

Og billetten er ikke engang særlig dyr. Jeg tror den kostede hvad Roskilde Festival gjorde i 1999. €94 – altså 700 kroner. Tsk.

Tags: , , , , , , , , , , ,