Nu er det jo ikke rigtigt lige boghandler/butikker vi skriver om her på Natkultur :
Men når der nu bliver holdte en Støttefest med et fint Dj-linup.
Vil der da lige komme en Anbefaling herfra om og tag støtte op om en lille boghandel og hjælpe med og give et tilskud til den musikalske del af støttefesten der forgår denne aften lige overfor gaden på LiteraturHaus. Den lille Boghandlen i møllegade 6 har/genfødte selv ved at blive til en forening! Efter en usikker krisetid.
Så for at butikken/boghandlen kan få et økonomisk startkick og for at fejer overlevelsen !
Holdes der støttefest den første torsdag i December
Der vil nok komme en gang lyde/støj musik fra TOTO (TR Kirstein + Toke Tietze Mortensen). Og mon ikke også T.S Høeg giver et musik set i stil med dem han plejer af fyr af med ved hånd til rådighed ting / måske på bøger ! Ellers vil der være DJ som vi før har anbefalet Lucia Odoom fra P6beat / barometer forvente en omgang med v-faktor og desuden ville der være dj´s fra de danske undergrundsselskaber Escho og Neh-Ow.
Jeg, Fætter Niels, fik som den sidste udsending fra Natkultur lov til at runde dette års Tralierparkfestivalen af !
Det passet mig udmærket og dække !Søndag da jeg nøje på forhånd havde udvalgte mig dagen, da der var fleste bands jeg ville se (Mest valuta for pengene) Og var bange for få dårlig oplevelse ved at være flere dag på sammen lille område med for mange flipster !Ikke gad at få sammen følelse af at være lidt udenfor som jeg beskrev i mine anbefaling her på Blog!
Nå jeg havde til alt held også fået godt selskab med hen på festivalen Amalie med-blogger her på NK:
Vi ankom omkring ved 15tiden til den gamle sporvognsremiseværksted festivalområde der virket til skulle komme sig slow efter lørdags udskejelser= Man kunne nærmeste lugte det havde været en nok dejlig/ fed festen for dem der havde fest løs dag før! Via en svag lugt af tis og lime rundt i krogene. Og man så det via en ung-gut med rund hat, som var ved og vaske sort- øl-snask væk med blå haveslange fra ipodcampingvogen hvor folk havde dag før havde spillet med på festival med egen musik.
Der var lidt tyndt med folk rundt omkring til starte! de der var mest af var mødre med børn og lidt yngre tøser ,et par ældrefinkultur-herre og en masse frivillige i grønTralier-tshirt!
Meget passende startede vi også lidt langsom op ved at høre Our broken garden på Main og bagefter New spring på Rebel stage! Our Broken Garden lagde lidt mere ensidet rocket ud end på de første par sange end det lidt jeg har hørte af hendes sange blev lidt for kedeligt i lægten for mig! Så det var rart og gå lidt ud fra rummet og så høre hendes stemme lidt bedre på nogle af de mere storlande/ pompøse sang ud spillet hen mod slutning og der blev der også dans lidt med fra mor og mindre datter blandt de pulikum der var !
New Spring stod alene på scenen og gave den lidt på spansk/guitar som til mindre lyttesession for de nærmeste store fans meget unge piger / nutidens barometer -fans med digitalkamera med spejl- refleks og med ny indkøbte ens vinyler i brun genbrugspose og gul fjeldræv! Der var fint med andre Pulikum også der kom men en meget god feedback tilbage med lidt dæmpet hujende /gode klapslaver! Igen måske lidt letter ens lidt for trætte i lægten sangudvalg blev spillet! Med alt i var begge act´s optræder en meget god /passene/ vel valgt som en rolig / langsom opstart på søndags liveprogram!
Selv festivalområdet som der blevet så godt beskrevet på fre/lør reporter her NK! Passet Mit lidt hårdt prøvet krop/ skrog af 31årige gravet festival -camper ret godt! Man kunne sidde dejligt og blødte i de farverige designe campingvognene med sin mojrito eller man flytte sig lidt rundt omkring på den faste blivende kommunale træ -trappeopsats for bare tage en slapper og hænge ud og nyde ens søndag! Det fik mit humør i top og passet lige til mit mere afslappet livsnyder liv jeg udlever for tiden! En dejligt dag på festivalområdet var helt perfekt lige for mig og kan sige det nok har været den bedste årgang af Trailer jeg har deltaget på !
Hen under aften var der begyndt at komme flere folk der blev rusket i endnu mere i gang / frisket i gang af friske fyrer fra Treefight for Sunlight med deres livsglade 60-70 flere stemmet pop-rock sang med dejlig skønsang og pulikum blev rigtigt løfte helt ud af søndags tilstand op i frisk gå på mod humør da bandet spillet et cover af Kate bush sangen Wuthering Heights og bassisten sang for og tog sin stemme utroligt vildt højt op! Bandet spillet en rigtigt godt set og fik virkelig fået taget pulikum og viste de rigtigt godt liveact som man forstå hvorfor de har fået så mange lysord med i engelske musikpresse ! Fætter vil gerne ligge hovdet på blokken og sige at vi nok kommer se drenge være et af de navne der kommer til i fremtiden og give en af de koncert på Odeon på Roskilde der altid opstår der er alt for proppet med alt for mange folk da steppetoner har spillet op!
Omkring en time/ lige før jeg tog hjemme fik Dj Motor City Drum Ensemble spillet op til folket med sine toner af 70funk soul via nyere sving om danse-hits og fik folk til og danse solen ned på i den dejlig sidste varme juli-sol og slutte tralierparkfestivalen af for i år for mit vedkomme!
Mit hele indtryk blev en god dejlig en 1dagsoplevesmusik evnet blandet i de godt indrette område!
Musik var velvalgt og havde bygget godt op hele dagen til en god afslappet afslutnings party er jeg sikker på!
Til sidste vel jeg tage give mit bud som Lørdags Repotage Mikkel også gjorde fremtidens Festival = Tror også bliver en mere offentlig tilgængelig professional festival kan godt se ude fremtiden festivalen blive Københavns svar på Iceland airwards vise Wonderful Copenhagen forsat sin branding af byen som stedet hvor nogle af de mest tredymode-musik unge mennesker og trendsættende folk bor/ lever ! Kan godt se mig hvordan der ville blive solgt pakkerejser til de unge folk fra den mere sydlige del af verden der ville ude og opleve det nordisk bølge på en storbyweekendtur!
Nu brugte vi meget tid på at beskrive stemningen i går, så det gør vi ikke i dag. Det lignede sig selv fra om fredagen. Vi har dog taget lidt flere billeder og hørt noget mere musik.
Vi har ondt i hovedet, så indlægget bliver kort.
Chimes and Bells: Dejlig stemning og storladen indie som vi godt kan li’ det. Hold øje med.
Fallulah: Typisk eksempel på hvad der sker, når et Bernadottebarn får for meget støtte i sin kreative udfoldelser, og ingen har the commen decency til at fortælle hende, at hun skal slappe the fuck af. Så krukket at vi ikke havde mulighed for at finde ud af om musikken var god og måtte udvandre.
Raz Ohara: Ace underspillet dubbet tekno med masser af livehalløj. Manden var også krukket, men charmerende. Love.
Tomboy & Fredski: Jeg må indrømme, at jeg har et blødt punkt for alle der smider et Carl Craig-nummer på, men selvom Tomboy & Fredski spillede for fuld smadder, er der noget utilfredstillende ved det konstante fokus på at peake crowden. Dansemusik handler om grooves god-damn-it, så lad numrene få plads og tale for sig selv. Vi dansede dog igennem.
2000 F: Som altid gang i den, men dubstep classic er sgu ved at blive lidt tired. Jungle revival = godt, fødder = trætte.
Vodkashots i baren: Meget gavmilde udskækninger, men noget ujævne. Det holder ikke at servere de største til sidst – det tog os næsten ud. Mærket godkendt, men ikke mere. 3 stjerner til dem og så skal jeg ikke drikke vodka et godt stykke tid.
Disclaimer: Undertegnede er ramt af svimmelhed, udmattethed og selvmedlidenhed. Ikke på grund af tømmermænd, desværre, men fordi en eller anden frygtelig virus har sat sig i min hals. Min indsats som festdeltager i fredagens aktiviteter var derfor lettere begrænset, hvilket kan afspejle sig i de nedenstående betragtninger.
TrailerPark er Københavns mest gennemførte musikfestival. Gennemført fordi arrangørerne for en gang skyld har taget det at skabe omgivelser til festen seriøst. En masse kampingvogne, kreativt skåret i smadder og samlet igen som dampskip, bjælkehytte eller mytisk tordenstridsvogn (?). Sand og palmer og masser af små kroge og steder man kan sidde og snakke. Stort og intimt på samme tid. Design over alt. Hummellogo. Og farvede trekanter.
“Farvede trekanter! Nu må de eddermanme finde på noget nyt. Efter fire år på designskolen har jeg fået nok af farvede trekanter.” Sådan omtrent udtalte en anonym gæst sig til deres udsendte fredag aften.
For at træde ind i TrailerParkområdet er som at træde ind i den kreative klasses våde drøm om selvbekræftende, kontemporær æstetik. Her er skideflot, rart at være, god musik og ingen intentioner om at rykke ved publikums verdensbillede. Det passer mig faktisk fint. TrailerPark er et sted, hvor man uden at blinke ville tage sin couchsurfer med hen, når han skulle se, hvad byen kan byde på, for det ville være sikkert, at han vil få et fantastisk billede af København. Folk vil feste, pigerne er smukke, bartenderne er skide søde og musikken er lige i øjet.
Her er plads til Rosa Luxs æteriske eksperimenter, som blev positivt modtaget af det søde publikum. Her belønnes storladen indie fra The Kissaway Trail med oprigtige klapsalver. Og tyske Kollektiv Turmstrasse var præcis så underspillede og mørke som man kunne have ønsket sig og publikum dansede på scenen og smed hænderne i vejret. Forhåbentligt gør de også det i aften.
I miniserien om TrailerPark Festival er vi nået til det seriøse indlæg: Hvad kan man forvente, når man træder ind i Skateparken? Hvike musikalske oplevelser venter?
Hvad der tydeligst adskiller TrailerPark fra resten af de Københavnske festivaler er at ArtRebels, der står bag festivalen, i høj grad består af designere. Derfor har festivalen et af de stærkeste og mest gennemtænkte visuelle udtryk. Hvad præcis årets tema er, må du selv finde ud af, men der er garanteret gensyn med campingvognene og hyggelig gårdfeststemning udenfor skatehallerne, og så lover hjemmesiden et kæmpe boldbassin indenfor.
Området hvor festivalen afholdes er stort nok til omkring 1300 kreative gæster, så der kan holdes gang i flere scener samtidig. Musikprogrammet er med over 40 artister omfangsrigt, og der er mange navne, som undertegnede ikke kender. Derfor fik jeg fat i Pernille Krog Mogensen, der er med som booker på festivalen for første gang i år, så hun kunne dele et par tips med læserne.
Pernille fortæller at TrailerPark ikke som sådan har en fast musikalsk profil. Programmer rummer både folk, tyskertekno og disko. Der har derfor været højt til loftet, når Pernille har skulle udvælge artister til festivalen. Begrænsningen har i stedet været budgettet. Men programmet er alligevel påfaldende internationalt, om end med vægt på tyske gæster.
Hun fremhæver blandt andet tyske Kollektiv Turmstrasse, der er et mere end 10 år gammelt deep house-ensemble, og deres evne til at opbygge sammenhængende, dynamiske sets, når de spiller.
Et bud på endnu dybere grooves er danske Pattern Repeat, hvor den ene halvdel er bagmanden bag Culture Box, Kenneth Christiansen. De rutinerede drenge vil give smagsprøver på egne udgivelser på labelet af samme navn.
Som et eksempel på et spændende indienavn fremhæver Pernille danske Chimes & Bells, der er skabt af Cæcilie Trier, som også er kendt som cellist i Choir of Young Believers. Sammen med de fem andre bandmedlemmer laver bandet følelsesladede indiekompositioner, med afstikkere til et hav af genre.
Endelig kan Pernille ikke lade være med at fortælle, hvor meget hun glæder sig til at se anmelderroste canadiske Caribou. Sidst hun så ham var på den legendariske kæmpeklub Berghain i Berlin og det var fuldstændig sindsygt beretter hun, og fortæller om hvordan hovedpersonen farer rundt på scenen fra instrument til instrument mens musikken bevæger sig fra beach boys til minimaltekno.
Vi opfordrer læserne til selv at gå på opdagelse i programmet for yderligere inspiration. Og så lover vi at rapportere fra festivalen, når den er gået i gang. Læs mere på lørdag.
Der er blæst om Vesterbro i øjeblikket. Den hemmelighedsfulde hipsterbasher fra Copenhipsterbloggen langer tredobbeltsarkastiske flade ud til højre og venstre og særligt til Kødbyens faverige ungdom, altimens hovedstadens selvbestaltede kulturelite blot griner af kritikken og med stadigt mere attitude flasher den nyeste tusch i Bakkens baghave.
Midt i denne mærkværdige kulturkamp uden klare frontlinjer kan man placere TrailerPark Festival. Arrangeret af de ambitiøse kunstradikaler i ArtRebels, der allerede er flyttet beyond Kødbyen ind i cyberspace. Med sin stramt iscenesatte kreativitet, rette placering, helt rigtige publikum og bookinger, ville det være i tidens ånd at pille festivalen fra hinanden som den lille dreng i Kejserens nye klæder og på den vis udstille egen overlegenhed.
Men er det, der kan fremstå som en selvtilstrækkelig fejring af det københavnske hipsterliv rent faktisk byens mest visionære festival? Leverer TrailerPark egentlig byens bedste og mest gennemtænkte musik- og kunstoplevelse til publikum, indhold til tre dages sublime øjeblikke i Skateparken?
For at kunne fælde endelig dom, vil vi her på bloggen dække TrailerPark Festival både før, under og efter. Følg med når vi i næste indlæg blandt andet haft en snak med én af festivalens bookere, Pernille Krog Mogensen.
Praktisk 30. 31. juli og 1. august i Copenhagen Skatepark, Vesterbro. Billetter: 300 kr. for alle tre dage.
